Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
573
Autointoksikatiōnselvforgiftning) kaldes i medicinen
en intoksikation (forgiftning) ved gifte som indenfor
organismen enten dannes av dennes egne celler ved
forarbeidelse av stoffer som normalt forekommer i
stofskiftet (eks. syreforgiftningen under sukkersyke). Eller
ogsaa dannes giftene av bakterier som normalt findes i
mave-tarmkanalen. (Bl. a. opfattes det ildebefindende
forstoppelse, av
som ofte spores ved længerevarende
mange som fremkaldt paa denne vis.
«som har sit eget hode», uavhængig;
for
Autokefāl 3
i den græske kirke benævnelse
f. eks. eksarken i
Bulgarien) som ikke staar under
patriarken, men styrer
selvstændig.
Autoklāv er en lukbar
beholder, sterk nok til at
taale et større indre tryk,
som benyttes til kemiske
processer under høi
temperatur. A. opvarmes
enten ved damp eller ved
flamme og utstyres med
trykmaaler, termometer
og ofte med et roreverk.
Autokrāt (græ.),
selvhersker, enevoldsherre.
Autokratī, enevælde.
Autokrōmplater, se
Farvelitografi.
Autolýse (d. e.
selvspaltning) kaldes de
spaltninger av organernes
kemiske bestanddele som
skyldes detilstedeværende
(græ
de erkebiskoper
enzymer, naar organerne Åutoklav
dør (jfr. Fermenter
Herved omdannes mere komplicerte forbindelser til
simplere sammensatte. Det synes som om de
forandringer der skèr ved slagtet kjøts opbevaring i nogen
tid og ved saltet fisks «modning», beror paa
enzymvirkninger av denne art; forraadnelse er derimot en
bakterievirkning.
Automāt (græ.), selvbevæger, en mekanisk indretning
som utfører visse bevægelser ved en skjult mekanisme;
uttrykket brukes især om figurer av mennesker eller
dyr som foretar bevægelser eller utfører et eller andet,
som om de var levende. I nyere tid brukes a. om
apparater til salg av chokolade, cigarer, perrongbilletter o. a.
salgs-automater), hvor kjøperen ved at lægge ind
et bestemt pengestykke som ved sin vegt utløser
mekanismen, faar den ting a. sælger. Et lignende princip
er bragt i anvendelse i de saakaldte a.-kaféer. A. i
maskinteknikken er et apparat paa dampledninger,
hvorved vandet fra fortætteren ledes bort uten damptap. A.
elektr.), Strømbryter.
Automatgasmaaler, se Gas.
Automatisk kaldes en bevægelse som
viljens indgripen, f. eks. hjertets bevægelse. I alm. tale
kaldes ogsaa saadanne bevægelser a. som man utfører
instinktmæssig, vanemæssig og uten klart overlæg.
Naar en bestemt proces i en maskinbygning indledes,
styres eller reguleres ved en mekanisk indretning, kaldes
denne a. (a. fødning, a. fyring, smurning. etc.).
Automobil (græ. autós, selv, lat. mobilis, bevægelig),
et til befordring av gods eller personer bestemt kjøretøi,
som til fremdrift er forsynt med kraftmaskine, men som
ikke trænger skinner. — Allerede de gamle ægyptere var
efter avbildningerne i gravene at dømme inde paa
tanken om konstruktion av dampautomobiler, og Heron av
utføres uten
Autointoksikation—Automobil
574
Alexandria beskjæftiget sig i sine skrifter hermed. Det
første kjendte forsøk paa praktisk utførelse av en a. blev
gjort av urmakeren Jean Hautzch i Nürnberg 1649.
Drivkraften var en fjær, og vognen opnaadde en hastighet
av 1.6 km. pr. time. Noget senere forsøkte Isaac Newton
med damp under benyttelse av princippet om
reaktionen av en utstrømmende dampstraale. I 1770
prøvekjørtes en dampvogn bygget av den franske officer Joseph
Cugnot, fig. 1 og 2, og omtrent samtidig en vogn av
amerikaneren Oliver Evans, fig. 3, som skulde kunne
bevæge sig baade tillands og tilvands. Den ældste
opbevarte a., fig. 4, er konstrueret av en engelsk ingeniør
Murdock i 1781 og findes i Birmingham Art Gallery.
Fig. 5 viser en fremragende konstruktion av
englænderen Hancock fra 1830-aarene. Disse automobiler
fremstilledes i stort antal og benyttedes for første gang til
fast rutetrafik med fast takst mellem Stratford og
London. Hastigheten var omkr. 20 km. pr. time paa flat vei,
men vognen formaadde ikke at ta større stigninger end
1:30. Fig. 6 viser en dampvogn som var i drift paa
verdensutstillingen i Paris 1867. Omtrent alle den tids
vogner blev drevet med damp, og der bygges endnu til
dags dato — særlig i England — dampvogner som i alle
dele er fuldt ut tilfredsstillende, men det er dog
opden lette bensinmotor som har skapt den
I mellemtiden var ogsaa gummiringene
opfundet (R. William Thomson 1875). I 1883 bygget
tyskeren Gottfried Daimler den første lette bensinmotor, hvis
omdreiningstal var 10 ganger saa stort som de hittil
kjendte, og i 1887 og 1888 bygget han henholdsvis sin
første motorcykkel og automobil, fig. 7 og 8. Kort tid
efter optok firmaet Benz & Co. i Mannheim den første
regelrette fabrikation av a. Derefter foregik utviklingen
meget raskt, og i 1894 kunde allerede den første
a.-kapkjøring, Rouen—Paris, avholdes. For nærværende findes
i verden ca. 5 mill. a., hvorav ca. 4 242 000 i de Forenede
dagelsen av
moderne a.
Stater og ca. 522 000 i Europa. Til Norge kom den
ferstel bensin-a. i 1903, og 1 april 1918 fandtes
her ca. 3 068 a., hvorav laste- og varevogner 560, drosche-
og *nn vogner 896 og private personvogner 1 612. Indtil
samme dag var i Norge utstedt 9 200 certifikater, hvorav
223 til kvinder. Den første norske automobilfabrik,
Norsk Automobilfabrik A/S, Kambo i Moss herred, blev
startet i 1917. A.s utvikling har været sterkt hemmet
av lovgivningen ved totalforbud og indskrænkninger,
men disse hindringer er nu praktisk talt bortfaldt i de
fleste lande, og efter krigen har særlig i Tyskland
Frankrike stats» og kommunemyndigheter planlagt en
overordentlig stor offentlig automobiltrafik til at erstatte
og supplere lokalbanerne. Mens bensin før krigen i de fleste
lande var omtrent eneraadende som driftsmiddel, har man
under bensinmangelen i krigsaarene i de fleste lande
søkt efter erstatningsstoffer. De sikreste og ældste
saadanne er benzol og lysgas, som allerede flere aar før
krigen var anvendt i stor utstrækning i henholdsvis
Tyskland og England. Under de sidste krigsaar blev
gasautomobiler ogsaa anvendt i stor utstrækning her tillands.
Senere er sulfitsprit (væsentlig i Sverige), petroleum og
vandstof (i Frankrike) og acetylen (i Schweiz, Danmark
og Norge) anvendt. Sulfitsprit har git de mest
tilfredsstillende resultater, men produceres endnu kun i helt
utilstrækkelige mængder. Petroleum synes ogsaa megcet
lovende. Acetylen har paa grund av urenslighet og lugt
ikke kunnet slaa igjennem, men mange fagfolk, særlig i
Schweiz, mener at dens forskjellige ulemper kan
overvindes og at karbid i fremtiden vil bli brukt i stor
utstrækning. Foruten eksplosionsmotorer har allerede i
mange aar elektrisk drift været anvendt, især i Amerika.
I-den senere tid har elektriske a. paa grund av
bensinmangel ogsaa vundet adskillig indpas i Norge og har
og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
