Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
467
samme haardhet som feltspat (51/2—6); den specifike
vegt er omkring 6. A. forekommer paa ertsleiesteder
sammen med andre ertser og anvendes til fremstilling
av arsen. I Norge forekommer a. paa adskillige steder,
saaledes f. eks. ved Skutterud paa Modum, hvor kisen
er saa koboltholdig at den har været utvundet som
kobolterts.
Arsēnklorid (arsentriklorid), kemisk forbindelse av
arsen og klor (AsCl3), er en farveløs, giftig væske som
kan fremstilles ved forbrænding av arsen og klor.
Arsēnmetaller, forbindelser mellem arsen og visse
inetaller, saasom kobolt, nikkel, jern o. fl.; findes i
naturen. Paa kunstig maate fremstilles a. ved
ophetning av arsenvandstof (AsH3) med metallet, hvorved
der dannes arsenmetal og frit vandstof, idet metalatomet
bytter plads med vandstofatomet.
Arsēnsulfīder er kemiske forbindelser av arsen og
svovel. 1. Arsendisulfid (As2S2) forekommer i
naturen som mineralet realgar, men fremstilles ogsaa
kunstig ved ophetning av arsen og svovel. Det danner
en rubinrød masse, som ved knusning gir et
pommeransgult pulver; det er uopløselig i vand, letsmeltelig og
brænder ved ophetning i luften til arsensyrling og
svovelsyrling. Det gaar i handelen under navn av
realgar, rød arsenik, arsenrnbin, rubinsvovel,
sanderak o. fl 2. Arsentrisulfid (As2S,5) findes
likeledes i naturen som auripigment eller fremstilles
kunstig enten ved ophetning av arsen og svovel,
arsensyrling og svovel eller ved fældning av en opløsning av
arsensyrling med svovelvandstof. Det er citrongult,
letsmeltelig, uopløselig i vand og brænder ved ophetning
i luften til svovelsyrling og arsensyrling. Det gaar i
handelen under navn av auripigment, arsengult,
bripigment, operment, kongegult o. fl. Det
anvendes som.gul malerfarve, samt i rhusma, som er
en blanding av arsentrisulfid og læsket kalk, der
benyttes i garverier til at befri huderne for haar. 3.
Arsenpentasulfid (As2S»,) findes ikke i naturen, men kan
fremstilles analogt med de to andre svovelforbindelser
ved ophetning av disse eller arsen med en passende
mængde svovel. Det er citrongult, letsmeltelig og
uopløselig i vand.
Arsensyre (ortoarsensyre) faaes som farveløse,
letopløselige krystaller av formel 2AsO4H3 +t HgO ved
behandling av arsen eller arsensyrling med salpetersyre. Ved
100 ° avgir den krystalvandet og efterlater AsO4H3. Ved
yderligere ophetning avgives mere vand, og der opstaar
sukcessivt pyroarsensyre, H4As2O4,
metaarsensyre, HAsO;3, og tilsidst arsensyreanhydrid
(arsenpentoksyd), As2O5. Arsenets syrer og disses salter viser i
alle henseender en væsentlig overensstemmelse med de
tilsvarende fosforforbindelser.
Arsensrling (arsensyrlinganhydrid, arsentrioksyd),
kemisk forbindelse av arsen og surstof (As,O;’),
forekommer i naturen og dannes ved rostning av
forskjellige arsenholdige malmer, idet arsenet da forbrænder til
arsensyrling. Den friskt fremstillede a. danner
glasagtige, farveløse eller svakt gullige stykker, som
længere tids opbevaring blir ugjennemsigtige og
porselænsagtige paa grund av en langsom krystallisation. A.
er tungt opløselig i vand, og denne opløsning indeholder
den hypotetiske, egentligearsensyrling (H3AsO3),
som vel ikke kan isoleres, men hvorav man kjender en
række salter,arsensyrlige salter eller arseniter.
I saltsyre opløses a. lettere end i vand. — A. anvendes
i tøitrykkerierne til fremstilling av schweinfurthergrønt
og mange andre arsenforbindelser; fremdeles som
rottegift, som konserveringsmiddel for utstoppede dyr samt i
medicinen. (Jfr. art. Arsenik.) A. gaar i handelen under
havn av (hvit)arsenik, rottekrudt, giftmel o. a.
ved
Arsenklorid—Arstal
468
Arsentrīoksyd, se Arsensyrling.
Arsenvandstof (AsH34) er en farveløs, ildelugtende
og meget giftig gasart, som dannes paa mange maater
naar vandstof eller vandstofforbindelser under visse
betingelser indvirker paa arsen eller arsenforbindelser.
Størst interesse har a.s forhold ved den almindelig
anvendte arsenprøve i det Marsh’ske apparat. Det
bestaar av et litet vandstofapparat, hvori vandstoffet
utvikles ved hjælp av ren sink og svovelsyre. Anbringes
nu heri f. eks. litt arsensyrling (i opløsning), vil noget
av det utviklede vandstof med arsensyrlingen danne
vand og arsenvandstof (As,O3 + 6H3 2AsH3 - 3H90),
og denne sidste vil da sammen med overskuddet av
vandstof forlate apparatet. Tænder man nu den
undvikende gas og holder en kold porselænsskaal el. 1. ind
i flammen, vil, paa grund av ufuldstændig forbrænding
av arsenvandstoffet, mørke, speilblanke arsenpletter
avsætte sig paa skaalen. Man kan ogsaa lede den
utviklede gasblanding gjennem et tungtsmeltelig glasrør som
av en flamme ophetes sterkt paa et enkelt sted;
arsenvandstoffet spaltes da paa grund av ophetningen, og der
avsætter sig et arsenspeil i glasrøret like bakenfor det
ophetede sted. Man prøver yderligere de avsatte
arsenpletter ved at overhelde dem med en opløsning av
klorkalk og vand; heri opløses de nemlig i motsætning til
de paa ganske analog maate dannede antimonpletter.
Det er imidlertid ikke alle arsenforbindelser som
umiddelbart kan undersøkes i det Marsh’ske apparat; de maa
oftest gjennemgaa en forberedende behandling.
Arsi′noë, datter av Ptolemaios I av Ægypten. gift
300 f. Kr. med Lysimachos av Thrakien; efter hans død
(281) blev hun jaget i landflygtighet av sin halvbror
Ptolemaios Keraunos, men egtet 279 sin bror Ptolemaios
Il Filadelfos av Ægypten. Se «Arsinoë Filadelfos» av
M. P. Nilsson i «Athena», 1917.
Arsis, i den antikke verslære den tunge (lange) del av
en versfot, i motsætning til den lette (korte) thesis.
I moderne metrik brukes disse betegnelser i den
omvendte betydning.
Ars morie′ndi, «kunsten at dø»; et utbredt skrift
fra 15 aarh. med træsnit forestillende himmelens glæder
og helvedes pinsler. Î
Arsonval [arsõva′ẹl], Arsène d’ (1851—), fr. fysiolog,
prof. ved Collêge de France i Paris, har bl. a. gjort sig
bekjendt ved sammen med Deprez at konstruere et
meget følsomt, aperiodisk galvanometer (s. d.).
Ars sur Moselle [ar-zyr-måzél], by i Alsace-Lorraine,
9 km. sydvest for Metz ved Mosel. 3541 indb. (1910);
i nærheten store jernverker.
Arstadaaga, ca. 23 km. lang elv i Beiarn, Nordland
fylke. A. kommer fra det 1.5 km.² store Arstadvand,
flyter i nordlig retning gjennem Arstaddalen, en
med Beiardalen paralleltløpende dal vest for denne. I
sit nedre løp svinger elven mot øst, danner
Arstadfossen og falder ved gaarden Arstad i Beiarelven
kort før denne løper ut i fjorden. A. mottar en række
smaaelver fra Beiartindernes mange snebræer.
Arstal, Aksel Kristian Andersen (1855—), n.
geograf og skolemand, cand. theol. 1876, 1881 ansat ved
Kra. handelsgymnasium, 1904 overlærer smst. Har særlig
arbeidet (delvis med offentlig stipendium) for at hæve
geografiens stilling og bedre den geografiske
undervisningsmetode i vort land. A. har fra 1907 holdt
forelæsninger ved Universitetet, siden 1915 som docent i
politisk geografi. Forfatter av en lang række avisartikler
og skrifter av geografisk, litterært og etisk-pædagogisk
indhold, hvorav kan nævnes: «Landomrids» (1886),
«Reiseredegjørelse» (1890), «Garborgske skildringer og
synsmaader» (1892), «Mellem linjerne» (1897), «Geografi
for middelskolen» (1899), «Den geografiske undervisning»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
