Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
497
og maar, hermelin og polarræv hører likesom renen til
dyreverdenen i dette belte. — Befolkningen utgjør
antageligvis omtrent 875 mill. mennesker, altsaa 19—20
for hver km.², over halvdelen av den hele menneskehet.
Særlig tæt (200—300 for hver km.²) er folkemængden i
det kinesiske lavland, i Hindostan og paa Java. I
monsunstrøket alene bor over 3o av hele A.s befolkning,
og her findes talrike storbyer, enkelte med over 1 mill.
indb. Næsten mennesketomme er store dele av de midt-
og vestasiatiske høilande og av Nordasien. A., som
betragtes som menneskeslegtens vugge, er nu for størstedelen
den mongolske folkeraces hjem. Midtasien, Nordasien
og Østasien er væsentlig befolket av mongolske folk. Som
to tunger strækker de indogermanske folks bostrøk sig,
en bredere fra Sortehavet til den Bengalske Bugt (iranere,
indere) og en smalere gjennem det sydlige av Sibirien
(europæere). I Lilleasien bor osmaner, i Arabien og Syrien
semiter, paa Dekan dravider, paa Malakka og de
Ostindiske Øer malajer. I religiøs henseende er A. delt
mellem muhammedanere i vest og buddhister i øst; de
møtes omtrent ved den 90de meridian. Det sydsibiriske
folkebelte med indvandring fra Europa tæller den største
sammenhængende kristne befolkning.
nordøstligste Asien opviser hedenske stammer, likesaa
Borneo, Celebes og Filippinerne. Inderne er for
størstedelen bahmadyrkere, malajerne er muhammedanere. —
Iverdenshandelen staar Asien, trods sin størrelse
og tiltrods for at det huser over halvdelen av
menneskeheten, tilbake baade for Europa og Amerika. Dets
samlede vareutførsel anslaaes (for 1913) til omtr. 9 milliarder
kroner, altsaa omtrent som de Britiske Øers eller det Tyske
Rikes (samme aar). Det er de britiske besiddelser,
fremfor alt Forindien, som leverer det største bidrag til
verdensforbruket. Dernæst Kina og Japan og det
nederlandske Indien.— Forlængst har de moderne
færdselsmidler (jernbane og dampskib) og de moderne
meddelelsesmidler (post og telegraf) ogsaa holdt sit indtog
i Asien, fra hvilken verdensdel den europæiske
menneskehet i oldtid og middelalder har mottat saa mange
kulturbidrag og fremskridt. I mange dele av Asien
hersker dog endnn fortidens primitive fremkomstmidler.
Et mere utviklet jernveisnet har alene Forindien.
Russisk Asien har vigtige linjer paa begge sider av det
Kaspiske Hav. Den transkaspiske jernbane gjennem
Vestturkestan er over Tasjkent knyttet sammen med
det russiske banenet (nordenom Aralsjøen til Orenburg).
Endnu vigtigere er den sibiriske jernbane, som knytter
det østeuropæiske jernbanenet til det østasiatiske, og
over Omsk, Tomsk, Krasnojarsk og Irkutsk, søndenom
Baikalsjøen fører til Charbin, hvor den grener sig i en
linje til Vladivostok ved det Japanske Hav og en
gjennem Mandsjuriet til Peking. Japan har allerede 8 000
km. jernbane, det Kinesiske Rike kun 6 000, deri
medregnet den mandsjuriske del av den store sibiriske
Stillehavsbane. Vestasien har av jernveier Bagdadbanen (s. d.
gjennem Lilleasien, Taurus, over Eufrat til Monsul og
Bagdad og Mekkabanen (Hedsjasbanen), Haleb—Damaskus
—Mekka; den førstnævnte optar linjen
Smyrna—Karahissar, den sidstnævnte har flere sidelinjer i Syrien ned
til kysten (bl. a. Damaskus—Beirut) likesom her, i Syrien
(Palæstina), ogsaa løper en linje fra kysten (Jaffa) op
til Jerusalem. — Aapningen av Suezkanalen (1869) har
i mægtig grad fremmet sjøforbindelsen mellem Europa og
Syd- og Østasien. Bombay, Colombo (og Point de Galle),
Singapore, Hongkong og Jokohama er vigtige
dampskibsknutepunkter. — Stater. Av de asiatiske lande, som
endnu er selvstændige stater, er det kun Japan som
utfolder en større kraft. De andre er Kina, Siam,
Afghanistan og Persien. Alle disse stater har hat despotisk styre
indtil den sidste del av forrige aarh. og begyndelsen av dette.
Asien
Det nordligste og ]
498
Med reformer i konstitutionel retning gik
keiserdømmet Japan i spidsen (1889). I Persien staar konstitutionen
(av 1906) kun paa papiret, det ældgamle keiserdømme
Kina blev i 1912 republik, og i Siam har monarkiet omgit
sig med et lovgivende raad. Den største europæiske
kolonimagt i A. er England. Rusland har i løpet av 300
aar erobret Nordasien helt frem til høilandets
randberge; i vest, mellem det Sorte og det Kaspiske Hav,
strakte det russiske herredømme sig endog over det høie
Kaukasus like til Ararat i Armenien. I øst ved
Stillehavet møtte den russiske magtutvidelse en jevnbyrdig
motstander i Japan (i den russisk-japanske krig 1904—
05 gik Japan av med seieren). Britisk herredømme
raader fra Persien til Malakka; det er ikke paa langt nær
saa utstrakt som det russiske var, men omfatter et
meget frugtbarere landomraade med en meget tæt
befolkning. De andre europæiske magter som har store
besiddelser i A., er Tyrkiet (landene i vest for Persien),
Nederlandene (Sundaøerne og Molukkerne) og Frankrike
(det østlige Bakindien). — De enkelte landes størrelse
og befolkning før Verdenskrigen 1914 var følgende:
Km.² Indb. Aar.
| |
Tyrkisk Asien 1 766 800 19 700 000
Lilleasien., , .1. .. 501400 10 940 765 ]
Armenien og Kur- ] 1910
distan [ 1806.3500 2 357 436 |
SYRien.. 296 700 3 519 000]
Mesopotamien 341 100 1 842 000 ]
Arabien 441 100 1 050 000 ]
Britisk Asien . 5 265 292] 325 000 000]
Cypern. lia 9 282 300 000] 1916
Sinaihalvøen (admin.] |
en del av Ægyp- |
ten), Brit.
Arabien (Aden m. m.,
endel ør)....l 59 000 25 000 |
Brit. Indien 4 843 455| 316 000 000| 1911
Ceylon....nf 65 996 4 263 000] 1913
Brit. Malakka med
Malediverne ..| 139200 2 845 500 ]
Hongkong(127 km.²),]
Weihaiwei m. m.] |
(Kina). 1 787 636 250) 1911
Nord-Borneo med
Labuan .—l 204 856 745 000 1911
Det frie Arabien 2 279 000 950 000
Persien 1 645 000 9 500 000] 1907
Afghanistan.. H624000] 4 450 000 ]
Russisk (?) Asien 16 907 710 35 558 600
Kaukasien 469 218 12 512 800 1913
Centralasien ) 3 488 530 10 957 400] 1913
Sibirien s 12:514 572 9 788 400 1913
Chiva og Bukhara. 270 860 2 300 000
Fransk Asien . 803 568 17 267 000
Nederlandsk Indien 1 915 421 37 957 400
Portugisisk Asien . 22 806 980 000 ]
Amerikas Forenede
Stater (Filippinerne) 296 310 8 937 600 | 1914
Japan (med Korea) 637 681 72 673 000
Kina. MsPp 11 138 900 (ca. 330 000 000 ]
Egentlige Kina 6 242 300 326 000 000 ]
Mongoliet. 2 787 600 1 800 000 ]
Tibet. 2 109 000 2 000 000]
Siam. 600 000 ] 8 150 000| 1911
Utforskning. Under navnet A. (av det
gammelsyriske açcçu, opgang, altsaa i samme mening som orient,
levant, nemlig solopgang) forstod den ældste oldtid kun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
