Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
601
Ax..., artikler som ikke findes her, maa søkes under
Aks...
Axel Heibergs Land, ø nordenfor Amerika, 85—95°
v. l. og 78—81 n. br., opdaget under Otto Sverdrups
ekspedition 1898—1902 og opkaldt efter mæcenen
konsul Axel Heiberg.
Axel Heibergs Øer, Sibirien, 1 stor og 3 smaa øer
v.s.v. for Kap Tsjeljuskin. Opdaget av Fridtjof Nansen
9 sept. 1893 paa polarfærden med «Fram».
Axenberg (Axen), Schweiz, fjeld ved
Vierwaldstättersjøen, 1 022 m. . Ved foten Tellsplatte med Tells kapel.
Langs sjøn Axenstrasse fra Brunnen til Flüelen.
Ret op for Brunnen i 768 m.s høide kurstedet
Axen-Stein.
Axevall, Axevalla hede, slette i Västergötland mellem
Skara og Sköfde, er blit bekjendt i den nordiske
middelalders historie paa grund av den her beliggende borg,
som i 1469 blev ødelagt av Västergötlands bønder under
en opstand mot Kristian I. Nu anvendes heden som
ekserserplads.
Axini′t, et brunt eller rødagtig mineral som
forekommer i vakre trikline krystaller, hvis flater skjærer
hverandre i skarpe kanter. A. har samme haardhet som
kvarts, nemlig 7. I kemisk henseende bestaar a. av
kisel og borsure salter av kalcium, aluminium og jern.
Mineralet findes i krystallinske, skifrige bergarter,
saaledes flere steder i Norge, f. eks. ved Kongsberg og
Arendal. I Sverige er der kjendte findesteder av a. i Normarken
og ved Danemora.
Axminster [²ksminstə], England, by i Devonshire,
ved elven Axe, 3 000 indb.; tidligere kjendt som
tilvirkningssted for de berømte A.-tepper.
Axminstertepper [²ksminstə-], en sort bløte
fløielstepper med lang, opskaaren flor.
Axolotl (siredon meæxicanus), en salamanderlarve som
utmerker sig ved at den paa steder hvor vandet aldrig
torrer ind, ikke forvandler sig, men opnaar
kjønsmodenhet og fuld størrelse (indtil 1/s m.) i larveskikkelsen.
Den utviklede form (amblyostoma tigrinum) er en
landsalamander. A. hører hjemme i Mexico.
Axtorna, Sverige, by i Halland, Köinge sogn. I
nærheten laa i 16 aarh. en hede, hvor Daniel Rantzau
under den Nordiske syvaarskrig med omkr. 8 000 mand
20 okt. 1565 slog en dobbelt saa stor svensk hær under
Jacob Hästesko. Slaget har senere urigtig faat navnet
slaget ved Svarterāa.
Axum, Afrika, nu liten by i det nordøstlige
Abessinien, prov. Tigré, ca. 20 km. vest for Adua. Talrike
ruiner av mure, obelisker, kirker o. a. minder om A.s
tidligere magt, dengang A. var det gamle Æthioperrikes
hovedstad og centrum for Abessiniens gamle,
græskpaavirkede kultur. Det axumitiske rike hadde sin høieste
blomstring i det 4 aarh. e. Kr. og omfattet da foruten
det nordlige Abessinien ogsaa dele av Sydarabien, altsaa
landene paa begge sider av Bab el Mandeb-strædet. Paa
samme tid indførtes kristendommen, idet A.s konge
Wizanas (Aizanes) lot sig døpe av Abessiniens apostel
Frumentius, hvorom en axumitisk indskrift fra 333
e. Kr. fortæller. Da islam seierrik hadde fortrængt
kristendommen fra det øvrige Nordafrika, kom det
axumitiske rike som det eneste kristne i stor nød og
henvendte sig derfor gjennem to gesandtskaper i det 15
aarh. til paven og Portugals konge, til sine trosfæller
ved Middelhavet. hvor man ansaa A. for den mytiske
erkeprest Johannes′ rike. Men til liten hjælp; allerede 1527
blev hovedstaden A. ødelagt av muhammedanerne fra Adal.
Ay [ai], Frankrike, by i depart. Marne, ved elven
Marne, 6 000 indb. (1901), vinavl (champagne).
Ayacucho [ajakútšå], Sydamerika. 1. Depart. i Peru,
47 111 km.² med 302 469 indb. (1896); 6 pr. km.² A. er
Ax ...—Azeglio
602
opfyldt av fjeldrygger og høisletter fra Andernes vest og
østkjeder; men dalene er rikelig vandet og paa grund av
beliggenheten nær ækvator, trods den store høide o. h.,
frugtbare paa korn, kaffe, sukker, bomuld. — 2.
Hovedstad i depart. A., 2 716 m. o. h., med 14 346 indb. (1905), er
bispesæte og har et i 1677 stiftet universitet. Anlagt
1539 av Pizarro. Fik sit nuværende navn efter general
Sucres avgjørende seier over den spanske vicekonge
paa A.-sletten 9 decbr. 1824. Denne seier førte nemlig
til spaniernes rømning av Sydamerika og oprettelsen av
republ. Bolivia.
Ayāla, Adelardo Lopez de (1829—79), en av
Spaniens største digtere i 19 aarh., en fortræffelig
dramatiker. Hans mesterdrama er «Consuelo», hvis heltinde
er en kvinde, hos hvem alle følelser er opslukt av den
ene, et umættelig hang til luksus. Var ogsaa en
fremragende politiker; deltok i opstanden mot Isabella 1868
og blev siden præsident i cortes.
Aye-Aye [ai-ai], se Fingerdyret.
Aylesbury [ei′lzbəri], England, by i Buckinghamshire.
ved Themsen, nordvest for London, 11 048 indb. (1911).
Jernbaneknutepunkt; straafletning, kniplingfabrikker,
fjærfæavl.
Aymara, indianersamme i Andeskjedens
høideplataa. En del tok bolig ved Titicacasjøen, hvor de
saaledes levet midt blandt ruinerne av Inka-kulturen; disse
mindesmerker tilskrev man derfor tidligere A. A.s sprog
er nær beslegtet med ketsjuasproget.
Ayr [ə], Skotland, hovedstad i Ayrshire, ved utløpet
av elven A. i Clydebugten, 33 500 indb. (1915). God havn,
skibsbyggeri, kemiske fabrikker. Norsk vicekonsulat.
Ayrshire [²əšə], Skotland, grevskap i sydvest langs
Clydebugten, 2 975 km.² med 268 332 indb. (1911). Det
er et lavt fjeldiland med jern- og kulgruber. Akerbruk
og fædrift («A.-kvæg» se Kvægracer).
Ayrshirekvæg [æəšə], se Kvægracer.
Aytoun [ei′tən], William Edmonstoune (1813
—65), skotsk digter, særlig kjendt som forfatter av «Lays
of the Scottish cavaliers», hvor han forherliget
Stuarternes trofaste tilhængere; optraadte ogsaa som satiriker
og indla sig fortjeneste ved sin utgave av «Ballads of
Scotland».
Ayuntamiento [ajuntamjæ′ntå], er navnet paa Spaniens
ældgamle bystyre. Dets oprindelse kan føres tilbake til
romernes tid, men det utfoldet sin magt særlig i
kampene mot maurerne. Karl V knækket det efter Juan
de Padillas oprør 1521. Ved forfatningen av 1812 kom
institutionen atter op, og strid om dens magtomraade
har senere været et av de mest betydningsfulde træk
ved indre- spansk politik. A.s formand er alkalden
3.2d.),
Azālea, slegt av lyngfamilien, med smaa, hele blade,
og i grenspidserne forholdsvis store, tragtformede og
vakkert formede blomster, enkeltvis eller i samlinger.
Herhen sen av de mest yndede stneplanter, a. indica,
som for ca. 100 aar siden fra Østasien indførtes til
Europa, hvor den nu dyrkes i talrike varieteter med en
mangfoldighet av farvenuancer mellem rent hvitt,
skarlagen og dyprødt. Dens blomstringstid falder ved
paasketider. Paa vore fjelde findes den lille, langs jorden
krypende busk a. procumbens, grepplyng, med lyserøde
blomster paa mørkerøde stilker, 2—5 sammen i spidsen
av grenene. Den sidste regnes nu ofte til slegten
loiseleuria.
Azamgarh, by i Forindien, Nordvestprovinserne,
hovedstad i et distrikt, ved elven Tons, bielv til
Ganges, med ca. 20 000 indb.
Azeglio [adzéljo], Massimo Taparelli, marki av
(1798—1866), ital. statsmand og forfatter, studerte som
ung ivrig malerkunst og videnskap i Rom, bosatte sig
en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
