Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
603
1830 i Milano og egtet her en datter av den berømte
digter Manzoni (s. d.). Sterkt paavirket av svigerfaren
skrev han romanerne «Ettore Fieramosca» og «Niccolo
de’ Lapi», som var bestemt til at vække den italienske
national- og samlingsfølelse, og ogsaa gjorde dette i høi
grad. Paa grund av sin liberale agitation utvistes han
1846 av Milano, tok senere ophold i Rom og støttet pave
Pius IX i dennes reformatoriske arbeide. 1848 deltok
han i frihetskampen mot Østerrike, fik derpaa sæte i det
sardinske deputeretkammer, og var 1849—52
premierminister under Victor Emanuel.
Azimut, bue av horisonten fra meridianen til det
punkt som træffes av høidecirkelen gjennem den iagttagne
stjerne; regnes fra syd (eller nord) 180° mot øst eller
vest. A. og høide bestemmer en stjernes sted paa
himmelen, naar observationsstedet og -tiden kjendes.
Azimutalcirkel, en inddelt, vandret cirkel til at maale
a.; azimutalur, apparat til at finde solens a. og derav
klokkeslettet, bestaar av en paa en vandret flate anbragt
lodret stift, hvis skyggestripe med middagslinjen danner
den søkte vinkel. Azimutkompas, redskap til
peiling av solen, hvorved dens a. bestemmes.
Azimutfeil, meridianinstrumentets avvikelse fra middagslinjen.
Azincourt [azækúr], landsby i Nordfrankrike, depart.
Pas-de-Calais, 303 indb. Her seiret 25 okt. 1415
engelskmændene under kong Henrik V over franskmændene.
Azobenzōl, se Azoforbindelser.
Azofarvestoffer kaldes en stor og meget vigtig gruppe
kunstige, organiske farvestoffer. Aapningen av dette
store felt for farvestofindustrien skyldes først og fremst
P. Griesz, dernæst Caro og Witt. De er, som navnet
antyder, azoforbindelser og indeholder som alle saadanne
grupper — N:N — som kaldes disse farvestoffers
kromofore gruppe. Men stoffer som azobenzol, C6H5N:N.
C6H5, er vistnok farvet, men ikke farvestoffer. Saadanne
opstaar først, naar i azobenzol o. 1. saakaldte
kromogener flere eller færre vandstofatomer ombyttes med
saltdannende (saakaldte auxokrome) grupper som
amidogruppen (NHg) eller hydroksyl; derved dannes amido-
og oksy-azofarvestoffer. Yderligere forøkes evnen til at
forene sig med dyriske fibrer eller med beiser ofte ved
indførelse av «sulfonsyregrupper» (SO3H) istedenfor
vandstofatomer, og ved erstatning av vandstofatomer med
forskjellige kulstofholdige radikaler (ætyl, metyl, fenyl
o. m. a.) faaes farvestoffer med forskjellige nuancer. Som
eksempler kan anføresanilingnlt, C6H5N:N.CsH4NH;,
tier er et amidoazofarvestof, syregult, der er en
tilsvarende sulfonsyre, HSO3 - Cc6ll4N: N. CsH4NH9,
og endelig heliantin, der avledes av det sidste ved
ombytning av vandstoffet i NH323 med 2 metylgrupper:
HSO3 Coll41. N: N.C6H4aN(CH3)2, samt Sudan G., der
er et gulbrunt oksyazofarvestof, C5Hy .N:N. C6H535(OH)2.
Azofarvestoffene fremstilles, idet man av et aromatisk
amin (anilin, toluidin, benzidin, tolidin, naftylamin o.
m. a.) ved behandling med natriumnitrit og syre danner
en diazoforbindelse (s. d.) som derpaa uten først at
isoleres bringes sammen med et aromatisk amin eller fenol,
der da forener sig med diazoforbindelsen («kobles») til
et azofarvestof. Dette fældes ut om nødvendig ved
tilsætning av koksalt («utsaltes») og bringes i handelen
som et tørt pulver. De simplere sammensatte
azofarvestoffer er gule, orange eller rødlige; intensive røde
farvestoffer samt blaa og sorte farvestoffer har ofte 2
azogrupper i molekylet. Saadanne kan faaes ved at
omdanne et amidoazofarvestof til en diazoforbindelse og
koble med et amin eller fenol, eller ved at benytte
diaminer som benzidin, tolidin o. a. som
utgangsmateriale; man faar derved henholdsvis saakaldte tetraz
ofarvestoffer og saltfarver. Særlig betydning for
azofarvestoffremstillingen har naftalin og dets derivater,
Azimut—Azorerne
604
specielt sulfosyrer som de forskjellige naftol- og
naftylaminsulfosyrer (f. eks. saakaldt R-syre og G-syre o. s. v.). I
almindelighet farver azofarvestoffer uld og beiset
bomuld, og indtil 1884 kjendtes kun tre farvestoffer, nemlig
kurkuma, safflor og orlean, der kunde farve bomuld
«direkte» uten beisning; dette er imidlertid tilfældet
med «saltfarverne» der lar sig overføre paa bomuld fra
en saltholdig (derav navnet), nøitral eller svakt alkalisk,
varm opløsning. Derved har azofarvestoffene faat en
uanet teknisk betydning, idet bomuldsstoffer nu
overveiende farves med saadanne saltfarver. Ogsaa i
tøitrykkeriet anvendes azofarvestoffer meget, og her dannes
de i regelen paa selve stoffene, hvorved man gjennem
forholdsvis smaa operationer blir istand til at
frembringe flerfarvede trykninger. Fabrikationen av
azofarvestoffer er en meget stor industri; allerede 1902 blev ikke
mindre end 500 forskjellige azofarvestoffer fremstillet i
større maalestok, og paa samme tid var mindst 25 000
patentert, og det lot sig beregne at mindst 3 159 000
forskjellige, men selvfølgelig langt fra like anvendelige
azofarvestoffer med lethet kunde fremstilles.
Azofarvestoffene bringes i handelen med vilkaarlig valgte navne,
hvortil føies bokstaver der skal antyde nuancen: G el.
Y = gnl (gelb, yellow), R = rød (roth), B — blaa (blan),
O — orange o. s. v. Intensiteten betegnes ved tilføiede
tal. Som eksempler paa vigtigere azofarvestoffer skal
under henvisning til vedkommende specialartikler anføres:
krysoïdin, bismarckbrunt, syregult, tropæolinerne,
ponceau, palatinskarlagen, egterødt, Biebricher skarlagen,
brillantsort, diamantsort, kongorødt, benzopurpurin 4 B,
krysamin G.
Azoforbindelser er kvælstofholdige, organiske
forbindelser som indeholder to «aromatiske radikaler», f.
eks. fenyl eller naftyl, der er forbundet med hinanden
ved 2 kvælstofatomer (herav navnet: azote (fr.), kvælstof).
A. er farvede (gule, røde) legemer som kan fremstilles
ved reduktion av aromatiske nitroforbindelser i alkalisk
opløsning. Av nitrobenzol vindes saaledes azobenzol
(C6H3N: NC6H3) ved opvarmning med alkohol og
kaliumhydroksyd. Rødt, krystallinsk legeme, smeltep. 68°,
kokep. 293. Azobenzol kan opta vandstof og derved
danne hydrazobengzol (C6l,5.NH.NH.C6Hy), der
er et farveløst, nøitralt stof som ved indvirkning av
konce. saltsyre omdannes til det i farvestofteknikken
vigtige benzidin (s. d.) som har samme sammensætning som
hydrazobenzol (C42 H12 Na), men ganske andre
egenskaper. Azoksybenzol er et gult, krystallinsk stof som
ogsaa faaes ved reduktion av nitrobenzol; det er
sammensat C6H5N2 OC6H5s. De her nævnte stoffer kan tjene
som typer for forbindelser av den nævnte art. De
talrikste og vigtigste a. er imidlertid saadanne som afledes
av de simplere, derved at vandstofatomer i de
aromatiske radikaler ombyttes med amidogruppen (NH9) eller
hydroksyl (OH). Saadanne «amidoazoforbindelser» og
«oksyazoforbindelser» faaes av de saakaldte
diazoforbindelser (s. d.) ved indvirkning av aromatiske aminer eller
fenoler og har meget stor betydning som farvestoffer, se
Azofarvestoffer.
Azoimīd, kvælstofvandstofsyre, kemisk forbindelse av
kvælstof og vandstof, av formelen N3H, er i ren tilstand
en farveløs væske med kokep. 37° C. og av meget
eksplosiv natur. Den kan opløses i vand og forholder sig som
en enbasisk syre, som i mange forhold viser slegtskap
med saltsyre; den danner f. eks. et uopløselig sølvsalt
AgN3. Natriumsaltet kan bl. a. faaes ved at la
kvælstofoksydul indvirke paa natriumamid, N2O + NH32Na
N3Na Hg30.
Azōiske formation, se Arkæisk formation.
Azōrerne (port. Ilhas dos Açores, Høk-øerne, av
englænderne ogsaa kaldt Western Islands) er en samling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
