Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
375
skjellige tøier: Linlerret blir efter vaskning, blekning og
tørring tættet med klister av hvetemel, sago, sæpe o. 1.
og glattet mellem valser. Bomuldstøier behandles paa
lignendemaate; desuten avsvies fremstaaende fibrer paa
overflaten, og ofte gjøres den ene side lodden ved
rivning med pigvalser. Tøier av kardeuld blir nuppet,
hvorved knuter og forurensninger fjernes, vasket, valset,
kardet med kardevalser, klippet paa overflaten, børstet,
presset og dekatert (dampet i oprullet tilstand). Ofte
blir de stampet eller valket, hvorved deres traader
presses sammen, saa de kryper betydelig og blir tætte.
Kamgarnsvarer behandles paa lignende maate som
forannævnte, men blir ogsaa stivet med limvand og glattet
eller moirert (figurpresset). Silketøi blir som regel kun
presset, ofte moirert og ved lette tøier gummeret med
tragantslim. Spundet traad kan ogsaa appreteres før
vævningen. A. anvendes ogsaa om overflatebehandling,
tætning, glatning o. l. av papir og lær.
Approbatiōn, godtagelse, brukes i retssproget navnlig
om en offentlig myndighets godtagelse av en av en anden
offentlig myndighet fattet beslutning eller truffen
forføining. Approbgēre, godkjende.
Approksimatiōn (lat.), tilnærmelse (ved mat.
beregninger naar de ikke utføres med absolut nøiagtighet);
approksimativ, nærmende sig til, tilnærmelsesvis.
Appropriatiōn (lat.), tilegnelse, erhvervelse.
Après nous le déluge [apræ-nú lə dely′ž], «efter os
(kommer) syndfloden», d. e. ske hvad der vil, naar bare
vi er borte, valgsprog som tillægges Mme Pompadour,
Ludvig XV’s maitresse.
Apršes (saaledes hos Herodot og Diodor; hebr. Hofra;
græske bibelovers. Uafre, d. e. ægypt. Uah-1ab-re’), konge
over Ægypten 588—70 f. Kr., da han maatte ta sin svoger
Amasis til medregent. Kort efter blev han myrdet.
587 forsøkte han forgjæves at komme Jerusalem og kong
Sedekias til hjælp mot kong Nebukadnesar (Jerem. 37 ff.;
44, 30).
Aprikōs, frugt av a.-træet, s. d.
Aprikōstræ (armeniaca vulgaris), frugttræ av
frugtfamilien,
fs
stenmed egg-hjerteformige blade, hvite
blomster som kommer ut før
bladene om vaaren, og
kulerunde, dunhaarede, rødgule
frugter (aprikoser), som
benyttes i, husholdningen.
A. stammer fra Turkestan
og Mongoliet og har været
dyrket siden gammel tid.
Til Europa (Grækenland)
kom det i begyndelsen av
den kristne tidsregning.
Nogen varieteter dyrkes i
Norge, især paa espalier, til
61° 17′n. br. (Sognefjorden),
paa Østlandet til Kristiania.
Aprikoser spises friske og
syltede, i tørret tilstand er
de en vigtig handelsvare,
som især utføres fra
Kalifornien. Kjernerne
indeholder en fet olje som brukes til
forfalskning av mandelolje.
April, aarets 4de maaned. Ordet a. er dannet av
lat. aperire, aapne, idet romerne regnet aaret for at
begynde med denne maaned. Luftens middeltemperatur
i a. er i Norge i de lavere egne indtil Tromsø over 0°.
Længere nord og i større høider er den under 0°. Fra
Lindesnes til Sogn er den over 5° C. og avtar nordover
og østover. Mandal 5, Bergen 5.6 % Lærdal 5.7°,
Hamar (140 m. o. h.) 2.4°, Kristiania 4.4°, Dalen
(Tele-Aprikostræ.
Approbation— Apulien
376
marken, 103 m.) 3.7,) Finse (1 226 m.) — 3.5, Røros
(630 m.) —1.9, Trondhjem 3.8, Kristiansund 4.4°,
Hatfjelldalen (S. Helgeland, 222 m.) — 0.5% Bodø 1.7,
Skomvær (Lofotodden) 2.2°, Fagernes (nær Narvik) 0.4°,
Tromsø — 0.3°, Alta —1.5 Karasjok (129 m.) — 4.2°,
Elvenes (Sør-Varanger) — 2.9%, Vardø — 1.8% Gjesvær
(nær Nordkap) — 0.9°. Ved stationer høiere end 50
m. o. h. staar høiden i parentes.
Aprilministeriet avløste det av riksretten i 1884 dømte
Selmerske ministerium. Dannedes 3 april 1884, med
Chr. H. Schweigaard som chef, men maatte allerede efter
2 maaneders forløp gi plads for Sverdrups ministerium.
Aprilsnar har man lov til at kalde den som man
1 april paa en eller anden vis kan faa narret, rf. eks.
ved at indbilde ham noget. Det synes at være en
gammel skik som er kjendt over hele Europa, muligens
ogsaa i Indien. Brukes ogsaa 1 mai, og den som da
blir narret, kaldes «mai-gaas».
A prima vista, se A vista.
A priōri og a posteriōri. A priori kaldes i vor
erkjendelse det som er uavhængig av erfaringen og ifølge
selve vor erkjendelses natur ikke kan tænkes anderledes,
f. eks. at en ting ikke samtidig kan være og ikke være.
A posteriori kaldes erkjendelse som skyldes erfaring,
iagttagelse. Undertiden brukes uttrykkene relativt, a
posteriori om det som skyldes ny erfaring, a priori om
det som paa forhaand er tilstede i vor erkjendelse, selv
om det er der som frugt av tidligere erfaring.
A propos (n. uttale: apropó; fr.: apråpå′), i rette tid,
godt anbragt; «det er sandt...», «jeg kommer til at
tænke paa...» Et à p., et godt anbragt indfald.
Aprose′xia nasālis, en ved næselidelser opstaaende
neurastenisk slappelse med mangelfuld aandelig energi.
Apschëron, Kaukasien, halvø paa vestsiden av det
Kaspiske Hav, i hvilken Kaukasusfjeldet ender, øst for
Baku. Denne 60 km. lange, lave halvø indeholder de
berømte naftakilder ved Balachana, Sabuntsji og
Sarachany. Rørledninger bringer naftaen til Bakus
raffinerier, som derav fremstiller petroleum.
Apsīder, de to punkter i en planets eller komets
bane hvor kloden er solen nærmest (perihelium) og
fjernest (aphelium), altsan endepunkterne av ellipsens
store akse, som derfor kaldes apsidelinje; denne
rykker meget langsomt frem samme vei som planeterne.
Maanebanens apsidelinje gjør dog et omløp allerede i
8.85 aar.
A′psis (græ.), halvcirkelformet overhvælvet rum; i
den kirkelige bygningskunst særlig den til opstilling av
alteret bestemte nische; ogsaa hele den halvrunde
utbygning for denne.
Aptēre (lat.), indrette, tilpasse, lempe; forandre ældre
skytevaaben efter nyere konstruktion; forsyne det
indvendige rum i et skib med skillevægger. Aptering,
istandsættelse, tilpasning.
A′pteryx, se Kiwislegten.
Apuānske Alper (el. Alpi Panië, Ap. Apennin), Italien,
en gruppe av den saakaldte Subapennin (se
Apenninerne) i det nordøstlige Toskana, skilt ved
Serchiodalen fra selve Apenninerkammen. Monte Pisanino
1 946 m. Marmorbruddene ved Carrara.
Apule′ius, Lucius (ca. 150), romersk forfatter, fra
Madaura i Afrika, veltalenhetslærer, filosof,
romanforfatter. Mest kjendt er hans fantastiske, satiriske roman
«Metamorphoseon sive de asino aureo» (det gyldne æsel),
hvori bl. a. det vakre eventyr om Amor og Psyche.
Apūlien, ital. Le Puglie ([pulje], Italien, landskapet
langs den sydligste del av Adriaterhavet, omfattende
provinserne Foggia, Bari delle Puglie og Lecce, 19 109
km.² med 2 238 000 indb. (1915). Landet danner en stor
slette og bærer kun lave aaser med undtagelse av det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
