Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
783
industrielle fællesraad) i jan. 1919. Den foreslaar
oprettet b., distriktsraad og landsraad med raadgivende
og tildels besluttende myndighet. Halvdelen av
raadenes medlemmer skal være arbeidsgivere, halvdelen
arbeidere. Forat beslutning kan fattes, maa der være
flertal for denne inden begge grupper. Den 27 febr. 1919
sammentraadte en stor industrikonferanse paa 800
medlemmer, som foreslog oprettet et nationalt industriraad
av arbeidsgivere og arbeidere, bygget paa frivillig
tilslutning. I febr. 1919 nedsattes Kulkommissionen med
dommer Sankey som formand for at utrede
spørsmaalet om socialisering av kulproduktionen. Sankey
foreslaar administrationen av gruberne ledet av gruberaad,
distriktsgruberaad og et landsgruberaad bestaaende av
de teknisk og merkantilt sakkyndige og repræsentanter
for funktionærerne og arbeiderne. 1 Frankrike har
syndikalisterne hat stor indflydelse paa fagforeningerne,
som har lagt hovedvegten paa en selvstændig
arbeiderorganisation paa arbeidspladsene. De borgcerlige partier
støttet av socialistiske reformpolitikere har søkt at danne
lovbestemte organer for samvirket mellem kapitalister
og arbeidere, men uten synderlig held. Et høieste
arbeiderraad blev oprettet 22 jan. 1891 og
distriktsarbeiderraad 17 sept. 1900. Disse raad bestaar av et like antal
arbeidsgivere og arbeidere. Ogsaa arbeiderutvalg ved
de enkelte bedrifter er søkt oprettet. Ogsaa i de andre
europæiske lande ogi Amerika har arbeidernes
faglige organisationer kjæmpet sig frem til en sterk
magtstilling. Ved en del større amerikanske fabrikker
er der organisert funktionær- og arbeiderraad for at
fremme samarbeidet mellem ledelsen og de
underordnede. Raadstanken har overalt vundet stadig øket
interesse. I Norge har de faglige organisationer ved
sine stedlige avdelinger og verkstedsklubber tat sig av
arbeidernes interesser ogsaa paa arbeidspladsen, men
ifølge de vigtigste tarifavtaler er det arbeidsgiverne
forbeholdt «at lede og fordele arbeidet». Lovordnede
organer for arbeiderne har der ikke været spørsmaal om.
De første arbeiderraad blev dannet paa grundlag av
den revolutionære stemning vinteren 1917, og
gjennemførte 1 mai 1917 en aktion for 8-timersdagen; men de
faldt efterhvert bort av sig selv. Siden har raadsidéen
efterhaanden vundet sterk tilslutning. Tanken om at
vinde frem til demokratiet i bedriftslivet og
socialiseringen av næringslivet gjennem b. behersker baade
arbeiderpartiet og fagorganisationen. Sommeren 1919 fik
Kra. kommunalarbeidere tarifmæssig fastslaat ret til at
danne b. bl. a. med avgjørende indflydelse paa valg av
formænd. Imidlertid nedsatte regjeringen 6 decbr. 1918
en kommission paa 13 medlemmer for at utrede
spørsmaalet om arbeidernes andel i bedriftsutbyttet og
bedriftsledelsen. Et flertal paa 9 medlemmer fremla 24
sept. 1919 en foreløbig indstilling. Efter denne skal
der i handelsforretninger og industrielle bedrifter
oprettes b. bestaaende av repræsentanter for
arbeidsgiveren, for funktionærerne og for arbeiderne. Raadct
skal dels ha raadgivende, dels i vid utstrækning
besluttende myndighet. Men til gyldig beslutning kræves
flertal i alle de tre grupper. Hvis enighet ikke opnaaes,
træffes beslutning av distriktsraadet, bestaaende av
repræsentanter for de tre ovennævnte grupper samt en
formand valgt av kommunestyret. Et industri- og
handelsraad for det hele land skal bestaa av
repræsentanter for de samme tre grupper og en formand valgt av
Kongen. Kommissionsflertallets borgerlige medlemmer
fremhæver at raadene efter deres mening vil virke som
«banebrytere for social fred», mens flertallets
socialistiske medlemmer uttaler at de er enige i lovforslaget,
fordi de mener at b. vil være «et indledende skridt til
en fuldstændig socialisering av produktion og
omsæt-Bedsja—Bedækning
784
ning». Kommissionens mindretal har 16 jan. 1920
fremlagt indstilling. Det foreslaar oprettet b. i det væsentlige
organisert som efter flertallets forslag, men kun med
raadgivende myndighet. Distriktsraad og landsraad
foreslaaes ikke oprettet. I decbr. 1919 utsendte
arbeiderpartiets centralstyre og landsorganisationens sekretariat
opfordring til arbeiderklassen om at vælge b. med
formaal: at kræve bedriftslivet demokratisert, bl. a. ved at
arbeiderne selv faar ret til at vælge sine nærmeste
overordnede, og at arbeide henimot bedriftslivets socialisering.
I begyndelsen av 1920 blev de første b. paa dette
grundlag dannet. (Sml. art. Socialisering.) [Litt.:
Foreløbig indstilling til lov om b. m. v. i industri og
handel fra flertallet av arbeiderkommissionen av 1918,
ogsaa trykt i «Sociale Meddelelser» nr. 8 for 1919.
Mindretallets indst. 1920. Inge Debes, «Økonomisk demokrati,
arbeidernes andel i bedriftsledelsen», 1919. Haavard
Langseth, «Socialiseringen i Tyskland», 1919. Jacob
Friis, «Veien til det sociale demokrati
(Guildsocialismen)», 1919. Emil Stang, «Sovjet-Rusland», 1919.]
Bedsja, nordøstafrikansk folkegruppe, nord for
Abessinien mellem Nilen og det Røde Hav, sandsynligvis av
hamitisk rot. Tidlig omvendt til islam, blev snarf dens
fanatiske tilhængere og kaldte sig selv arabere, av
hvilken grund de længe betragtedes som indvandret fra
Arabien. Ved siden av arabisk taler de sit eget gamle
sprog, To-bedåwie. Renest repræsenteres gruppen av
Bisjarin, Hadendoa, Beni-Ammer, Ababde (s. d.) og
Baggara, som alle er typiske hyrdefolk.
Bedstemand, andenstyrmand uten styrmandseksamen
(mest paa mindre skibe). Han fører kommandoen over
styrbords vakt paa kapteinens vegne (se Vakt) og gjør
tjeneste som andenstyrmand ved det almindelige
skibsarbeide, men deltar ikke
i navigeringen,
observationer, bestikopgjør og
denslags.
Beduīner (arab.
bedâwi, fl. bedu,
ørkenboere), fællesbetegnelse for
de muhammedanske
nomadestammer, fortrinsvis
av arabisk avstamning,
i Arabien, Syrien og
Mesopotamien samt i
Nordafrika, hvor betegnelsen
likeledes anvendes paa
maurer- og
berberstammer i det vestlige Sahara.
Jfr. Aruapbien,
Befolkning.
Bedwellty [bédwelti], England, by i Monmouthshire i
Wales, ved Monmouthkanalen, 22 500 indb. Kulminer,
jernverker.
Bedækning. 1. (Astron.). Et himmellegemes
usynliggjørelse ved at en anden klode midlertidig træder
foran det. Fiksstjerner bedækkes ofte av maanen, og
da en slik b. kan iagttages fra steder som er langt fra
hverandre, kan stedernes længdeforskjel utledes herav.
Maanen bedækker ogsaa solen (solformørkelse) eller
planeter; en planet dækker undertiden en anden planet.—
2. (Milit.). En troppeavdeling som er bestemt til at
beskytte høiere staber eller avdelinger som ikke i sig
selv besidder kampkraft nok til effektivt at avverge
fiendtlig anfald, f. eks. trænkolonner og transporter.
Benævnelsen anvendes ogsaa om den styrke som tildeles
isolert opstillet artilleri for at beskytte det mot
overraskende angrep av infanteri og kavaleri. Denne b.
kaldes gjerne arlilleri-b. Saafremt artilleriet er saaledes
opstillet at det fuldt betryggende dækkes av de øvrige
Beduiner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
