Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
377
isolert liggende Monte Gargano, 1 056 m. Langs kysten
findes en stor mængde strandsjøer, hvorfra der indvindes
en ganske betydelig mængde salt. Den frugtbare del av
landet findes langs kysterne, i det sydlige findes store
græsganger, hvorimot den nordlige del for det meste er
ufrugtbar. Utførselsprodukterne er vin, olje, mandler,
tobak, korn og kvæg. Landets oprindelige beboere,
apulierne, tilhørte den illyriske stamme og kom efter
svære krige 317 f. Kr. under romernes herredømme. I
det 11 aarh. satte franske normanner sig fast i landet,
som forenedes med Sicilien. Senere blev A. en del av
kongeriket Neapel og indlemmedes saaledes i kongeriket
Italien 1860.
A pu′nto d’arco, med spidsen av buen, ved spil paa
strykeinstrumenter.
Apure, Sydamerika. 1. Elv i Venezuela, utspringer
under navn av Uribante i Cordilleras de Merida, løper
gjennem godt græsland vestnordvest til Orinoco, længde
1 200 km., hvorav 1 050 seilbar. — 23. Stat i Venezuela,
76 500 km.² med 29 252 indb. (1916). Hovedstad San
Fernando de A.
Apu′rimac, Sydamerika. 1. Kildeelv til Ucayali (se
Amazonelven), utspringer i de peruanske Andesberge
syd for Cuzeo. — 2. Departement i Peru, 21 209 km.²
med 180 000 indb.
Apus, se Bladføtter.
Aqu..., ord som ikke findes herunder, maa søkes
under Akv...
A′qua (lat.), vand, kilde. A. amygdalæ amaræ,
bittermandelvand; a. carbolica, phenylica, karbolvand; a.
communis, brøndvand; a. destillata, destillert vand; a. fortis,
salpetersyre (skedevand); a. picis, tjærevand; a. regia el.
regis, kongevand; a. saturnina, blyvand; a. toffana,
giftvand av uviss sammensætning (efter en ital. giftblanderske
Toffana, henrettet 1709); a. vitæ, «livsvand», akevit.
Aquārius, se Vandmanden.
A quatre [á katrə] (fr.; ital. a quattro), til (for) fire.
A. q. mains, firhændig; a. q. parties, firstemmig.
Aquavīva, Clandio (1543—1615), f. i Neapel, blev
1581 Jesuiterordenens general og forstod at skaffe ordenen
en uhyre indflydelse i de europæiske staters politik.
Ogsaa i kampen mot protestanterne hadde ordenen under
hans førerskap stor fremgang.
A′quila, Johannes Kaspar (1488—1560), f. i
Augsburg. 1515 blev han feltprest hos Frans von Sickingen.
Efter at ha sluttet sig til reformationen blev han paa
grund av sin kyndighet i hebraisk Luther en god hjælp
i arbeidet med Bibelens oversættelse. 1527 blev han
superintendent (biskop) i Saalfeld. Ogsaa her maatte
han utsta»u mange kampe og forfølgelser inden han
døde.
A′quila (astron.), se Ørnen.
A′quila, se Ørneslegten.
Aquila degli Abruzzi [ākwila delji abrútsi], Italien,
provins i Abruzzerne (s. d.), 6 400 km.², 423 000 indb.
A., provinsens hovedstad, 721 m. o. h., ved foten av
Gran Sasso, med talrike kirker og klostre. Bispesæte.
Industri i lerret, lær, silke og papir; safranavl. 22 000 indb.
Aquilēgia, akeleie, s. d.
Aquilei′a, navn paa en by ved Adriaterhavets
nordkyst. A. blev anlagt 182 f. Kr. ca. 15 km. fra havet og fik
snart stor betydning som en fæstning der beskyttet flere
vigtige alpepas, og var i det 4 aarh. e. Kr. Italiens
fjerdestørste by. 452 indtok Attila A. og jevnet den med
jorden. Indbyggerne flygtet til havnestaden Gradus.
Senere blev A. gjenopbygget og var i middelalderen sæte
for en patriark. Nu er den en liten by paa vel 1 000
indb. I byen findes ikke faa rester fra oldtiden, et godt
museum og en smuk domkirke (fra 1031
A′quilo (lat.), nordenvinden.
A punto d’arco—Arabien 378
Aquitānia, gammelt navn paa Frankrike syd for
Garonne. Indbyggerne blev undertvunget av romerne
Jb5b 5
under Cæsar (57 f. Kr.) og romanisertes med undtagelse
av baskerne (s. d.) i Vestpyrenæerne. A. utvidedes av
Augustus til Loire, blev 419 erobret av vestgoterne og
507 av frankerne, og i 6—7 aarh. forbigaaende av basker,
efter hvem Syd-A. omdøptes til Vasconia, Gascogne,
mens navnet A. kun holdt sig i nordligere egne. A. var
i merovingertiden et uavhængig hertugdømme, men kom
senere under Karl den store, som gjorde landet til et
kongerike for sin søn Ludvig den fromme. 1154 kom
det ved arv under England, og først 1451 efter lange
stridigheter blev det indlemmet i Frankrike. Navnets
nuværende form er Guyenne (s. d.).
A′quæ(lat., vande, bad), i romertiden navn paa flere
byer med mineralske kilder og bad, f. eks. A. Sextiæ
fAix i Provence), A. Aureliæ (Baden-Baden), A. Mattiacæ
(Wiesbaden), A. Statiellæ (Acqui i Ligurien), A. Tarbellicæe
(Dax i Sydfrankrike).
Ar, cicatrice, kaldes det merke i vævene som blir
tilhake efterat saar er helet; viser sig oftest som en hvit
fast stripe eller flek. Undertiden gir ardannelse
anledning til en sammentrækning av de omgivende væv,
arretraktion. Dette sees navnlig ved ar efter
brandsaar og kan foraarsake betydelige funktionsforstyrrelser.
Ar (bot.), kaldes støvveienes øverste spids, som har
den funktion at opfange og fastholde det fra
støvknappene paa forskjellig vis tilførte blomsterstøv for derefter
ät bringe det til at spire. A. er i overensstemmelse
hermed utstyret med papiller og slim. A. er gjennem
en stilkformet del, griffelen, forenet med frugtknuten.
Mere om a. i artiklerne Bestøvning og
Fremmedbhestøvning.
Ar, enhet for flatemaal, = 100 m.² — 0.1016 «maal»
(s.²d.).
A′ra, syd- og mellemamer. slegt av papegøier (s. d.).
Arabā, Vadi el, den sydlige fortsættelse av Jordans
dal, mellem det Døde Hav og Akababugten.
Arabe′sk, ogsaa kaldt maure′sk, flateornament
sammensat av spirallinjer, svungne blade o. 1., delvis
forenet med skrifttegn og baand som er flettet sammen,
danner stjerner og andre geometriske figurer ete.; paa
Arabesk.
grund av denne sin beskaffenhet kan det fortsættes i det
uendelige; det har sin rot i den antikke acanthusranke,
men er i den arabiske kunst, hvor fremstillingen av
mennesker og dyr av religiøse grunde er forbudt, blit
omformet til den abstrakte dekoration det er; det fik
specielt ved venetiansk formidling fra ca. 1500 av en
bred plads i renæssansens prydkunst, og har siden bl. a.
i Ludvig XIV’s og «Regencens» stil spillet en stor rolle i
den europæiske dekorations historie.
Arābien, stor halvø i den sydvestlige del av Asien,
mellem det Røde Hav, det Arabiske Hav og den
Persiske Bugt. Medregnes Sinaihalvøen (s. d.), som i
politisk henseende hører til Ægypten, utgjør A. 3 094 700
km.² med 3—4 mill. indb., d. e. noget over 1 pr. km.²
5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
