Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
537
omkring kjernen leirede ring. Dog er 8 elektroner det
største antal som kan være i en ring. Blir antallet av
elektroner større end 8, vil det overskytende antal danne
nye ringer indenfor den første, idet hver ring høist
indeholder 8 elektroner. A.s valens og grundstoffets andre
periodiske fysiske og kemiske egenskaper er væsentlig
bestemt ved elektronerne, mens massen og
radioaktiviteten især er knyttet til kjernen og dens positive ladning.
Atomi′sme kaldes den lære at alt bestaar av isolerte
elementer (atomer), og at alle forandringer som sker,
beror paa omleiringer, forbindelser eller adskillelser av
disse elementer. Særlig anvendes betegnelsen a. hvor
teorien overføres fra naturvidenskapens omraade til
psykologiens, naar man vil forklare sjælelige tilstande som
en slags mosaikagtige sammensætninger av enkle
elementer (fornemmelser), som man mener at ha fundet
ved analyse.
Atōmtegn, seAtom.
Atōmvarme, se Varmekapacitet.
Atōmvegt, se Atom.
Atonī, slaphet, mangel paa muskelsammentrækning.
A tout [atú)](fr.), trumf (i kortspil).
A tout prix [atupri′] (fr.), for enhver pris.
Atragene, planteslegt av soleiefamilien, klatrende,
busklignende planter med store, vakre blomster. Som
prydplanter dyrkes a. alpina, som er vildtvoksende i
Alperne; de langstilkede blomster har 4 blaa
blomsterdækblade. A. sibirica har hvite blomster.
Atrāto, Sydamerika, elv i Nordvest-Colombia (depart.
Cauca), utspringer paa Zitava-fjeldene i Andernes
vestkjede og løper med nordlig hovedretning til
Atlanterhavet ut i Uraba-bugten, den inderste vik av
Dariengolfen sydligst i det Karibiske Hav. Længde 490 km.
A. er meget vandrik og derfor seilbar ca. 400 km. A.s
dal skiller Andernes vestkjede fra kystkjeden. Î
Atre′k, i sit nedre løp grænseelv mellem Persien og
russisk Centralasien, falder efter et næsten 600 km. langt
løp ut i det sydøstlige hjørne av det Kaspiske Hav.
Største bielv heter Sumbar.
Atresī (græ.), mangel paa en normal aapning i
legemet, f. eks. endetarmsaapningen. Oftest medfødt.
A′treus, i de græske sagn konge i Mykenai. A. var
søn av Pelops, og efter de ældste sagn (i «Iliaden») arvet
hans bror Thyestes riket efter ham. Senere sagn
(tragikerne) beretter at Thyestes berøvet A. rike og hustru.
A. gjenvandt dog riket og slagtet som hevn Thyestes’
sønner og lot Thyestes spise dem; men Thyestes’ søn
Aigisthos hevnet sin far ved at dræpe A. A.s sønner
Agamemnon og Menelaos kaldtes Atreider (A.-sønner).
Atri, Italien, by i prov. Teramo, 10 138 indb. (1901).
Silke-, sæpe- og lakrisfabrikation, bispesæte, gotisk
domkirke. I nærheten merkelige grotter i fjeldene. A. er
oldtidens Hadria, hvor keiser Hadrian blev født.
A′triplex, svinemelde, planteslegt av meldefamilien,
enaarige, ofte melede urter med oftest triangelformede
og indskaarne blade og smaa, grønlige, enbo eller flerbo
blomster i tætte samlinger. Hunblomsterne oftest uten
blomsterdække, men omgit av to sammentrykte høiblade
som efter blomstringen tiltar i størrelse og omgir frugten.
I Norge 4 vildtvoksende arter som er strandplanter og
ogsaa forekommer som ugræs. A. hortensis, havemelde,
er dyrket fra gammel tid, bladene spises som spinat.
Enblodrød varietet (var. atrosanguinea) dyrkes som
prydplante; den kan bli 2 m. høi.
A′trium, det vigtigste rum i oldtidens italiske hus.
Oprindelig bestod det italiske bondehus vistnok kun av
ett værelse, a., som paa én gang var dagligværelse,
spisestue og soveværelse; her var arnen, hvor der koktes og
ofredes. A. fik luft og lys gjennem en aapning i taket;
regnvandet, som kunde komme den samme vei,
opsam-Atomisme—Attalos
338
let man i et bassæng. Senere la man flere værelser
omkring a. med lys og luft derfra. I republikkens sidste
tid og keisertiden var a. i romerske stormænds huse
mottagelsesværelset for klienter.
Atrofī betegner at en legemsdel eller et organ
svincler ind enten paa grund av sygdom eller ved
mangelfuld bruk, f. eks. ved ledlidelser og ved benbrud, hvor
der kommer a. av lemmets muskulatur, der blir
atrofisk. Progressiv (fremadskridende)
muskelatrofī er muligens en sygdom i rygmarven. A. av
synsnerven opstaar ved sygdom i øiet eller ved
hjerne- og rygmarvssygdomme. ,
Atropīn, kem. forb. av kulstof, vandstof, kvælstof og
sSurstof (C174Ho3 NO9), er et alkaloid, som sammen med
hyoscyamin og scopolamin findes i forskjellige
solanumarter, a. især i atropa belladonna. A. er stereo-isomert
med hyoscyamin og opstaar tildels herav ved
utvindingen, A. er den oplisk Muvirksomme form, det
naturlig forekommende hyoscyamin den optisk
venstredreiende form av det iøvrig ens sammensatte stof.
Spaltes ved passende opvarmning med baser under op
tagelse av vand til tropin og saakaldt l-tropasyre, der
begge kan fremstilles kunstig og kan forenes til a. som
altsaa hører til de kunstig fremstillede alkaloider. A.
virker mydriadisk (utvider pupillen) og anvendes derfor
ved behandling av øiensygdomme; endvidere er a. en
vigtig motgift mot morfin. Tropasyre er en «oksysyre
ogsaa andre oksysyrer danner med tropin forbindelser,
saakaldte tropeïner, med lignende fysiologiske
virkninger som a.s. Av mandelsyre og tropin opstaar
saaledeshomatropin, som dog er mindre virksomt end a.
A′tropos (den «uavvendelige»), i græsk mytologi en
av Moirerne (s. d.).
Atsjin, se Atjeh.
Atsuta, by i Japan, øen Hondo, 7 km. syd for Nagoja,
26 000 indb. (1903). Havneby. for Nagoja, berømt
Shintohelligdom.
Atta′cca (ital.), gaa paa!, betegner at en avdeling av
et musikstykke skal følge slag i slag med den
foregaaende uten ophold.
Attaché [atašé], (fr.), medhjælper, knyttet til et
embede, en forretning el. en speciel sendelse. Anvendes
særlig om unge diplomater som uten løn attacheres et
gesandtskap for at lære forretningerne at kjende.
Ilandels-, militær-a. — Attachere (atašē′rə], tilknytte,
ansætte som a.; attacheret (ved), hengiven; ansat ved.
Attake [atákə], betegnelse for kavaleriets angrep
tilhest med blanke vaaben. Mot kavaleri utføres a.
med to geledders linje som holdes saa sluttet og kompakt
som mulig. Selve sammenstøtet skal her finde sted
med størst mulig fart og voldsomhet. Mot infanteri
og artilleri i stilling utføres a. i spredt orden (sværm),
9: paa ett geled med ett à to skridts luker mellem
rytterne. Farten i selve sammenstøtet spiller her en mindre
rolle, hvorimot det gjælder hurtig at passere det av
fiendens ild bestrøkne omraade. Større ryttermasser
formeres til a. mot kavaleri i echelonger, hvorav de
bakenforværende rider noget ut til siden for de
foranværende. Ved a. mot infanteri og artilleri i stilling
formeres angrepsstyrken i træfninger som rider ret bak
hverandre. Overraskelsesmomentet spiller ved a. en stor
rolle. Om mulig dirigeres dele av den attakerende
styrke mot fiendens flanke.
Attakēre, utføre en attake. Uttrykket benyttes ogsaa
i fegtesproget.
Attālea, se Piassavapalme.
Aəttalos, tre konger i Pergamon. 1. A. I (konge 241—
ca. 197 f. Kr.) hjalp romerne mot Filip IIIl av
Makedonien; paabegyndte bygningen av det store alter (se
Pergamon,), reiste i Athen fire store statuegrupper til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
