Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
541
ligner en mursten, en frugt o. a. 1.
gripe.
Attribu′t (lat.), det tillagte, den egenskap et væsen
eller en ting skal ha, dens kjendemerke. I kunsten
forstaaes ved a. et symbol eller kjendetegn ved hvilket
tanken ledes hen paa en hovedegenskap ved den
fremstillede, f. eks. Neptuns trefork. Igrammatikken er
a. en nærmere bestemmelse til et substantiv, naar det
sammen med dette utgjør ett begrep.» I filosofien
er a. en væsentlig bestemmelse ved en ting, uten
hvilken den ophører at være hvad den er.
A′tures, Syd-Amerika, by i Venezuela paa grænsen
av Colombia ved Orinoco der hvor elven under 5° 38′n.
br. ophører at være seilbar paa grund av de mægtige stryk
ved A. I nærheten findes de nu utdøde
Atures-indianeres likby i Ataruipe hulen.
Atwater [²twåtə], Wilbur Olin (1844—1907), amer.
fysiolog, siden 1894 professor i fysiologisk kemi i
Middletown, Connecticut. Paa foranledning av de Forenede
Staters akerbruksdepartement har A. anstillet omfattende
mønstergyldige videnskabelige forsøk over
ernæringsspørsmaal. Til den europæiske dagspresse naadde hans
navn sammen med Benedicts for en del aar siden, da
disse forskere i forening hadde undersøkt den side av
alkoholens virkning som vedrører det menneskelige
stofskifte. Alkoholen kunde i de anvendte moderate doser
ikke paavises at indvirke skadelig paa ernæringen.
Atypī (græ. typos, præg), uregelmæssighet. Atypisk,
uten forbillede, uregelmæssig.
Au, kemisk tegn for aurum (guld).
Aubade [åbád] (fr.), morgenrøde, betegnet
trubadurtidens morgenserenade. Brukes nu nærmest om
militære morgenkonserter for høitstaaende personer.
Aubanel [åbanél], Joseph Marie Jean Baptiste
Théodore (1829—86), nyprovençalsk digter, blandt de
mest fremtrædende inden Félibreforbundet, viste sig i
sine kjærlighetsdigte «La miougrano entraduberto» («Den
halvaapne granatfrugt») som en egte lyriker med sterk
og vild glød og med stor evne til at gi rammende
farvesterke billeder: Foruten en ny digtsamling skrev han
ogsaa dramaer, hvoriblandt «Lou par dou pecat»
(«Syndens brønd»).
Aube [åb]. Frankrike. į1. Bielv til Seine, fra
Langreshøiderne, 248 km.— 2. Depart. i Champagne, 6 026 km.²
med 240 000 indb., litet frugtbart i nordøst, frugtbarere
daler i sydvest. Vin, korn, meget kvæg. Hovedstad Troyes.
Aubenas [åbná(s)], Frankrike, by i depart. Ardèche,
ved elven Ardèche, 7 206 indb. (1911); stort marked for
raasilke.
Auber [åb′r], Daniel François Esprit (1782—
1871), i over et halvt aarh. den ypperste repræsentant
for den franske opéra comique, elev av Cherubini og
Boieldieu, naadde sin høide med «Den stumme fra
Portigi», som endog fik politisk betydning, da den gav
signalet til den opstand som indledet Hollands og
Bel-Attrapēre, fange,
giens adskillelse. Jfr. Welhavens «Republikanerne».
Andre bekjendte operaer av ham (alle med tekst av
Scribe) er «Fra Diavolo», «Bronsehesten», «Den sorte
domino», «Djævlenes part». A. er fransk i sin hele stil.
A. var medlem av det franske akademi, direktør for
Pariserkonservatoriet, titulær kapelmester ved Napoleon
Ill’s hof.
Aubert [åb′r] er navnet paa en n. familie som
nedstammer fra Frangçois J. X.. d’A., som var f. i Metz
1726 og tilhørte en i 1612 adlet fransk slegt. Han
utvandret 1752 til Danmark, hvor han 1793 døde som
kommandant paa Kronborg. [Litt.: S. Aubert Lindbæk,
«Landflygtige. Af Aubertske papirer», Kra. 1910.]
Aubert [åb′r], Benoni d’ (1768—1832), søn av
Attribut—Aubert
542
den første kystopmaaling indtil 1800. Han blev 1808
direktør for landets militære opmaaling og forblev i
denne stilling til sin død. Efter adskillelsen fra Danmark
1814 planla han organisationen av hele det norske
opmaalingsverk. 1811—17 var kan kommandant paa
Kongsvinger fæstning og Blaker skanse. Fra 1818 av var han
generalmajor og var desuten 1822—23 midlertidig chef
for krigsskolen. A. var ogsaa en av grundlæggerne av
«Den kgl. tegneskole» i Kra. [Litt.: S. Aubert Lindbæk,
Hjemmet paa Fæstningen. Af Aubertske papirer»,
Kra, 1912.)
Aubert [åbæ′r], Elise Sofie, f. Aars (1837—1909
h. forfatterinde, gift med prof. juris L. M. B. A., har
skrevet underholdende fortællinger, særlig for unge piker,
og andre beretninger: «Hjemmefra» (1877), «Kirsten»
1880), «Et juleminde» (1881), «Dagny» (1883),
«Bølgeslag» (1886), «Stedbarnet» (1889), «Forfængelighet «1890),
«Fra hovedstaden i syttiaarene» (1892), «Fjeldfolk» (1893),
«Fra de gamle prestegaarde» (1902, ny øket utg. 1909),
«Dage som svandt» (1903), «Glimt» (1904), «Tidens tegn»
(1906). Et utvalg av hendes fortællinger i 2 bd. blev
utgit 1910- under titel «Da bedstemor var ung».
Aubert, Fredrik Ludvig Andreas Vibe (1851
—1913), n. kunsthistoriker, tok 1877 teologisk
embedseksamen, begyndte kort efter at utdanne sig til maler,
men kom snart til at ofre sig for kunsthistorisk studium
og fik 1895 statsstipendium for at drive forskninger paa
dette omraade; blev doktor 1896. Med sin
mottagelighet for indtryk og sans for æstetiske realiteter sluttet
han sig til 1880-aarenes kunstneriske naturalisme og
blev dens talsmand.
i den romantiske aandsretning.
syn og gjorde det
omfattende. Saaledes hadde
han ikke bare øie for det
rent artistiske, men ogsaa
for kunstens aandelige
værdi, som
folkepædagogisk faktor specielt i
national henseende. Ut fra
denne opfatning var det
at han av norske
kunstnere især kom til at
interessere sig for professor
Dahl, opdageren av
Nor-Men han hadde sine forutsætninger
Dette særpræget hans
ges natur, og Gerhard
Munthe som for første
gang klarla det nationale
farveinstinkt, saaledes
som det gjør sig
gjældende i folkekunsten. A.
repræsenterte paa mange
maater tillike den gamle F. L. A. V. Aubert.
embedsmandskultur,hvilket bl. a. viste sig i hans sterke hævdelse av den
klassiske kunsts betydning som disciplinerende og
dannende, likesom hans høie vurdering av den danske
kunst hang sammen med dette. Forøvrig har A.
ogsaa ydet bidrag til den europæiske kunsthistorie, bl. a.
til løsningen av Cimabue-spørsmaalet og i sine arbeider
om Runge og Caspar Friedrich til vurderingen av
romantikkens tyske malerkunst. Hans vigtigste verker
er: «Professor Dahl», «Den nordiske naturfølelse og
professor Dahl» (doktoravhandling), «Det nye Norges
malerkunst», «Die malerische Dekoration d. San Francescoø
Kirche in Assisi», «Fra Giovanni da Fiesole», «François
Millet» og «Runge u. d. Romantik» samt det efterlatte
arbeide om Caspar Friedrich, et utvalg av hans avhandlinger
og indlæg utg. ved C. W. Schnitler under titelen «Norsk
François J. X. d’A., kom 1790 til Norge som deltager i | kultur og norsk kunst» og en samling efterlatte digte-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
