Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
795
kunne ha utsigt til med held at opta kampen med en
endog betydelig sterkere motstander. Jo kraftigere en
befæstning er, og jo bedre den er utstyret med
tekniske hjælpemidler, desto mindre troppestyrke vil den
i almindelighet tiltrænge som besætning, og desto flere
tropper vil derved frigjøres for det mobile forsvar, d. e.
til anvendelse paa det sted hvor fienden rykker frem
med sine hovedkræfter. Allerede i fred anlægges derfor
permanente befæstninger langs grænsen ved punkter
hvor denne passeres av jernbaner og større veier som
kan forutsættes at ville bli benyttet av en fiende som
indmarsjlinjer, eller ved indløp til vigtige byer og
havner o. s. v. Permanente befæstninger blir enten
sprængt ned i fjeld eller utstyret med «tykke brystvern
av jord eller betong. Skytset anbragtes før
Verdenskrigen 1914—18 fortrinsvis i dreibare pansertaarne, som
ofte ogsaa kunde sænkes og hæves. Det ansees
nutildags for utilraadelig at anbringe skyts i faste, aapne
batterier, naar de kan bli utsat for beskytning fra
høiereliggende punkter paa nært hold eller fra grovt
skibsskyts, medmindre batterierne ligger i betydelig høide
over havet eller er udmerket maskert. Som
stormhindring anordnes ved landfæstninger foran brystvernet en
dyp og bred grav, som enten fyldes med vand eller gives
steil for- og bakside. Til beskyttelse for besætning,
ammunition, proviant m. v. anlægges bombesikre rum,
som enten ved sin beliggenhet er unddraget for
beskytning, eller er forsynt med tak og vægger som kan
motstaa længere tids beskytning med svært artilleri.
Endvidere hører til en permanent befæstnings utstyr
lyskastere (projektører) til belysning av forterrænget om
natten samt luftballonger, hvis fæstningens omgivelser
er litet overskuelige. — For anlægget av større
permanente befæstninger har der i tidens løp været anvendt
forskjellige systemer, som efter sit mest karakteristiske
konstruktionsled benævnes bastions-, tenalje-og
kaponièresystemerne. — Naar man ikke har anledning til at bygge
permanente befæstninger, pleier man paa vigtige punkter
i krigens løp at anordne provisoriske befæstninger,
hvor bombesikkerhet søkes opnaadd ved anvendelse av
betong og jordvolder, støttet med jernbjelker eller solid
træverk. Feltbefæstninger (skanser, skyttergraver,
kanongraver, forbindelsesganger) utføres av tropperne
selv av forhaandenværende materiale og med verktøi
som dels bæres av soldaterne (hver anden infanterist
har hos os 1 «portativt» verktøi), dels kjøres.
Feltbefæstninger anordnes paa punkter der som regel kun
forbigaaende har betydning for krigsførselen, dels i
forsvarsstillinger, dels for at hævde et erobret avsnit. Den
forfærdelige virkning av nutidens artilleri-, gevær- og
mitraljøseild har i overordentlig grad øket betydningen
av at tropperne er vel øvet i utførelsen av saadanne
arbeider. Ogsaa ved feltbefæstninger anordnes
overdækkede rum, ofte under brystvernet; som
stormhindere anvendes forhugninger, pigtraad, ulvegraver,
fladderminer m. v.
Beg, se Bey.
Bega, Cornelis (1620—64), holl. maler, var elev av
A. v. Ostade og har efter hans mønster utført en række
lystige og grovkornede skildringer av hollandsk folkeliv.
Begare′lli, Antonio (ca. 1490—1565), ital.
billedhugger, har utført en række friske og yndige grupper i
brændt ler som minder noget om Correggios kunst. De
fleste findes i hans fødeby Modena.
Begas, tysk kunstnerfamilie, hvis stamfar Karl B.
(1794—1854) var en overordentlig smidig og produktiv
maler, som efterhaanden sluttet sig til alle ledende
strømninger og utførte store og ansete arbeider i dem
alle. En lignende smidighet og arbeidskraft er gaat i
arv til hans fire sønner. Den mest bekjendte,
billed-Beg—Begonia
796
huggeren Reinhold B. (1831—1911), har utført en
stor mængde grupper av en svulmende og pompøs
karakter. Hans kunst blev i stor utstrækning tat i keiserens
og offentlighetens tjeneste; han har saaledes øvet en
avgjørende indflydelse paa utsmykningen av Siegesallée ī
Berlin. Av hans verker kan nævnes «Schlossbrunnen»
i Berlin (1891), nationalmindesmerket for Wilhelm I
og Bismarck-monumentet sammesteds.— Broren Karl B.
(1845—) har under indflydelse av Reinhold utført en
række dygtige billedhuggerverker.
Begeistring (ildhu) er dels betegnelsen for en
øieblikkelig følelsestilstand av sterk beundring, henrykkelse
el. 1. som gir sig tilkjende i affektytringer, dels for den
warige iver for og kjærlighet til en sak som man er
blit ideelt grepet av.
Begīner, et kvindelig romersk-katolsk samfund som
vistnok er sliftet av Lambert le Beghe, prest i Liège
(d. 1177). De kvinder som blev vakt ved hans
prækener, flyttet sammen for at leve et fællesliv i bøn og
barmhjertighet. De avla ingen løfter, men ordnet sig
som et frit samfund der levet av sine hænders gjerning
under en styrers ledelse. Deres blomstringstid falder i
12 og 13 aarh., da de utbredte sig over Frankrike,
Tyskland og Nederlandene. I 13 og 14 aarh. forfaldt
disciplinen, og de blev tillike anklaget for dovenskap og
kjetteri (d. e. for at hylde den frie aands brødre og
søstres panteistiske meninger). Dette fremkaldte flere
forfølgelser. Ved reformationen blev de fleste
begingaarder omdannet til hospitaler. Kun i Belgien og
Holland har de holdt sig. I det 13 aarh. blev der dannet
lignende sammenslutninger for mænd, begarder.
Begineraa, se Berginneraa.
Bègles [bgl], Frankrike, by i depart. Gironde, ved
Garonne, 14 000 indb., nær Bordeaux. Fabrikation av
fyrstikker; mineralkilde; gammel kirke.
Begna, et av Drammensvasdragets (Dramsvasdragets)
mægtigste tilløp, utspringer paa Filefjeld,
gjennemstrømmer Valdres’ hoveddalføre samt Begndalen og
Aadalen og falder ved Hønefoss i Randselven. Under sit
løp utvider den sig flere steder til store indsjøer
(Vangsmjøsen, Slidrefjorden, Strandefjorden, Sperillen m. fl.)
og danner mange vakre fosser, hvoriblandt Fosseimfoss
og Faslefoss i Valdres, Eidsfoss i Begndalen, Hensfoss,
Hofsfoss og Hønefoss, straks før den falder i Randselven.
Blandt dens tilløp kan nævnes vasdraget gjennem Østre
Slidre og Aabjøra, som kommer fra Tisleivandet m. fl.
vande. Den har et nedslagsdistrikt paa 4921 km.² og
opgives at repræsentere 18 753 naturhestekræfter. I 1900
nedfløtedes gjennem B. 261 987 tylvter tømmer, i 1915
125 626, gjennemsnitlig i 5-aaret 1911—15 147 224
tylvter. Fra Sperillen til Hønefoss (gjennem Aadalen)
benævnes den i almindelighet Aadalselven. Oprindelig har
navnet B. kun betegnet elven i dens løp gjennem Bagn
(Begndalen).
Begndalen, Begnas dalføre mellem Bagn (Sør-Aurdal)
og Sperillen; før Valdresbanen blev færdig, gik trafikken
til Valdres og over Filefjeld til Sogn for en stor del
gjennem denne dal. Omtrent midt i dalen annekskirke
og postaapneri av samme navn.
Begōnia, planteslegt av familien begoniaceæ,
bestaaende av 400 arter i tropiske lande. B. er urter eller
halvbusker med rotstok eller knolder, skjæve, saftige blade
og en-kjønnede blomster. Hanblomsterne har oftest
2 + 2 farvede blomsterdækblade og mange støvdragere.
Hunblomsterne har 2—5 farvede blomsterdækblade og
under dem en 3-kantet og vinget frugtknute. Som
prydplanter dyrkes en mængde arter, dels for de store, smukt
tegnede og farvede blades skyld, dels for blomsternes.
Nogen arter har forholdsvis store, men faa blomster,
mens andre har mindre, men til gjengjæld saa mange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
