Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
179
Becquerel [bækræl], Antoine César (1788—1878),
fr. fysiker; fra 1837 prof. ved Musée d’histoire naturelle,
arbeidet især med elektriske og elektromagnetiske
problemer og skrev en «Traité de l’′lectricité et de
magnetisme» i 7 bd.—Alexandre Edmond B;: (1820—91),
fr. fysiker, søn av forannævnte A. C. B., fulgte 1878 sin
far i stillingen ved det naturhistoriske museum, har
bl. a. gjort vigtige undersøkelser av fosforescensen og av
solspektret. — Antoine Henri B. (1852—), fransk
fysiker, søn av forannævnte A. E. B., blev 1892 prof.
ved det naturhistoriske museum og er fra 1895 prof. ved
Paris’s polytekniske høiskole. Han har især studeret
elektricitet og elektrooptik og opdaget 1896
«Becquerelstraalerne» (se Radioaktivitet), hvorfor han 1903
fik halvdelen av Nobels pris for fysik.
Bequerelstraaler, se Radioaktivitet.
Becse [bætšæ], Jugoslavien, by ved høire bredd av
Theis, 19 400 indb. (magyarer og serber). Fiskeri,
kornhandel. Heter egentlig Gammel eller Serbisk B. i
motsætning til den meget mindre by Ny eller Török B.
ved den motsatte bredd av Theis, litt længere nede.
Blev ved fredsslutningen efter Verdenskrigen avstaat av
Ungarn.
Becskerek [b²tškæræk], (Nagy el. Store B.) Jugoslavien,
hovedstad i komitat Torontál (i Banatet), ved elven Bega,
26 000 indb. Jernbaneknutepunkt; vin og silkeavl, korn-
og kvæghandel.
Bēda (674—735) med tilnavnet «den ærværdige», blev
opdraget i benediktinerklosteret Monkwearmouth og
traadte som ung ind i klosteret Jarrow, hvor han levet
tfil sin død. Han ofret sig helt for sine studier og skrev
en række skrifter, prækener, helgenbiografier, salmer,
arbeider om tidsregningen og grammatik, samt
kommentarer til Bibelen. B.s berømteste arbeide er «Englands
kirkehistorie» (oversat paa dansk 1864 i 5 bøker). Hans
samlede verker er utgit av Giles 1843—44.
Bedding. 1. Det underlag m. v. hvorpaa et skib
staar naar det er under bygning. B. indrettet for
landsætning av skibe, kaldes Ophalings-b. el. slip. —
2. Se Beiting.— 3. Underlag av planker, ved el.l.,
som lægges i bunden av et skib for at beskytte lasten
mot vand. Kaldes ogsaa underlag eller, med et
engelsk ord, dunnage.
Bededag. Det var fra gammel tid av skik i kirken
at holde bods-.og bededage f. eks. i anledning av store
ulykker. Denne skik blev bevaret efter reformationen.
Ved forordning av 27 mars 1686 blev disse for Danmarks
og Norges vedkommende avløst av en almindelig «faste-,
bods- og bededag» som henlagdes til fjerde fredag efter
paaske. 1916 blev den i Norge flyttet til høsten.
Bedeguare, se Galler.
Bedemænd, kommunale bestillingsmænd som i gamle
dage (indtil 1ste halvdel av 19 aarh.) anvendtes til at
overbringe indbydelser til barnedaab, begravelser og
brylluper.
Bederem, se Tefillin.
Bedeslag kaldes de 3 ganger 3 klokkeslag, hvormed
ringningen avsluttes, og hvorved tænkes paa den
hellige treenighet. Klokkeringningen er opfordring til bøn,
derav navnet.
Bedford [be′dfəd], Johan Plantagenet, hertug
av (1389—1435), eng. feltherre og statsmand, tredje søn
av Henrik 1V. Mens hans bror Henrik V kjæmpet
Pš Frankrike, var B. regent i England, hvor han kjæmpet
heldig mot skotterne og beseiret en fransk flaate. Efter
Henrik V’s død var B. regent i Frankrike og bragte ved
en række heldige kampe størstedelen av Frankrike i
englændernes magt, indtil hans uenighet med
burgunderne og Jeanne d’Arcs optræden ganske forandret
stil-Jingen. Under fredsforhandlingerne i Rouen døde B.
Becquerel—Bedriftsraad
780
Bedford [be′dfəd], England. 1. Grevskap (B.-shire)
i sydøst, 1 200 km.² med 195 000 indb. (1911),
gjennemstrømmes av elven Ouse, flatt, leret; akerbruk, kvægavl,
fabrikation av teglsten, straafletning. — 2. Hovedstad i
grevskapet, ved Ouse, 39 000 indb.; fabrikation av
landbruksmaskiner, straafletning, handel med kvæg og korn.
Bédier [bedjé], Josep h (1864—), fr. litteraturforsker,
prof. i ældre fransk sprog og litt. først ved Ecole normale,
siden 1903 ved Collège de France. Ved sin aandfulde
og dyptgaaende undervisning her og ved en række
vægtige verker («Les fablieaux», 1893, «Les légendes épiques»,
1908—13) har B. ganske fornyet studiet av Frankrikes
middelalderlitteratur. Hans gjenfortælling av sagnene
om Tristan og Isolde har vundet overordentlig
popularitet (norsk overs. ved L. Eckholf, 1919). — Stor opsigt
vakte under Verdenskrigen hans utgave av breve og
optegnelser, fundet hos fangne tyske soldater. [Litt.:
H. Kehler i «Edda» 1917.]
Bedlam [bédləm] (eg. Betlehem), bekjendt
sindssykeanstalt i London. Oprindelig et kloster, grundlagt
1246, som blev skjænket byen ved klostrenes ophævelse.
Bedlington [be′dliņtən], England, by i
Northumberland, et stykke ovenfor mundingen av Blythelven, 25 500
indb. Kulgruber, metalindustri.
Bedloe’s Island [bédlouz ailənd] (Liberty Island),
Forenede Stater, liten ø ved Hudson-elvens munding i
New Yorks havn. Her reistes 1886 Bartholdys frihetsstøtte.
Bedrageri, den forbrydelse ved hjælp av vildfarelse
i vindesyk hensigt at forlede nogen til en handling eller
undlatelse, hvorved der voldes ham formuestap
(straffelovens § 270). Ved siden av denne bestemmelse haves
særskilte straffebud for aktie- og børssvindel (§ 273),
kredit-b. (§ 274), restaurations- og
billetsvindel (§§ 402—403), auktionssvindel (§ 402). Der
har været anket over at straffelovens definition av b.,
som er den i moderne strafferet sedvanlige, er for
indskrænket, og at den gamle straffelov var at foretrække,
hvorefter det var nok at man utsatte en anden for tap
ved «bedragersk adfærd».
Bedriftsraad. Den kapitalistiske produktionsordning
bygger paa privateiendomsretten til produktionsmidlerne
og paa eierens eneherredømme saavel over produktionen
som over produkterne. Med aktieselskapernes, trusternes
og kartellernes utvikling er i eierens sted traadt
aktionærerne ved deres repræsentanter: direktionen og
bedriftslederne. Socialisterne, som kræver den private
eiendomsret ophævet, tænkte sig indtil for faa aar siden
eiernes (aktieselskapernes) rolle overtat av staten og
kommunerne. Syndikalisterne fremhævet at dette ikke
vilde forandre arbeidernes stilling til bedriften, og
forlangte bedriftsledelsen lagt i arbeidernes egen haand
ved deres faglige organisationer. Paavirket av
syndikalisternes kritik, erkjender de moderne socialister
statens og kommunernes bristende evne til bedriftsledelse, og
kræver at næringslivet ikke skal ledes hverken av de
private kapitalister eller av de nuværende offentlige
Oorganer, men av næringslivets egne mænd: de teknisk
og økonomisk sakkyndige, funktionærerne og arbeiderne
i samvirke med repræsentanter for det hele samfund.
Arbeidernes særlige interesser paa arbeidspladsen
forutsættes varetat av raad valgt av arbeiderne selv,
bedriftsraad. B. er derfor arbeidernes repræsentation
overfor arbeidsgiveren, valgt enten av arbeiderne alene eller
ogsaa sammen med funktionærerne. B. kan under
tiltrædelse av arbeidsgiveren eller hans repræsentanter direkte
overta en del av eierens myndighet ogsaa indenfor det
kapitalistiske samfund. De kan under tiltrædelse av tekniske
og merkantile sakkyndige og eventuelt repræsentanter
for de almindelige samfundsinteresser overta den hele
ledelse av socialiserte bedrifter (se Socialisering).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
