Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
635
bygning av saavel varme-b. som frilufts-b., likesom der
av distriktslæge Rømckes legat aarlig utdeles bidrag til
oprettelse av folke-b. paa landsbygden. Bad finder
tillike megen anvendelse som kurmiddel mot bestemte
sygdomme. Fremfor alt brukes de mot de forskjelligste
former av led- og muskelreumatisme (alm. varme b.,
gytje- el. slam-b., furunaals-b., elektriske lys-b.,
cd. e. svede-b. o. a.). Men de brukes ogsaa mot andre
sygdomme, f. eks. hjertesygdomme (kulsyrebad, saakaldte
Nauheimer-b.). — Koldt b. stimulerer huden og forfrisker
hele legemet; brukes ofte som kur mot nervøsitet og
andre lidelser. Paa grund av sin saltgehalt antages ofte
sjøvand at være det virksomste. I forbindelse med
svømning dyrkes kolde bad som idræt (jfr.
Livredning, Svømning), men bør ikke overdrives, idet de
berøver legemet varme; blodfattige individer bør derfor
kun opholde sig i vandet et øieblik. (Se ogsaa
Badesteder.
Bad (kem.) kalder man flate eller gryteformige
skaaler som i de kemiske laboratorier og fabrikker benyttes
til overføring av en jevnt fordelt, ensartet varme til de
stoffer som skal opvarmes. Alt efter det stof som
tjener til overføring av varmen fra varmekilden, taler man
om vand-,, olje-, paraffin-, metal-, damp- og luft-b.
Bad (elektrolytisk el. galvanisk) kaldes en opløsning
av et metalsalt eventuelt med forskjellige tilsætninger,
som anvendes naar en gjenstand skal overdrages med
et lag av et andet metal, ved raffinering av metaller o.s.v.
Naar en elektrisk strøm sendes gjennem et b., vil det i
opløsningen indeholdte metal utfældes paa den tilledning
som er forbundet med strømkildens negative pol. (Se
Elektrolyse.) Alt efter badets temperatur,
sammensætning og efter den anvendte spænding og strømtæthet
faar utfældningen forskjellig utseende, blank, glat,
kornet o.s.v. Meget anvendt er ved forsølvning,
forkobring og forgyldning cyankaliumholdige b., idet disse let
gir glat utfældning.
Badajoz [wadaå′þ]. Spanien. 1. Provins i
landskapet Estremadura, 21 804 km.² med 639 587 indb. (1916).
B. ligger nord for Sierra Morena og omkring Guadiana
og er i det hele tat et tørt og litet frugtbart
landskap. — 2. Hovedstad i prov. B., ligger ved Guadiana,
like ved grænsen av Portugal, sterk fæstning, 37 600 indb.
(1917). Over elven fører en lang, gammel bro, og i byen
er der en vakker domkirke. B. er sæte for en
generalkaptein og for en biskop, og der er nogen
fabrikvirksomhet (fajanse, lærvarer o. s. v.). — B. er en gammel
romersk koloni, var senere hovedstad i et maurisk rike
og blev 1235 erobret av Kastilien.
Badaksjān, landskap i det nordøstlige Afghanistan,
syd for Amu, et fieldland av storartet naturskjønhet.
I fjeldene stensalt og lapislazuli. Omtrent 150 000
indb., som taler persisk. Vigtigste by Faisabad 1 060
m.o.h.
Badalōna, Spanien, by i prov. Barcelona, ved
Middelhavet, 20 000 indb.; god havn. Fabrikation av
sukker og petroleum.
Baddern, dampskibsanløpssted med post og
rikstelefon ved en bugt av Kvænangsfjorden (Kvænangen),
Kvænangen herred, Troms fylke (Tromsø amt); havneplads
for de i Badderdalen værende kobbergruber, som
tilhører A/S Alten Kobbergruber.
Badelundsåsen, en stor sandaas, som fra nord til
syd strækker sig gjennem landskaperne nord og syd for
Mälaren. Paa B. stod i april 1521 et slag imellem Gustaf
Vasa og danskerne, om hvilket «Jutekäret» ved aasens
fot endnu minder.
Baden, republik i det sydvestlige Tyskland, 15 070 km.²
med den til B. hørende del av Bodensjøen 15 252 km.²).
Den største længde er 284 km., den største bredde 139
Bad—Baden
636
km., den mindste, ved Karlsruhe, 18 km. B. grænser i
syd til Sehweiz, i øst til Württemberg, i nord til
Bayern og Hessen, i vest til Pfalz (Bayern) og Elsass;
Rhinen danner skillet mellem B. og de to sidste lande.—
Natur. Langs med Rhinen ligger der en 15—20 km.
bred stripe lavt og flatt land, men den øvrige del av
landet er opfyldt av høiere og lavere fjelde. Det høieste
fjeld er det skogrike Schwarzwald, som strækker sig fra
Rhinen nordover. Høieste top er Feldberg, 1 494 m.
Nordenfor Schwarzwald indtil Neckar ligger Neckars
bakkeland, som er meget lavere, og nordenfor Neckar det
litt høiere Odenwald (ca. 600 m.). Schwarzwald
skraaner i vest temmelig brat ned mot Rhindalen, i øst
utbreder fjeldet sig til høisletter, som i det sydøstlige
Baden gaar over i Rauhe Alb (el. Schwabisk Jura), hvis
høide i Baden naar ca. 960 m. — Rhinen er B.s vigtigste
elv. Ved Basel er dens høide over havet 252 m., ved
Mannheim 90 m. Fra Schwarzwald optar den mange
bielver; den største er Neckar. I B.s sydøstlige del
utspringer Donaus to kildeelver, men de har blot et kort
løp i landet.— Klimaet er i Rhindalen mildt
(Karlsruhes middeltemperatur 10.3 °. I fjeldene er det
koldere, Schwarzwald har kold vinter med megen sne. I
fjeldene meget nedbør, paa sletten noksaa litet. —
Befolkning. B. har 2 142 800 indb. (1910), d. e. 142 pr.
km.², altsaa tæt befolket. I Rhindalen kan der bo
indtil 300 paa 1 km.², i Schwarzwald synker
befolkningstætheten til 40. Av befolkningen er 60.6 pct.
katolikker, 37.8 pct. protestanter, 1.4 pct. jøder. I den sydlige
del er befolkningen alemannisk og schwabisk, i den
nordlige del blandet, dog mest frankisk. I syd bor bønderne
mest spredt paa enkelte gaarder, i nord i landsbyer. Stor
tilvekst i bybefolkning: 1864 26 pct., 1910 47 pct. av
den hele befolkning.— Næringsveier. Jordbruk.
Rhinsletten er meget frugtbar og godt opdyrket.
Fjeldlandet er ikke saa frugtbart paa grund av det kolde
klima, og her, i Schwarzwald, er der derfor meget skog
(gran, furu og bøk). Man regner at ca. 37 pct. av
grunden er aker og have, 17 pct. eng og havnegang, 1 pct.
vinhaver og 39 pct. skog. Der dyrkes de sedvanlige
kornsorter (høsten overstiger behovet), poteter, hamp,
tobak, humle, kastanjer og mandler (i Rhindalen), frugt
(epler og pærer) og vin (aarlig ca. 375 000 hl.). Av
husdyr holdes der (1912) ca. 74 000 hester, 650 000 kjør,
118 000 svin o. s. v.; husdyrholdet er forholdsvis (til
folketallet), mindre end i Norge. Skogene gir en
aarlig produktionsværdi av ca. 20 mill. kr. B. har ikke
meget av nyttige mineraler, men derimot er der
mange mineralske kilder. Industrien er meget livlig,
landet har ikke kul, men betydelig vandkraft i
Schwarzwald. Vigtige industrigrener er bomulds- og
silkespinderier, tobaksfabrikker, maskinfabrikker, lær-, papir-,
gummifabrikker, kemiske fabrikker o. s. v. Navnkundig
er træskjærerarbeidet, straafletningen og urmakeriet i
Schwarzwald. Vigtige fabrikbyer er Mannheim,
Karlsruhe, Pforzheim, Freiburg etc. Der er storhandel og
livlig trafik i landet. Rhinen er farbar for store
dampskibe (700 ton) til Kehl (ved Strasbourg), Mannheim
har en stor havn. Jernbanenettet er (1913) 2 100 km.—
Kkultur og stat. B. har to universiteter (Freiburg og
Heidelberg), teknisk høiskole (Karlsruhe) og talrike andre
skoler av enhver art. Statsforfatningen av 21 mars 1919
er republikansk. Magten er hos folket, som utøver den
gjennem en landdag og et statsministerium og
yderligere har ret til initiativ og referendum. Stat og
kirke er skilt. Budgettet balanserer 1918 med 110
mill. mk. Statsgjælden er 585 mill. mk. Hovedstaden
er Karlsruhe, men den største by er Mannheim. —
Historie. Da romerne i 1 aarh. e. Kr. satte sig fast
i det nuværende B., var landet bebodd av germanske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
