Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
427
satte endnu bygning og anskaffelse av seilfartøier. Først
i de senere aar har A. skaffet sig en dampskibsflaate.
— Omkring aar 1700 hadde 4. 60 fartøier, i 1800 ca.
100. I 1850 var handelsflaaten vokset til 190 skibe paa
tils. 32 936 ton og i 1880 til 415 skibe paa 168 929
ton med en bemanding paa 5 000 mand. Av fartøierne
far i 1880 blot 7 dampskibe paa tils. 687 ton. Pr. 1
jan. 1914 opgives dampskibstonnagen til 32 279
nettoton og seilskibstonnagen til 32 500 ton. I 1915
opgives A. at ha i utenriks fart 35 dampskibe med en
nettotonnage paa 26 487 ton og 22 seilskibe med en
nettotonnage paa 17981 ton. Bruttoturfragten opgives
for samme aar til henholdsvis 9 635 959 kr. og 1 737 159
kr. pr. maaned. — Inden den gamle bys grænser er der
ingen industrielle anlæg av nogen betydning. Inden
Barbu er der flere sagbruk, høvlerier, mekaniske
verksteder, 3 skibsbyggerier, 1 jernstøperi, 1
bomuldsvarefabrik, 1 trævarefabrik o. s. v. I byens nærmeste
omegn er der flere store bedrifter, som for en væsentlig
del finansieres fra A. — De vigtigste utførselsvarer er
trælast, træmasse, kvarts, feltspat, huggen sten, staal og
fisk og fiskeprodukter. Utførselsværdien opgives for 1913
til 2 814 900 kr., indførselsværdien til 5 598 900 kr. (I 1915
var utførselsværdien 6 250 800 kr., indførselsværdien
3 694 000 kr.) Toldindtraderne var i 1915 729 358 kr. —
Flere store brande har herjet A., i 1798, 1840, 1863, 1868.
Efter branden i 1863, hvor der brændte 75 bygninger med
en samlet assuransesum paa 551 640 kr., indførtes
murtvang i den centrale bydel, som samtidig regulertes efter
moderne principper. I 1866 byggedes nyt vandverk, som
siden gjentagne ganger har været utvidet og forbedret. I
1901 fik byen elektrisk belysning. — Av skoler nævnes:
høiere almenskole, privat handelsskole, folkeskoler,
tegneskole, stuertskole, navigationsskoler, haandgjerningsskole.
Der er 7 banker (Agdesidens Bank, Haandverksbanken, 3
sparebanker, avdeling av Norges Bank og av den Norske
Creditbank). Byen er rik paa legater. 4 aviser
(«Agderposten», «Vestlandske Tidende», «Foreningsbladet»,
«Tiden»). Byen har et offentlig bibliotek, museum,
kunstforening og teater. A. vælger stortingsrepræsentant
sammen med Grimstad. Havnen er udmerket, og
kaiforholdene gode. Livlig dampskibsforbindelse med ind-
og utland. De fleste kystrutedampskibe anløper A. Byen
staar i jernbaneforbindelse med Grimstad og Tveitsund
ved Nisservand i Telemarken. Bygningernes
assuransesum var i 1916 13 153 470 kr. med en skattetakst
paa 14121 550 kr. Den antagne formue, som i 1916/17
var 35 640 000 kr., var i 1917/18 steget til 47 444 000 kr.
Indtægten var henholdsvis 11 686 862 kr. og 19 634 000 kr.
[Litt.: F. Foss, «Arendals bys historie», 2 bd. 1893.]
Arendalsvasdraget, se Nisser(Nid)elven.
Arendt, Martin Friedrich (1773—1823),
oldforsker, f. i Altona. Begyndte som naturforsker, men blev
paa en reise i Norge interessert for oldtiden og gik
efterhvert helt op i iver efter at opspore og undersøke
gamle mindesmerker, især runeindskrifter. Han vandret
om i mange lande og var en yderst original
personlighet, som tilsidesatte alle hensyn til egen
bekvemmelighet, men ogsaa til almindelig dannet optræden. Han
døde paa en landevei nær Venedig, forinden han naadde
at sammenarbeide og utgi sine notiser og tegninger. I
eiendommelig motsætning til hans omstreifernatur
utmerker disse arbeider sig ved streng nøiagtighet og
nøktern opfatning. Som forsker var han langt forut for sin
tid. A. reiste i Norge 1799—1806 og 1816—17. Hans
efterlatte papirer opbevares i Kbh.
Arène [ar²n], Paul Auguste (1843—96), fr.
forfatter, blandt forkjæmperne for den ny-provençalske
retning. A., som var et fint poetisk talent, har bl. a.
skrevet novellesamlingen «Au bon soleil» og romanen
Arendalsvasdraget—Areopagos
428
«La chèvre d’or» med emner fra Provence, desuten
andre fortællinger, deriblandt nogen fine julehistorier,
reiseskildringer og lystspil.
Arēnenberg, Schweiz, slot ved Bodensjøen i kanton
Thurgau. Dronning Hortense bodde her med sine to
sønner. Den ene av disse, Louis Napoleon, solgte slottet,
som senere (1855) kjøptes av keiserinde Eugenie. 1906
skjænket kanton Thurgau.
Arenfeldt, Christian Ditlev Adolph (1758—
1833), n. officer, f. i Flensborg, kom 1787 som kaptein
til Norge, hvor han forfremmedes til regimentschef og
kommandant for Kristiansands befæstninger (1810). I
1814 blev han generalmajor og deltok som chef for
reservebrigaden i kampen ved Kjølberg bro. Efter freden
utnævntes han til generalløitnant og i 1818 til
kommanderende general i Kristiansand. A. skattedes baade av
Fredrik VI og av Karl Johan som en dygtig officer.
Are′nga, se Sukkerpalme.
Arenicolīdæ, se Sandormer. Ė
Arensburg, tidligere befæstet by paa øen Osel (guv.
Livland). 4600 indb., havn med to fyrtaarn, badested
(slambad). Norsk vicekonsul under generalkonsulatet i
Petrograd.
Are′nsky, Anton Stephanovitsj (1861—1906),
f. i Novgorod, professor i kompositionslære ved
konservatoriet i Moskva, senere leder av hofsangerkapellet i
Petrograd, meget skattet i sit hjemland ved
kompositioner av Tschaikowskys retning: operaerne «En drøm
paa Volga», «Nal og Damajanti», musik til Puschkins
«Fontænen ved Bachtschissarai», symfonier,
kammermusik m. m. ;
Arentz, Frederik Christian Holberg (1736—
1825), n. skolemand, søn av den senere biskop Fr. A.,
var f. paa Askvoll prestegaard i Søndfjord. Moren var
en brordatter av Ludvig Holberg. A. blev efter
teologiske og matematiske studier i Kbh. og Leiden 1759
lektor i matematik og fysik ved Seminarium
Fredericianum i Bergen, hvor han 1769 blev konrektor og 1781
rektor ved katedralskolen, fra hvilket embede han tok
avsked i sit dødsaar. 1806 blev han titulær professor.
Foruten nogen skoleskrifter offentliggjorde han en række
avhandlinger om filosofiske og matematiske emner i det
norske og det danske videnskapsselskaps skrifter.
Arentzen, Kristian August Emil (1823—99), d.
litteraturhistoriker og digter, studerte oprindelig teologi,
tok senere magistergraden i æstetik, utgav en del mindre
betydelige digtsamlinger, men har især gjort sig fortjent
ved sit store verk «Baggesen og Oehlenschläger» (1870—78
i 8 bd., et kildeskrift av stort værd. Av hans senere
arbeider kan nævnes jubilæumsverket om Oehlenschläger
(1879) og hans erindringer «Fra yngre og ældre dage».
A. stod 1870-aarenes mænd nær og har hat betydning
for flere av dem.
Arenys de Mar [areny′s de mar], Spanien, sjøby i
prov. Barcelona, 4600 indb. Skibsbyggerier, uld- og
bomuldsvæverier, kniplingsfabrikker. Marineskole. I
nærheten er de bekjendte Titusbad (Baños de Titus)
og Caldetas d’Estrach, varme svovelbad.
Arenzāno, Italien, havneby i prov. Genua, 23 km.
vest for Genua, ved Middelhavet. 4 000 indb. God havn.
Jernbanestation paa linjen Genua—vVentimiglia.
Are′ola (lat.), liten flate. 1. (Med.). Navn paa den
farvede ring omkring brystvorten, omkring kopper o. 1.
— 2. (Astr.) En ring om maanen kaldes ogsaa a.
Areopăgos, navnet paa en haug i oldtidens Athen i
nærheten av Akropolis. Her var sætet for en domstol
med samme navn, i hvilken de avgaaede archonter
indtraadte; dette raad hadde i den ældre tid stor
indflydelse paa statsstyrelsen og valgte til Solons tid
embedsmændene. 462 f. Kr. mistet A. sin politiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
