Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
379
Den egentlige halvø begrænses nøiagtig av den 30te
nordlige breddegrad og er med 2 730 000 km.² den største
av alle halvøer. A. danner for den største del en
høividde paa 1 000—1 300 m.s høide med randberge op
til 3 000 m. (Djebel Sabor 3 006 m., i sydvest, A.s
høieste punkt). I nord er høividden flyvesandørken eller
graasort berg, i syd er den en ørken med rødlig sand
(Dahna). I midten strækker sig fjelddrag med frugtbare
daler, i grupper skilt ved ørkenstriper. Det indre deler
sig saaledes i Nedjd, d. e. høiland, og Nefúds, d. e.
ørkener. Fra randbergene sænker landet sig i terrasser
ned til en smal og for det meste lav kystbrem. Enkelte
steder stiger høit fjeld op like ved sjøen, saaledes ved
Bab el Mandeb. Den smale, tørre og ubevoksede
kystbrem kaldes ved den Persiske Bugt el-Hasa. Kun
langs bækkene i høilandet og hvor der kan skaffes
kunstig vanding, finder dyrkning sted. Fjeldsiderne mot
de tre kyster, som nu og da faar regn, er saaledes
frugtbare og har en fastboende befolkning. A. har ingen
elver med aargangsvand. Kun i regntiden strømmer
vand gjennem vadi’erne, d. e. de tørre dalfurer som
fører fra plataa- eller randbergene ned i kystlandet. A.
har imidlertid utviklet vandopsamlings- og
vandingskunsten til en beundringsværdig fuldkommenhet, især i
Jemen. Hvad klimaet angaar, saa svinger temperaturen
paa høisletten mellem store yderligheter (indtil 45° C.),
mens randbergenes avsatser nyder godt av havets
nærhet. Det indre hjemsøkes ofte (juni—septbr.) av den
glohete ørkenvind, Samum.—Flora. I A. har daddelpalmen
sit hjem. Her vokser ogsaa flere trær med vellugtende
eller klæbrige safter, balsamtræet, røkelsestræet («virak»,
efter det t. «Weihrauch», cassia fistula), akasietrær, som
gir gammi arabicum o. fl. Endvidere dyrkes kaffe, tobak,
sukkerrør, korn og grønsaker. — Fauna. Av vilde dyr
findes løve, hyæne, gaselle og struds. Talrike er de giftige
slanger, og græshopperne er ofte en landeplage. Blandt
husdyrene er dromedaren og hesten de vigtigste. —
Befolkning. Den arabiske halvøs befolkning er fra
ældgammel tid semitisk; navnet aribi findes allerede i
assyriske indskrifter (7 aarh. f. Kr.). Araberne deler sig
selv i to grupper, nord- og sydarabere, som fra
førislamitisk tid har levet i
indbyrdes strid.
Nordaraberne kaldes
ismaeliter eller ma′additer,
sydaraberne joktaniter eller
jemeniter; de sidste
regnes for de egentlige
egte arabere, men tidlig
drog jemenitiske
stammer nordover og bo-
» satte sig mellem nord-
araberne, saaledes to
stammer i Medina, som
i islams første tid kom
i skarp motsætning til
de nordarabiske
mekkanere, kuraisjiterne. De
vigtigste stammerblandt
sydaraberne er Himjar og Kelb, blandt nordaraberne
Kais og de nu i den syriske ørken levende
Aneza-Araber.
stammer. Betegnelsen egte arabere brukes ogsaa
specielt om beduinerne, arab. badawī, 9ə: ørkenboere,
motsat de fastboende byfolk og akerbrukere,
ahl-elhadar. A.s samlede befolkning anslaaes til ca. 31/2
million. — Den egte badawi foragter haandverk og
akerbruk, kun kvægavl, jagt. handel og røveri er for ham
menneskeværdig virksomhet. Hans hovednæringsvei er
nomadiserende kvægavl, idet hjorderne, hester, faar,
gjeter og kameler, brændte med stammens merke (wasm),
Arabien
380
drives rundt paa de efter aarstiderne skiftende
græsganger. Beduinens ernæring er hovedsagelig melk, sur melk
(laban), desuten smør, dadler og melspise (burghul).
Kjøt nydes ikke daglig, ialfald kun hos velhavende
sjeiker. Nydelsesmidler er tobak og kaffe. Beduinernes
vareproduktion er smør, uld, tøier vævet av gjete- og
kamelhaar, samt overskud av husdyravl, hvorfor de paa
markedspladser og i oaser tiltusker sig dadler, korn,
klær og redskaper. I storhandelen deltar de ved at
stillee kameler til karavanerne og mot avgift (khuwwe)
beskytte dem mot overfald paa stammens omraade.
Jagt og røvertog (ghazw, derav razzia) er
hovedinteressen; stammerne imellem hersker alles krig mot alle,
ved natlige overfald røves kvæg og kvinder, helst uten
blodsutgydelse av frygt for blodhevnen. Paa grund av
røverlysten er beduinerne en stadig fare for byerne og
det dyrkede land, frygten for dem er skyld i at talrike
før dyrkede egne nu ligger øde. De omliggende stater
maa derfor holde et sterkt vern mot ørkenboerne, da
disse ellers lægger store strækninger øde og grunder
høvdingedømmer paa de andres omraade. — Stammerne
ledes av sjeiker, hvis magt hviler paa personlig
indflydelse og rigdom. Følelsen av samhørighet indenfor
stammen er sterk, den almindelige moral gjælder kun for
dens medlemmer, en fremmed i ørkenen er fredløs. De
fleste beduiner, bortset fra sjeikerne, har kun én hustru;
kvinderne bortgiftes i 12-aars alderen, de er sterkt
bebyrdet med arbeide, men er friere, mere ansete og
indflydelsesrike end bykvinderne; de bærer heller intet slør.
Beduinen har megen naturlig værdighet og høflighet, er
som regel høisindet og gjestfri, egenskaper som utgjør
arabernes muruwa, ə: dyd, virtus; men han er samtidig
rovlysten, grisk, snu og forslagen, hvor det gjælder
egen fordel. Han er yderst nøktern, realistisk opdraget
av en barsk natur, som herder ham ved et liv fuldt av
anstrengelser og savn. Religiøst er han indifferent, litet
troende, tilhører formelt islam, men kjender neppe dens
forskrifter. Kun hvor vahhabiterne (s. d.) har øvet
indflydelse, er der mere religiøs iver. Av gammel hedensk
overtro findes endnu en del hos beduinerne, aandetro
(se Djinn), hellige trær og stener spillet en viss rolle
trods islams fordømmelse av slikt. — Livet i ørkenen
er ensformig, ørkenens natur lar sig ikke overvinde,
derfor er beduinen den mest konservative av alle
mennesker og fører sin tilværelse nu paa samme maate som
for 2000 aar siden, flakkende om som Abraham med
sine telte og hjorder fra græsgang til græsgang.
Inddeling. Den 200—300 km. brede kyststrimmel
langs det Røde Hav stod før Verdenskrigen umiddelbart
under tyrkisk overhøihet. Den bestod av landskaperne
El Hedjas, Asir og Jemen, tilsammen 441 000 km.² med
ca. 1 mill. indb. Umiddelbart tyrkisk var endvidere
den noget smalere strimmel ved den nordlige del av
den Persiske Bugt, landskapet el-Hasa, som regnedes
til vilajetet Basra (Mesopotamien). Den tyrkiske sultan
tilla sig ogsaa overhøihet over enkelte av de i
virkeligheten uavhængige arabiske stater: Omån, Hadramaut og
det av Ibn Rasjid, emir av Haiïl, i 1891 grundede rike
i Nedjd. Det frie A. utgjorde 2 472 000 km.² med ca.
2 mill. indb. De britiske besiddelser i A. omfattet de
umiddelbare besiddelser Aden med opland, Perim, øen
Kamaran (i det Røde Hav), Kurian Murian-øerne (ved
den østlige del av sydkysten) og de middelbare, nemlig
kyststrøkene fra Aden til Merbat og fra Hormusstrædet
indover samt Bahreinøerne i den Persiske Bugt, alt ialt
411 000 km.² med 252 000 indb. Om forholdet mellem de
forskjellige stater efter Verdenskrigen se slutningen av
avsnittet Historie.— De vigtigste byer er Mekka, Medina,
Djidda,.Sana, Hodeida, Aden, Maskat. —
Utforskningen av A. skyldes mænd som Carsten Niebuhr, Jasper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
