Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
543
Aubert [åbæ′r], Ludvig Cæsar Martin (1807—87),
søn av forannænte Benoni d’A., var 1840—75 professor
i latinsk sprogvidenskap ved Kra. universitet. Hans
hovedverk er «Den latinske verbalflexion» (Kra. 1875),
som med stor grundighet fra den sammenlignende
sprogvidenskaps standpunkt behandler en hovedside ved
latinens sprogbygning.
Aubert [åbæ′r], Mariboe
Ludvig Benjamin
1838 —96), forannævnte L. C. M. A.s søn, var fra 1864
lektor og fra 1868 professor i lovkyndighet. Han var
formand i veksellovkommissionen 1877—79 og deltok
utarbeidelsen av den fælles skandinaviske
1880. 1884 var han justisminister i
aprilutfoldet en rik videnskabelig
forfattervirksomhet. Hans vigtigste verker er: «De norske
retskilder deres anvendelse», I (1877), «Den nordiske
vekselret» (1880—82), «Den norske obligationsret» (1890
—1900) samt de vigtige statsretslige avhandlinger
«Kielertraktatens opgivelse som unionens retslige grundlag»
1894), «La Norvège devant le droit international» (1896),
«Norges folkeretslige stilling», utgit efter forfatterens død
ved Ebbe Hertzberg (1897), samt det biografiske verk
sA. M. Schweigaards barndom og ungdom» (1883).
Aubert [åbæ′r], Michael Conrad Sophus Emil
1811—72), yngste søn av forannævnte Benoni d’A. Han
blev 1847 sorenskriver i Lofoten, 1852 amtmand i
Nordre Bergenhus, 1860 borgermester i Trondhjem og 1866
sorenskriver i Nordre Jarlsberg. I disse stillinger indla
han sig anseelse som en sjelden dygtig dommer og
administrativ embedsmand. 1846—47 studerte han
juryvæsenet i forskjellige lande og skrev derefter det større
arbeide «Om mundtlig rettergang og edsvorne Kra.
1849
Aubert, Otto Gilbert David
matiker, søn av ovenn. B. A. Efter at ha tat
andeneksamen var han i nogen aar lærer ved Kra.
katedralskole og offentliggjorde i denne skoles program for 1833
avhandlingen «Échantillon dune analyse spherique», det
eneste av moderne geometri šSom fremkom i Norge før
Sophus Lie. Efter en utenlandsreise blev han 1834
utnævnt til lærer for kronprins Oscars sønner, de senere
konger Karl og Oscar. Sommeren 1837 fulgte han med
en svensk eskadre til Middelhavet for at gjenvinde sin
helbred, men dødg av tæring i Neapel aaret efter. Hans
breve fra Stockholm 1834—37 er meget værdifulde. De
er trykt i S. Aubert Lindbæks bok «Landflygtige. Av
Aubertske papirer», Kra. 1910.
Aubert [åb′r], Vilhelm (Bille) Mariboe (1868—
1908), n. advokat, død som dommer i Kongo, særlig
kjendt og populær i Studentersamfundet som vittig og
spirituel taler. Endel aviskorrespondanser fra hans
livlige pen er utgit under titelen «Breve fra Bille» (1908).
Aubervilliers [åbærvilje′], Frankrike, forstad til
Paris, 1.5 km. nord for denne by. ved St. Denis-kanalen,
med et fort; kemisk industri. 38 000 indb. (1911).
Aubigné [åbiñé], Merle d’, se Merle d′Aubigné.
Aubigné [åbiñé], Théodore Agrippa dō (1550—
1630), fr. forfatter, fremtrædende hugenot, ltenrik av
Navarras ven, bedstefar til Madame de Maintenon, døde
i Genève som landflygtig. Hans «Histoire universelle
1550—1601» blev brændt paa Pariserparlamentets
befaling. Hans betydeligste verk var det store, harmfulde og
voldsomme digt «Les tragiques», hvis emne er Frankrikes
indre ulykkelige tilstand, religionsforfølgelsernes baal og
brand og Guds straffedom over forfølgerne.
Aubriētia, planteslegt av de korsblomstredes familie,
hvorav flere arter dyrkes som prydplanter og især
anvendes i stenrøser og til indfatning paa grund av sin
lave teppedannende vekst. Blomsterne er fiolette og
kommer frem i store mængder.
som saadan i
veksellov av
ministeriet. A.
og
1809—38), n.
mate-Aubert—Audebert
man avleder
5s44
Auburn [å′bən], navn paa flere byer i Forenede
Stater. 1. A. i New yYork. 32 468 indb. (1915).
Maskinfabrikation. Straffeanstalt efter det Auburnske system
cellefængsel om natten og fællesarbeide under taushet om
dagen). — 2. A. i Maine ved Androscoggins fosser; 16 393
indb. (1916), bomuld- og skofabrikker.
Aubusson [åbysõ′], Pierre d’ (1423—1503),
stormester for Johanniterordenen, f. i Frankrike, utmerket
sig i hundredaarskrigene, blev senere Johaniterridder
og 1476 ordenens stormester. Forsvarte 1480 Rhodos
med glimrende tapperhet mot tyrkerne.
Aubusson [åbysõ′], Frankrike, by i depart. Creuse,
ved elven Creuse, 7211 indb. (1911), berømte
teppefabrikker.
Aucassin og Nicolette [åkasæ′, nikål²t], berømt
gammelfransk fortælling i prosa og vers fra 13 aarh.s
begyndelse. Den handler om den unge grevesøn A.,
som efter megen kamp og møie omsider vinder sin
elskede, den underskjønne fangne saracenerinde N. Er
gjentagne ganger bearbeidet paa fransk og oversat paa
flere sprog (paa dansk av S. Michaëlis).
Auch [åš], Frankrike, hovedstad i depart. Gers,
13 500 indb. Vin- og frugthandel, fabrikation av lerrets-
og bomuldsvarer. Sæte for en erkebiskop, smuk
domkirke.
Auckland [å′klənd], Ny Seeland, by paa nordkysten
av nordøen, ved Haurakibugten, med forstæder 133 712
indb. (1916). Universitet, flere skoler og museer,
udmerket havn med kaier og dokker. Anløpssted for
mange dampskibslinjer, stor handel. Grundlagt 1840.
Norsk vicekonsulat.
Aucklandsøerne [å′klənd-], ubebodd øgruppe 300
km.. syd for Ny Seeland, 853 km.² Øerne er bergfulde
og skogrike; paa den største findes et depot for
skibbrudne. Opdaget 1806.
Auctor (lat.), romerretslig uttryk som betegner en
hjemmelsmand (forgjængeren i en rettighet, den fra hvem
sinret) eller ophavsmand, £. eks. a.
delicti, anstifteren av.en forbrydelse, a. juris, en
retslærd som kan avgi retsbetænkninger, responsa, med
lovskraft.
Aucūba japōnica er en plante, som ofte dyrkes i
vore stuer. Den har store, stive, blanke og (en alm.
varietet) gulflekkede blade og koralrøde bær. 1I Japan,
hvor den egentlig hører hjemme, er den en indtil 2 m.
høi busk. A. hører til familien cornaceæ (se
Kornelfamilien).
Audace [audatše] (ital.), med kjækt, dristig musikalsk
foredrag.
Audācem fortūna jūvat (lat.), ordsprog (hyppigere
fortes fortūna jūvat);: lykken staar den kjække bi.
Auda′cter calumniāre, se′mper āliquid hæret,
lat. ordsprog: baktal kun frækt, noget blir altid
hængende.
Aud den dypsindede, Islands mest vidtspurte
landnaamskvinde, var datter av den norske herse Ketil
Flatnef og gift med kong Olav Hvite (s. d.). Omkr. 890
drog hun med sine barn og barnebarn og et stort følge
fra Orknøerne til Island, hvor hun tok land ved
Hvamsfjorden (nu i Dalasyssel). Fra hende stammer en stor
slegt, til hvilken Are frode hørte.
Aude [åd], Frankrike. 1. Elv i Sydfrankrike,
kommer fra de østlige Pyrenæer, falder ut i Middelhavet,
223 km. — 2. Depart. i Sydfrankrike (Languedoc), ved
Middelhavet, 6 341 km.² med 300 537 indb. (1911).
Akerbruk og fædrift (sauer), fiskerier, bergverksdrift (jern,
kobber og marmor), mineralkilder. Hovedstad
Carcassonne.
Audebert [ådbæ′r],
fr. naturforsker, tegner
Jean Baptiste (1759—1800),
og kobberstikker, hvis hovedverk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
