Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
531
Atitlān, vulkan i Guatemala, Mellemamerika, 3525 m.,
like ved en fjeldsjø av samme navn. Byen A. med 9 000
indb., bomuldsvæverier, mineralkilder, ligger ved sjøen,
1500 m. o. h.
Atjeh (Atsjin), guv. i nordvestlige Sumatra, 53 200 km.²
med ca. 580 000 indb., tidligere selvstændig rike. I vest
bergfuldt, i øst flatere. Frugtbart, yppige skoger, ris.
pepper og betelnøtter utføres; landet er ogsaa rikt paa
guld, kobber og petroleum. Atsjineserne er krigerske,
flittige folk av malajisk stamme beslegtet med battaerne.
Religionen er islam. llovedstad Kota Radsja.
Atkarsk, Rusland, by i guv. Saratov, 13 000 indb.
Jernbaneknutepunkt, handel med rug.
Atlanta [əll²ntə], Forenede stater, hovedstad i
staten Georgia, 190 558 indb. (1916); jernbaneknutepunkt,
teknisk høiskole, 2 universiteter (det ene for farvede),
maskin- og bomuldsindustri, handel med bomuld, mais
og tobak.
Atla′nta, en slegt kjølsneglèr (s. d.
og lok.
Atla′nter (av Atlas, s. d.), kraftige mandlige figurer,
som blev benyttet som bærende led istedenfor søiler
eller pilastre, oprindelig i den græske bygningskunst og
ofte brukt i renæssansen.
Atla′nterhavet ligger
med sviralskal
mellem Europa og Afrika i
st og Amerika i vest samt meridianerne over disse
verdensdeles sydspidser; polhavene, baade det sydlige
og det nordlige Ishav, er geomorfologisk fortsættelser av
A., hvis mægtige dal saaledes rækker fra Weddellhavet
i syd (75 s. br.) ntover Nordpolen til Beringsstrædet.
I det følgende omhandles det dog i den sedvanlige
begrænsning, altsaa indtil Nordishavet. Det sydlige A. er
uten større bugter, men det nordlige A. strækker sine
armer dypt ind i fastlandene. De største bugter i
Amerika er det Karibiske Hav, den Mekxikanske OGolf og
Hudsonbugten, i Europa den Biscayiske Bugt, Nordsjøen
og dens fortsættelser helt ind i Bottenviken. Ogsaa
Middelhavet er blot en bngt av A. Den del av A. som
ligger mellem Norge, Island, Grønland og Spitsbergen,
kaldes det Norske Hav (eller det Europæiske Nordhav).
I det ovenfor nævnte videste omfang er A. med
sidegrener over 100 mill. km.², saaledes med fradrag av
Nordishavet kun litt mindre end dette maal og en femte-
«del av jordoverflaten, henimot halvt saa stort som
Stillehavet, 10 ganger saa stort som Europa. Smalest er det
mellem Kap St. Roque i Brasilien og S. Leone i Afrika,
nemligca. 2 800 km. (1 500 kvartmil). Litt større (3375 km.,
1823 kvartmil) er bredden mellem Irland og New
Foundland, men overalt ellers er det meget bredere. —
Dybdeforholdene. En ryg, som gaar fra nord til syd omtrent i
midten av A. og omtrent parallel med begge kyster, deler A.
itostore bækkener. Paa ryggen er dybden i almindelighet
mindre end 3 000 m., paa begge sider meget mere. Den
bærer fra syd mot nord øerne Bouvet, Tristan da Cunha,
Ascension, St. Paul, Azorerne, Island, Jan Mayen. Største
maalte dybde, nord for Portorico, er 8341 m. (eller
muligvis 8 525 m.). En anden ryg fra Skotland over
Færøerne (Wyville Thomson-ryggen) til Island og
Grønland skiller det Norske Hav fra den øvrige del. Dybden
her er ikke større end 500 m. Langs kysterne er der
flere steder store banker, New Foundlandsbankerne,
bankerne om de Britiske Øer og Norge, hvor dybden
blot er et par hundrede meter. Her foregaar jordens
rikeste fiskerier.— Temperatur. 1 det nordlige A.
er overflatens temperatur større end paa tilsvarende
bredde i det sydlige. Dette skyldes Golfstrømmen. Selv
om vinteren er temperaturen utenfor Norge flere grader
over 0. Ved ækvator er aarets middeltemperatur 25—
26?, men «varmeækvatoren» (aarsmiddel 26—over 27
ligger nordenfor den geografiske ækvator. I dypet er
;
Atitlan—Atlas
[
[
532
der lignende forhold. Wyville Thomson-ryggen hindrer
det kolde vand fra Ishavet i at naa ind i A. 1 600 m.
dybde nord for ryggen maales — 0.7, i samme dybde
syd for den maales 7°. Mot bunden avtar
temperaturen til henimot 0 (undtagen i det Norske Hav, hvor
den synker meget under 0), men
gjennemsnitstemperaturen i det nordlige A. er større end i noget andet hav
i samme ækvatoravstand.— Vinde og strømme. Om
ækvator ligger et belte med lavt lufttryk, derefter følger
paa begge sider belter med høit tryk (indtil ca. 35 °) og
derefter igjen belter med lavt tryk. Da vinden avhæn»
ger av lufttrykket, kommer der omkring ækvator til at
være et stillebelte, derefter føolger passaterne
(nordost-p. og sydost-p.) og utenfor disse (fra ca. 35°
paa den nordlige halvkule sydvestlige vinde, paa den
sydlige nordvestlige vinde. Et skib, som skal seile fra
Europa til Kap, maa først følge Europas kyst, til det
naar nordost-passaten, saa gaa med denne over til
Sydamerika, følge denne til søndenfor sydost-passaten og
saa ta med de nordvestlige vinde over til Kap. — Til
vindene svarer strømmene. Paa begge sider av ækvator
strømmer fra øst til vest ækvatorstrøommene, og mellem
dem en motstrøm fra vest mot øst, Guineastrømmen.
Den sydlige ækvatorstrøm deler sig ved Brasiliens kyst.
En gren gaar sydover, derefter avbøies den østover (paa
grund av jordomdreiningen) og saa nordover for igjen
at gaa sammen med ækvatorstrømmen. En anden gren
gaar nordover ind i det Karibiske Hav. Den nordlige
ækvatorstrøm deler sig ogsaa, en gren gaar utenom
Antillerne, Antillerstrømmen, en anden indenfor og forener
sig med den nordlige gren av den sydlige ækvatorstrøm.
Forenct gaar disse ind i den Mexikanske Golf hvor
vandet stuves op, og saa forlater strømmen golfen
gjennem Floridastrædet, forener sig med en del av
Antillerstrømmen og kaldes nu Golfstrømmen; denne fortsætter
helt ind i Ishavet. En del av Golfstrømmen bøier
østover og tilslut sydover for igjen at gaa over i den
nordlige ækvatorstrøm. I den derved dannede hvirvel ligger
Sargassohavet. Ved New Foundland møter
Golfstrømmen den kolde Labradorstrøm; denne fortsætter delvis
sydover langs Amerikas kyst indenfor Golfstrømmen
(amerikanernes «cold wall»). Langs Grønlands østkyst
gaaren lignende kold strøm. — A. er det mest
befærdede hav. Det krydsedes første gang av norske vikinger
for 900 aar siden. 500 aar senere seilte Columbus over.
Første dampskib gik over A. i 1819, brukte 25 dage.
Regelmæssig dampskibsfart fra 1838, 15 døgn mellem
Liverpool og New York. Nu talrike dampskibslinjer, de
hurtigste dampskibe gaar samme vei paa 5—6 dage.
Første telegrafkabel 1866 (fra Valentia i Irland til New
Foundland), nu mange (bare mellem Europa og
Nordamerika 16). Fra 1901 ogsaa traadløs telegrafering. 1919
første flyvemaskine over A.
Atlantic City [ətlæntik si′ti], Forenede Stater, by i
staten New Jersey, 57 660« indb. (1916). Badested.
Atla′ntico, Sydamerika, det nordligste av de 14 depart.
hvori republikken Colombia for tiden er delt. 2 802 km.²
med 114 887 indb. (1912). Hovedstad Barranquilla med
48 907 indb.
Atla′ntis. Platon (i «Timaios» og «Kritias») fortæller
at der i Atlaifterhavet skulde ha ligget et stort ørike A.
ikke langt fra Herakles’ støtter; han fortæller om dets
størrelse og rigdom, og at det sank i havet paa ett døgn;
allerede i oldtiden ansaa man hans fortælling for en
ben myte.
A′tlas (græ. mytol.), søn av titanen Iapetos. Til straf
for sin deltagelse i titanernes kamp mot guderne, maa
han bære himmelhvælvingen paa sit hode og sine
oprakte hænder; hans opholdssted forestillet man sig i det
yderste. vesten. Senere identificerte man ham med fjeld-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
