Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71 Australnegere
andre varer som fisk, sardiner i olje, tran, papir m. m.
Der er oprettet regelmæssig dampskibslinje mellem Norge
og A., Den norske Afrika- og Australielinje, i samseiling
med et -par svenske og et dansk selskap. Importen til
A. av norske varer angives for 1913 til over 17 mill. kr.
Fra A. til Norge utgjorde eksporten i 1913 det
ubetydelige beløp 4 000 pund sterling (hermetisk kjøt og uld).
Austrālnegere, se Australien, befolkning.
Austrālske sprog. De a. s. er indbyrdes saa
forskjellige, at de enkelte stammer ikke forstaar hinanden,
men de er sikkert beslegtede. I motsætning til
papuaernes og melanesiernes sprog er de a. s. suffikssprog, d. e.
bøies ved endetillæg. Den grammatiske bøining er rik,
og de har en mængde kasus og tider, som kun
vanskelig kan gjengives i andre sprog, hvorimot ordforraadet
er ringe og kun eier uttryk for det haandgripelige, ikke
for begreper. Muligvis er der forbindelse mellem a. s.
og de kolariske sprog (f. eks. santalsproget) i Indien.
Austrāsien, av øst, navn for to lande. 1. Omraadet
for en frankisk stamme ripuarier (s. d.) mellem Meuse
og Rhin, Karolingernes stamland; fra omtr. 500 til 678
mest et eget kongerike. Med Burgund og Italien blev
A.s óomraade 843 Lothars kongerike, men deltes 870
mellem Frankrike og Tyskland, væsentlig efter
sproggrænsen. — 2. A. kaldtes ogsaa i 8—9 aarh. longobardernes
nordøstligste provins i Italien.
Austrheim, herred i Hordaland fylke (S. Bergenhus
amt, nordvest for Bergen, 68.51 km.², med 2518 indb.
1910); 38 pr. km.² Herredet, som ligger ytterst mot
havet paa begge sider av Fedje(Feie)fjordens ytre
delł, begrænses mot nord av Fensfjorden, som danner
fylkesgrænsen mot Sogn og Fjordane. Herredet bestaar
væsentlig av lave, nøkne øer og holmer. Blandt øerne
nævnes Fedje(Feie), Fosenøen, Bakøen m. fl. Opgave
over arealets fordeling efter adskillelsen fra Lindaas
foreligger ikke. Den vigtigste næringsvei er fiskeri.
Utbyttet opgives for 1915 til 225 000 kr., hvorav 118 000 kr.
falder paa sildefiskerierne. A. og Fedje sparebank
oprettet 1911. Antagen formue 1917 1 423 000 kr., indtægt
681 000 kr. I herredets nordvestlige del paa en liten ø ved
søndre indløp av Fedje- og Fensfjorden ligger Holmengraa
indseilingsfyr (s. d.). Herredet staar i
dampskibsforbindelse med Bergen.
Austrium er navnet paa et grundstof, som østerrikeren
E. Linnemann mente at ha fundet i ottiaarene i
mineralet ortit fra Arendal. Senere undersøkelser gjør dette
grundstofs eksistens meget tvilsom.
Austrvegr, eg. «den østlige vei», et i den norrøne
litteratur hyppig anvendt navn paa landene øst for
Østersjøn. Jfr. Norvegr, Suðrvegr, Vestrvegr.
Auta′rk (græ.), selvhersker, autokrat (s. d.). Autarkī,
enevældig styre. Hos stoikerne og kynikerne:;
selvtilstrækkelighet, det at være sig selv nok, kun søke sin
egen ære og lykke. I dogmatikken: Gud er sig selv nok
og behøver ikke den skapte verden.
Aut C²sar aut ni′hil (lat.): enten (il jeg være)
keiser eller intet, d. e. alt eller intet.
Autenticitēt, a u ten tī(græ.), egthet (om dokumenter,
meddelelser o. 1.). Aute′ntisk, egte, troværdig,
paalidelig.
Aute′ntisk kaldes hovedtonearten i gammel
kirkemusik, i motsætning til den plagale, den avledede. 1ste
autentiske er saaledes skalaen d—d (uten kryds), 1ste
plagale er a—a (do.), men med d som den hovedtone
hvorom melodien (efter den gamle kirkemusiks regler)
skal bevæge sig og slutte paa. En a. slutning er en
avslutning med dominantakkordens opløsning i den toniske
treklang.
Auteuil [åtöj′], bydel i det vestlige Paris, ind mot
Boulogneskogen. Var egen kommune indtil 1860.
—Autoinfektion 572
Au′to, fl. autos, spanske religiøse skuespil med
religiøsallegorisk handling. De blev opført ved kirkefester, men
ogsaa ved andre høitidelige anledninger, i kirker, paa
gater og pladser, oftest i forbindelse med processioner.
A. sacramentales var knyttet til Kristi legemsfest,
a. al, nacimiento til julefesten. I′ 1765 blev de
forbudt.
Auto-(græ. autós, selv), brukes i mange fra græsk
laante fremmedord for at betegne det forhold, hvori
noget staar til sig selv, f. eks. autobiograf, autodidakt,
autograf o. s. v. Í
Autobiografī (græ.), selvbiografi.
Autodafé, port. ord, som betyder troshandling, spansk
auto de fe, lat. actus fidei, opr. den offentlige
forkyndelse av inkvisitionens domme over kjettere og
ikkekristne, senere ogsaa om den høitidelige fuldbyrdelse
av de straffe hvortil inkvisitionen hadde dømt sine ofre.
A. fandt sted i Portugal, Italien og navnlig i Spanien,
hvor grufulde masse-autodaféer fandt sted i henved 300
aar. En a. foregik i regelen paa en av de nationale
høitidsdage og formet sig som en stor folkefest. Berygtet
er a. i Sevilla 1559, ved hvilken Filip Il og den kgl.
familie var tilstede, og hvor 14 mennesker blev levende
brændt. Tidligere var der dog avholdt a. hvor mange
flere (over 100) paa en gang blev brændt A. ophørte
først i slutningen av 18. aarh. Endnu 1826 blev en lærer
brændt som deist under iagttagelse av alle a.s ceremonier.
(Sml. art. Inkvisitionen.)
Autodida′kt (græ. didaskein, lære), selvlært, en som
uten hjælp av lærer ved egen iagttagelse, læsning,
praktiske forsøk o. 1. har skaffet sig kundskaper.
Autogēn sveisning er egentlig en sammensmeltning
av berøringsflater ved en stikflamme. Dette har længe
været brukt til forbindelse av blyplater ved en
vandstofflamme, men brukes nu ogsaa til at forbinde plater
og andre konstruktionsdele av bløtt staal, støpejern eller
andre metaller. Man trænger da høi temperatur og
bruker derfor enten en surstof-vandstofflamme (2 0003 C.
eller en acetylen-surstofflamme (3 000° C.). Man har
særegne brændere med skiftbare mundstykker og
blandingskammer for gasserne. Platerne kan under den a.s. ligge
med de ret avskaarne kanter stumpt mot hinanden
stumpsveis), eller kanterne avskraanes, og det derved dannede
spor utfyldes med tilførselsmateriale (kilesveis. Som
tilførselsmateriale brukes til staal en kulstoffattig
staaltraad, til støpejern siliciumfattig jern og til kobber en
traad av rent kobber. Ved a. s. undgaar man de ved
nagleforbindelser nødvendige lasker og overlapninger,
hvorved plateforbruk og vegt mindsker. A. s. brukes ogsaa
meget til reparaturarbeider. Da acetylenflammen maa
passes meget nøie, foretrækker man tildels elektrisk
sveisning (s. d.).
Autogrāf (græ. autógraphon), egenhændig skrivelse,
især om en bekjendt mands haandskrift. Allerede i
oldtiden var der folk som samlet paa a., men særlig i
nyere tid er samlerlysten blit utbredt, og derved er
opstaat en betydelig handel med a.
Autografī (græ.), litografisk fremgangsmaate til billig
mangfoldiggjørelse av cirkulærer, planer, tegninger.
Originalen skrives med litografisk blæk paa godt glittet papir
(med litografisk kridt paa kornet papir) og overføres paa
den litografiske plate. Se forøvrig Litografi.
Autoinfektiōn, infektion med smittestoffer, som i
forveien findes i legemet, men som blir sygdomsaarsak
ved enten at komme hen paa andre steder, hvor de kan
gjøre skade (fra tarmkanal til blod eller urin), eller ved
at legemets naturlige motstandsevne nedsættes f. eks.
ved andre sygdomme (lungebetændelse ved forkjølelse
eller influenza). A. spiller maaske en rolle ved visse
tilfælde av barselfeber.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
