Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
533
kjeden A. og sa at han hadde været konge i vesten, men
rar blit forstenet av Perseus med medusahodet. Herakles
kom til ham, da han skulde hente Hesperidernes epler,
og bar et øieblik himmelen for bham. — A. nævnes som
far til Kalypso og Pleiaderne.
Atlas, en betegnelse for kartsamlinger, først anvendt
av Mercator; paa titelbladet er avbildet den mytologiske
A. som bærer himmelkulen. Senere brukt ogsaa om
andre samlinger av billeder etc.
A′tlasel. ringhvirvelen, den øverste halshvirvel.
Skiller sig fra de øvrige hvirvler (s. d.) ved sin ringform.
Denne skyldes at a. mangler hvirvellegeme. Anlægget
til dette er under utviklingen vokset sSammen med legemet
paa 2den halshvirvel, taphvirvelen (s. d.), og har dannet
dennes tap. A. har paa siderne to ledskaaler som staar i
1ledforbindelse med bakhodebenets ledknopper. I dette
led (det øvre nakkeled) foregaar hodets nikkebevægelser.
Ved dreining av hodet til siderne bevæges a. med hodet
i forhold til 2den halshvirvel i leddene mellem denne og
a. (det nedre nakkeled). Sit navn har a. faat fordi den
bærer hodeskallen som Atlas himmelhvælvingen.
A′tlas, Nordafrika, et 2 à 3000 km. langt og 2—400
km. bredt fjeldparti, som i flere parallele kjeder
strækker sig fra Atlanterhavet i nordøstlig retning til den
Lille Syrte gjennem Marokko, Algerie og Tunis (s. d.).
Mens Afrika forresten er et utpræget tafelland, er A.
kjedefjelde, som i tertiærtiden og tidligere har været
utsat for en sterk foldning. A. er nemlig et led i det
vestlige Middelhavs foldesone, ligner i bygning
Apenninerne og hører derfor geologisk og orografisk nærmest
sammen med fjeldene i Sydspånien og Italien, fra hvilke
de kun skilles ved to grunde og sent dannede sund:
«En fremmed fra norden paa afrikansk jordbund.» A.
som er noget lavere end Alperne og ikke naar
snegrænsen, danner i regelen to parallelkjeder: 1. I sydvest Høie
Atlas med A.s høieste topper Tasi-n-Tamdjurt, 4 700 m.
(i sydvest), og Ari Ajasj, 4 300 m. (omtr. midt i Marokko),
og Anti-Atlas (ca. 3 à 4 000 m.). 2. I det nordøstlige
Marokko Lille Atlas el. Rif (indtil 1 800 m.) langs kysten
til Gibraltarstrædet ret overfor Mellem-Atlas (indtil 4 000
m.). 3. I Algerie Tell-Atlas (indtil 2 308 m.) langs kysten
likeoverfor Store- el. Sahara-Atlas (indtil 2 330 m.), hvilke
løper sammen i Tunis (indtil 1 590 m.). I Algerie
utvikler sig mellem parallelkjederne et steppeplataa (800—
1100 m. i øst-vest) med talrike større og mindre
saltsjøer uten avløp, saakaldte Schotts. A. falder steilt av mot
Middelhavet, som nær kysten har en dybdeav 2à 3000 m.,
og mot Sahara, hvor der i det sydøstlige Algerie endog
forekommer depressioner indtil—— 29 m.
A′tlas (atlask), et glinsende tøi, særlig fint i silke,
fremkommet ved en meget løs binding av traadene,
saaledes at rendingen sees paa et længere stykke. Det
væves oftest 8-skaftet.
Atlaskved, satinved, en fællesbenævnelse paa
forskjellige europæiske og tropiske trær som anvendes ved
finere snekker- og dreierarbeider. Paa samtlige
fremkommer ved polering silkeglans.
A′tlasspat, se Kalkspat.
Atlēt (græ., deltager i en veddekamp) kaldte grækerne
mand som utdannet sit legeme til at ta del i de
store offentlige idrætsøvelser og veddekampe, navnlig i
brytning, diskoskastning m. m.; utdannelsestiden var
lang og besværlig; øvelser, diæt og regelmæssig liv
krævedes. Atletikken blev et helt studium.
Atlungstad, gaard i Stange herred, Hedmark fylke,
av skyld 81.69 mark, med 4. husmandspladser, en av
Hedemarkens største eiendomme. Den smukke
bebyggelse, som skyldes den daværende eier, Carl Wedel
Jarlsberg, skriver sig fra slutten av 1870-aarene. A. nu
av ritmester Astrup.
en
eies
Atlas— Atmosfæriske jernbaner
[
er skilt fra fastlandet i øst ved Granesundet.
534
Atløen, 338 km.² stor bergrik, skogbar ø i Askvoll
herred, Sogn og Fjordane fylke (N. Bergenhus amt). A.
Langs den
forholdsvis lave syd- og sydøstkyst ligger Vilnes
annekskirke og en række gaarder. Øens høieste punkt ligger
697 m. o. h.
Atman er navnet paa et meget vigtig begrep i den
indiske religionsfilosofi. Oprindelig betyder ordet «selv,
sjæl, aand» (i motsætning til materien), men i
Upanisjaderne (s. d.) er det identisk med det absolutte i
tilrærelsen (brahman), verdenssjælen, som det gjælder
for tænkeren at identificere sig med. I senere tider
brukes A. ofte i samme betydning som «Gud», idet en
ny forskytning av det religiøse liv har fundet sted.
Atmomēter, se Fordunstning.
Atmosfære, den luftmasse som omgir jorden, en
blanding av flere gasarter samt vanddamp. Indholdet
av vanddamp varierer sterkt, fra næsten 0 til 4
volumpet. Den tørre luft indeholder ved jordens overflate
28.03 vol.pct. kvælstof, 20.99 surstof, 0.94 argon, 0.03
kulsyre samt i mængder mindre end 0.01 vol.pct.
vandstof, neon, helium, krypton, xenon, ozon, ammoniak og
muligens endnu flere gasarter. Luftens vegt frembringer
et tryk som maales med barometeret, og som paa hvert
sted uophørlig forandrer sig som følge av luftens be-.
vægelser (vind). Ved jordens overflate er
barometerstanden gjennemsnitlig 760 mm. kviksølvhøide, svarende
til 1033.3 g. pr. cm.² (1 atmosfæres tryk). Opad avtar
trykket og beregnes at være 4 titusendele herav i 50 km.
høide. 1 liter tør luft ved 0.² og 760 mm. tryk veier
1.293 g. Ved jordoverflaten er temperaturen i
gjennemsnit for hele jorden og hele aaret 14.4° C. Den avtar
opad med 1° for omtrent hver 180 m. Av forskjellige
lysfænomener kan sluttes at a. naar sikkert til 2—300
km. høide (stjerneskud, nordlys), ja sandsynligvis 4—500
km. (homogene nordlysbuer). Nogen skarp grænse
mellem a. og verdensrummet kan der neppe være.
Teætheten avtar nemlig opover, og teoretiske betragtninger
sammen med spektroskopiske iagttagelser gjør det
sandsynlig at de tyngre gasser forholdsvis hurtig gaar ut av
blandingen. Ved 85 km. omtrent forsvinder surstoffets
linje av spektret, ved 120 kvælstoffets, ved 220 heliums.
Bare vandstoffet er nu tilbake, og kanhænde en ukjendt,
endnu lettere gas, foreslaat kaldt geocoronium, som
skulde være aarsak til den enkelte spektrallinje fra de
homogene nordlysbuer. Aerologiske undersøkelser (se
Aerologi), som ved registrerballonger har naadd en
høide av 29 km., har godtgjort en forandring i de
fysiske og dynamiske forhold ved omkr. 40 km. Laget
nedenfor har luften strømmende i alle retninger, baade
horisontalt og vertikalt, og temperaturen avtagende
opover, 1 pr. 180 m. Det er kaldt troposfære. Laget
ovenfor derimot, kaldt stratosfære, har bare
horisontale stromme én og samme vei, og niermest konstant
temperatur, helst litt tiltagende (inversion), hele laget
igjennem. Dette lag tænkes strække sig til omtr. 75 km.
(grænsen for dæmring). Overensstemmende med denne
deling av den nedre del av a. er ogsaa den øvre del
foreslaat delt i to ved omtr. 220 km. (grænsen for blaat
lys), og disse to sfærer benævnt efter den fremherskende
gas i dem, vandstof og geocoronium. — Fænomenerne i
a. er gjenstand for den videnskap som kaldes
meteorologi. Paa solen og de større planeter har man iagttat
a., paa maanen og de smaa planeter, ogsaa Merkur, er
der ingen eller ialfald kun en meget tynd a.
Atmosfære (tryk), se foreg. art.
Atmosfæriske jernbaner, jernbaner hvis vogntog
drives frem ved lufttryk eller sugning. Opfindelsen er
ca. 100 aar gammel og kom først frem i England; den
gik ut paa at la vognen eller vognene drives av en arm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
