- Project Runeberg -  Aschehougs konversasjonsleksikon / 2. utgave : 1. A - Blinde plet /
425-426

(1920-1932) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

425
og 300 m. Talrike smaa og store vande og myrer. Den
væsentligste bebyggelse er langs vandene og
Fredrikshaldsvasdraget. De vigtigste næringsveier er jordbruk
og skogdrift. 2 ysterier, 1 meieri, 2 frørenserier, 2 sag-
og møllebruk. Av arealet opgives 27.10 km.² at være
aker og eng, 228.52 km.² skog (naaleskog), 40.45 km.²
ferskvand; resten (26.53 km²) er myr og snaufjeld. Der
opgives at være 1 065 maal udyrket til dyrkning skikket jord;
1901—07 opdyrkedes 296 maal. A. sparebank oprettet 1851.
Antagen formue 1917 6 672 000 kr., indtægt 604 000 kr.
Herredet staar gjennem det kanaliserte
Fredrikshaldsvasdrag i dampskibsforbindelse med Tistedalen ved
Fredrikshald. Hovedveisforbindelse (automobil) med
Fredrikshald og Sverige. [Litt.: E. Diesen, «A. og Ømark.
En prestegjældsbeskrivelse», 1909.]

Aremarksjøen, 8.0 km.² stort vand i
Fredrikshaldsvasdraget, Aremark herred, Østfold fylke. A., som
ligger i en høide av 105 m.o.h., har gjennem den
kanaliserte Skogsbergelv avløp til Asperen (s. d.). Skogklædte
bredder. Paa østsiden Aremark kirke. Ved nordenden
og langs den sydøstre bredd veldyrkede gaarder.
Arēna(lat., sand), navnet paa den med sand bestrødde
kampplads i amfiteatret (s. d.); overført betyder det
i almindelighet kampplads. j

Arendal, kjøpstad i Austagder fylke (Nedenes amt)
ved kysten mellem Tvedestrand og Grimstad, 10 702 indb.
(1918). Den centrale bydel ligger i en trang
nord-sydgaaende dalrevne (Stranden) og opefter de bratte
fjeldknauser Feierheia og Damheia samt paa den lille
landfaste holme Tyholmen, som er skilt fra fastlandet i vest
ved Kittilsbugten og i øst ved Indrehavnen. Indtil 1901
utgjorde disse strøk, som hadde et areal paa 0.34 km.²,
A.s by. Ved lov av 31 mai 1900 blev Barbu prestegjeld
fra 1 jan. 1901 indlemmet i byen, som derved økedes
med 15.27 km.² A.s grænser er efter byutvidelsen:
Tromøsundet til Horsneset, derfra i nordlig retning til
nordvestenden av Langsævand og videre til
Longumvand, hvor den bøier mot øst mellem gaardene
Torsbudalen (A.) og Frivold (Østre Moland) til nordenden av
Søndre Rebuvand, derfra mot nord til Piletjern, derfra
mot sydøst til Mjaavand, derfra i sydlig retning til
Dybeviken ved Tromøsundet. Den bymæssige
bebyggelse strækker sig østover langs Tromøsundets
nordbredd til Kuviken, hvor Barbuelven falder ut, og videre
til Hafstad ved Songekilens vestbredd. Mot vest
strækker bebyggelsen sig langs nordbredden av Kittilsbugten
forbi Strømsbu til Horsnes i grænsen mot Øyestad.
1 : 250000
Arendals omegn.
Aremarksjøen—Arendal
426
Mot nord strækker bebyggelsen sig til sydenden av
Langsævand og Torbjørnsbu og til østenden av
Langsævand. — I den centrale bydel mellem Kittelsbugt og
Indrehavnen og et stykke nordover er terrænget flatt
eller svakt stigende. Gaterne er brede og rette med
retninger nord-syd og øst-vest. Mellemn Tyholmen og
fastlandet er bunden avstivet ved pæler. I den centrale
del ligger torvet og de fleste offentlige bygninger,
posthus, telegrafstation, latinskolen, apotek, brandstation
m. fl. Langs østbredden av Indrehavnen er der
dampskibskaier langs en bred hovedgate til Kuviken, hvor
A. jernbanestation (A.—Tveitsund-, A.—Grimstad-banen)
ligger. Jernbanen gaar i tunnel under de øvre bydele.
Langs østbredden av Indrehavnen
(Langbryggen) ligger en række
forretningsgaarder, hoteller,
dampskibsekspeditioner m. m. Tyholmen er bakket,
gaterne som regel smale og krokete.
I denne bydel ligger A. kirke,
raadhuset (næst efter Stiftsgaarden i
Trondhjem landets største træbygning),
toldboden m. fl. Rundt sydbredden er der
kaiplads for smaafartøier. Langs
Kittilsbugt og opefter aassiderne er gaterne
smale, krokete og bratte, bebyggelsen
er uregelmæssig og husene smaa og
som regel av træ. I den centrale
bydel er husene for det meste opført av
mur. Opefter den bratte Feierhei, ved
Kuviken og i Barbudalen er gaterne
likeledes trange, bratte og krokete,
bebyggelsen uregelmæssig. Med sit kuperte
terræng, det frodige vekstliv, den livlige
havn oguregelmæssige bebyggelse virker A. malerisk og
eiendommelig. — Paa Tromøsundets anden bredd, paa
Tromøen og Skibsøen, ligger Pusnes skibsverft med omliggende
tætbebyggelse; paa nordspidsen av Hisø er der
tætbebyggelse ved Kolbjørnsvik og Guldsmedengen. Disse partier
som staar i færgeforbindelse med A., hører ikke byen
til, men maa betragtes som forstæder. — Allerede i det
14 aarh. er der omtalt en vigtig handelsplads ved Nidaros,
omtrent hvor nu A. ligger. I 1610 nævnes A. som
ladested, hvor der foregik en livlig trælasthandel med
Holland. Den privilegerte by Kristiansand saa med
skinsyke paa A.s opblomstrende handel, og i 1686
bestemtes det at A.s indbyggere inden 1 jan. 1687 skulde
flytte til Kristiansand. Denne beslutning blev dog ikke
effektuert. I 1690 ophævedes denne bestemmelse, men
der skulde ikke bygges flere huse og ingen tillotes at
nedsætte sig i A. 1 dette aar fik dog A. ret til at
utføre trælast og indføre korn fra Danmark. Tiltrods for
avhængigheten av Kristiansand tiltok A.s handel og
skibsfart raskt, og der utførtes adskillig trælast, specielt
til Holland, men ogsaa til England, Skotland, Irland,
Belgien og Frankrike. Handelsflaaten vokste hurtig, saa
den meste ut- og indførsel kunde foregaa paa egne skibe.
I 1705 laa der saaledes paa havnen 60 skibe som hørte
hjemme i A., med en samlet tonnage paa ca. 8 000 læster.
—I 1705 blev A. eget prestegjeld, og ved reskript av
7 mai 1723 fik byen kjøpstadsrettigheter paa betingelse
av at A. sanmen med Risør betalte Kristiansand 1000
riksdaler aarlig som erstatning. Dette forhold varte til
1842. Skibsfarten og handelen paa utlandet økedes
stadig i det 18 og 19 aarh. Der byggedes mange seilskibe
ved skibsbyggerierne i omegnen. Ved midten av det 19
aarh. hadde byen to blomstringsperioder. Et enkelt
handelshus skal paa denne tid ha eiet 60 skibe. Da
dampskibene avløste seilskibene, fulgte ikke A. med i
utviklingen, og i 1842 gjennemgik byen en krise som
ruinerte en flerhet av de gamle handelshuse. Man
fort-Arendals byvaaben.
Skibet og bølgelinjerne
sølv; bunden over
vandlinjen og bunden
i riksvaabenet rød,
under vandlinjen
blaa; trærne og
landet grønt; løven i
riksvaabenet og
kronerne guld.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jun 16 00:17:56 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aschehoug/2-1/0231.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free