Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
535
som var forbundet med et stempel, der bevæget sig i et
rør naar luften foran stemplet blev fortyndet eller bak
det blev komprimert. Røret maatte ha en slidse
hvorigjennem armen kunde glide, og slidsen maatte holdes
lukket med klapper forat luftfortyndingen eller
overtrykket kunde virke. A. har været utført i praksis,
men svarte ikke til forventningerne (jfr. Pneumatiske
baner og Rørpost).
Atmosfærisk elektricitet, se Luftelektr icitet,
Atna kommer fra den 9.57 km.² store Atnesjø
d.), gjennemstrømmer først i østlig, derefter i sydlig
og senere igjen i østlig retning det trange skogdalføre
som efter elven benævnes Atnedalen. a. falder i
Glommen ret overfor A. jernbanestation paa Rørosbanen.
A. er jevnt strømmende uten egentlige fald eller fosser.
len mottar fra nord Gryta og fra syd Setninga, Hira
n. fl. Hele vasdraget, Atnesjø og dets tilløp iberegnet,
har et nedslagsdistrikt paa 1320 km.² I tidsrummet
1911—15 er der aarlig gjennem A. med bielver
gjennemsnitlig fløtet 8 939 tylvter tømmer.
Atnesjøen, 9.57 km.² stort, langstrakt og fiskerikt
vand i grænsen mellem Hedmark og Opland fylker
opunder Rondane. A., som ligger 710 m. o. h. og er 63
m. dyp, har avløp gjennem Atna (s. d.) til Glommen.
Ved østenden, hvorhen hovedvei fører fra Atna station
paa Rørosbanen, ligger flere turistkvarterer (Brenna
Atnebroen, Uti), ved vestenden Musvoldsæter turisthytte.
Bredderne er skogklædt (furu) med enkelte gaarder langs
nord- og østbredden. Ved utløpsoset fløtningsdam og
kjørebro. A. mottar i sin nordvestre ende Døra, som
kommer fra Rondane.
Ato′l, se Koralrev
Atōm. De græske filosofer fra Abdera, Leukippos og
Demokritos og 4 aarh. f. Kr.) antok at alle konkrete
ting var opbygget av smaa udelelige partikler, saakaldte
atomer. Disse antoges forskjellige i form ′og størrelse
den derav følgende tyngde, men ellers uten
indbyrdes kvalitative forskjelligheter. De konkrete tings
forskjelligheter var da betinget dels av a.s nævnte
forskjelligheter dels av den orden og indbyrdes stilling
hvori de var forbundet med hverandre. I
motsætning til disse antok Anaxagoras (ca. 500 f. Kr.) at de
mindste smaadele var ikke blot kvantitativt, men ogsaa
kvalitativt indbyrdes forskjellige, mens Epikur (342—
og
270 f. Kr.) i denne henseende indtok væsentlig samme
standpunkt som Demokritos. — Mens de gamle
filosofers a.-begrep var opstaat ved metafysisk uvn
hviler opfattelsen av a. i den moderne naturvidenskap
grundlag, selv om selve a.-begrepet
at være av hypotetisk natur. De
vegtforhold hvorefter stoffene forener sig med hverandre
i de kemiske forbindelser, har nemlig vist sig at være
aldeles konstante, avhængig av de enkelte stoffers art.
Desuten fandt engelskmanden Dalton i 1804 (loven om
de multiple proportioner), at naar to stoffer indgaar
mere end én forbindelse med hverandre, saa staar altid
de mængder av det ene stof som forbinder sig med
samme mængde av det andet stof, i indbyrdes enkle
talforhold. Disse love, som har almen gyldighet, kan
kun forklares ved at stoffene optræder i smaa, avveiede
portioner, likestore for hvert enkelt stof, men
forskjelpaa eksperimentelt
fremdeles maa sies
lige for de forskjellige stoffer, og hver saadan mindste
portion danner et a. Forbindelsen sn to enkelte
grundstoffer foregaar da ved at disses a. forener sig med
hverandre til a.-komplekser, de əsnr molekyler, som
danner de sammensatte forbindelsers mindste smaadele.
Gay-Lussacs undersøkelser over gasarterne (1808) og
Avogadros lov (se Avogadro) førte til at man maatte
anta at ogsaa for grundstoffene bestaar de mindste dele
som besidder stoffets egenskaper, av molekyler, som atter
Atmosfærisk elektricitet—Atom
536
ved kemiske midler kan spaltes i flere ensartede a. De
fleste metalloide grundstoffer vil saaledes i gasform ha
molekyler som bestaar av to a., dog vil f. eks. dampen
av fosfor og arsen ha molekyler med 4, svoveldampen
under visse forhold molekyler med 6 a. i hvert. Paa
den anden side indeholder mange metaller kun ett a. i
hvert molekyl. I de sammensatte forbindelser kan
antallet av a. stige til flere tusen (i proteinstoffene).
A.-vegten bestemmes eksperimentelt som den mindste
mængde av et grundstof som indgaar i et molekyl. Dog
er der som regel blot tale om a.s relative vegt, som
beregnes i forhold til vegten av et surstof-a., som sættes
=106. Nedenstaaende tabel viser værdierne av de
vigtigste grundstoffers a.-vegter, som er underkastet en
aarlig revision av en dertil valgt international komité. De
vedføiede tegn (a.-tegnene) er de kemiske betegnelser dels
for vedkommende grundstofs navn, dels for de
vegtmængder som uttrykkes ved a.-vegtene.
Î
Aluminium Al | 27.1 || Magnesium Mg 24.36
Antimon Sb | 120.2 | Mangan Mn] 55.0
Argon. Ar | 39.9 | Molybdæn Mo | 96.0
Arsen. As 15.0 | Natrium . Na | 23.05
Baryum Ba | 137.4 | Nikkel Ni | 58.7
Beryllium Be 9.1 [| Osmium. Os 191.0
Bly . [Pb2086.9 | Palladium . Pd [106.5
Bor.PB | 41.0 | Plaiina, Pt |194.8
Brom. Br | 79.96] Radium Ra 225.0
Cerinm.. Ce 140.25 | Rhodium . HRh [103.0
Cæsinum . . s 132.9. | Rubidium . | Rb 85.5
Fluørn 19.0 || Ruthenium Ru | 101.7
Fosfor..p 810 1 8Selen. Se) 79.2
Guld | Au | 197.2 ]| Silicium Si 28.4
Helium. He 4.0 I| Sink Zn | 65.4
Iridium. ..r 193.0 | Sirkonium. zr 90.6
Jern 3 Fe 55.9 | Strontium . |Sr | 87.6
Jod5..5 s f26.97Sunrstof... o 16.0
Kadmium, Cdlj112.4 „Svovel.... S 32.06
kaleium . .6Ca 401 ||Sølv [Ag |107.93
Rkalium...k 39.15 | Tellur 1Te |127.6
Klor cl 35.45)| Thalliaum ..Fl |204.1
Kobber. Cu 63.6 | Thorium. Th 1232.5
Kobolt Co 59.0 rin. Sn [119.0
Krom. cr 52.1 || Titan’ Ōfi | 48.1
Kulstof c 12.00 ]] Uran. . 1 Ub (238.5
Kviksølv AI5′ 200.0 | Vanadin...v 51.2
Kvælstof N 14.01| Vandstof. H 1.008
Lanthan ...bLa | 138.9 vismut. Bi 1208.0
Bithium..kbi ) 7.031 volfram W 1[184.0
De radioaktive fænomener Radioaktivitet) har
ført til opstillingen av flere hypoteser om a.s indre
struktur. Av størst betydning er Rutherfords teori, som
antar at a.s masse er koncentrert i en positivt elektrisk
ladet kjerne av overordentlig liten utstrækning. Denne
kjerne antages omgit av negativt ladede elektroner ordnet
i koncentriske ringer omkring kjernen, og i saa stort
antal at kjernens positive ladning derved blir
nøitralisert. Man har beregnet elektronernes diameter at være
2 X10—13 cm., mens kjernen i vandstof-a. kun er
1. :6 10 13 cm,, selve a. er av størrelsesordenen
10—8 cm. Elektronringene maa altsaa antages at ligge i
forholdsvis store avstande omkring kjernen. —
A.-nummeret er det nummer i rækken som et grundstof
indtar naar alle grundstoffer ordnes i fortløpende række
efter stigende a.-vegt fra H — 1 til U — 238.5.
A.-nummeret, som i mange tilfælde vil være tilnærmelsesvis
halvdelen av a.-vegten, vil ogsaa angi antallet av
elektroner i den Rutherfordske a.-model. For hver enhet
a.-nummeret stiger, vil der komme en elektron til i den
og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
