Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
805
Beklædning anvendes ved befæstningsarbeider
saavel i opfyldninger som i utgravninger, dels for at hindre
utrasing av jordskraaninger som skal holdes brattere
end jordarten av sig selv tillater (torvsætning,), dels
for at gjøre brystvernets ytterside likt det omliggende
terræng (torvklædning,), dels endelig ved anlæg som
skal bli staaende i længere tid. Som
beklædningsmateriale anvendes ved feltbefæstninger græstorv, bord, rajer,
gjærdefang, ris, faskiner, skansekurver m. m. Ved
permanente befæstninger anvendes granit eller betong.
Bekræftelse. En bevidnelse om rigtigheten av en
kjendsgjerning. En bekræftet avskrift er en avskrift,
hvis overensstemmelse med det originale dokument er
bevidnet av en offentlig myndighet, av vidner eller av
dokumentets utsteder.
Beksten, en glasagtig, mørk eruptivbergart, der er
dannet ved en forholdsvis hurtig avkjøling av den
vulkanske magma. Den bestaar av en vandholdig masse,
som kun ved meget sterk forstørrelse viser krystallinske
utskillelser. Forekommer i vulkanske egne paa flere
steder, bl. a. paa Island.
Bēl, «herre», babyl. gudenavn, hyppig anvendt om
Babylons gud Marduk (jfr. Babylonien og Baal).
Historien om B. i Babel og om dragen i Babel er senere
forfattede tillæg til Daniels bok.
Béla, konger av Ungarn. 1. B. I støtte 1061 sin bror
Andreas fra tronen ved polakkernes hjælp. Hans
regjering var fredelig utadtil, indadtil bragte han orden
tilveie og befæstet kristendommen; d. 1063. — 2. B. IV,
konge fra 1235, hævdet seierrik kronens ret overfor
stormændene og tilbakeviste med held den t. keiser
Fredrik II’s fordringer paa lenshøiheten over Ungarn.
Derimot maatte han efter tapper motstand vike for
mongolerne, da disse 1241 veltet ind over Ungarn. Da
mongolerne hadde forlatt landet, arbeidet han med stor
dygtighet paa at ophjælpe de herjede strøk, opbygget
og befæstet byerne og bygget kirker; d. 1270.
Bēlag, et gjestebudsdistrikt paa landet i Norge, en
bestemt begrærnset kreds av gaarder, hvor man gjensidig
indbyder (beder) hinanden til bryllups og især til
begravelse (paa enkelte steder ogsaa til julegjestebud). B.
og grænden falder ofte sammen, i tvilstilfælde heter det
gjerne at man skal «bede grænden».
Belasco, David (1862—), nordamer. forfatter, fra
San Francisco, har gjort lykke med en række skuespil
i melodramatisk retning, «May Blossom», «The girl I
left behind me», «Madame Butterfly», «The darling of
the gods» m. fl.
Belastning. 1. (Bygningstekn.) B. er den vegt eller
paavirkning som et bygverk, f. eks. en søile, en bro eller
et gulv, er beregnet paa at skulle bære eller er utsat for.
Man skjelner mellem konstruktionens egenvegt og
belastningen, som er den mere eller mindre tilfældige ydre
paavirkning. B. bestaar foruten av «nyttelasten», nemlig
det som konstruktionen har til formaal at bære, ogsaa
av andre paavirkninger, som uten at være nyttige maa
tages i betragtning, da de er uundgaaelige (f. eks. ved
en jernbanebro henholdsvis togets vegt og vindtrykket).
Styrken av vedkommende bygningsdel maa være
tilstrækkelig til med sikkerhet at kunne motstaa den
samlede paavirkning av egenvegten og b. B.s-prøve av en
konstruktion anstilles hyor man av en eller anden grund
ikke har fuld tillid til konstraktionens beregning,
utførelse eller materiale. — 23. (Elektrotekn.). B. er den
elektriske eller mekaniske effekt (s. d.) uttrykt i kilowatt (kw.)
eller hestekræfter (hk.), som en elektrisk dynamomaskine
eller motor avgir. Ved dynamomaskiner med konstant
spænding angives b. ogsaa ofte i ampère (s. d.).
Indeholder den strømkreds, hvortil dynamomaskinen avgir
strøm, selvinduktion, kaldes ved vekselstrømsanlæg b.
Beklædning—Beleiringsartilleri
806
«induktiv», i motsat fald «induktionsfri». Se
Elektriske maskiner. — 3. B. er i medicinen uttryk
for en ved arv erhvervet disposition til sygdom. En
mand med mange sindssyke slegtninger sies at være
belastet med hensyn til sindssygdom.
Belbes el. Belbeis, Ægypten, by i prov. Scharkie
i Nil-deltaets nordøstlige del, ca. 45 km. nordnordøst for
Kairo, med ca. 12 000 indb.
Belchen. 1. Høieste top i Feldberggruppen i
Schwarzwald, 1 416 m. høi, vid utsigt; B.-passet, som er 1119
m. o. h., fører fra Wissenthal til Münsterthal. — 2
Sulzer B. (fr. le Ballon de Guebviller), 1 423 m., høieste top
i Vogeserne, i disses sydligste hjørne.
Beldenak, se Andersen, Jens.
Bele. 1. N. sagnkonge i Fridtjofs saga. — 2. Jette, som
Frøy dræpte.
Beleiring av en fæstning indledes gjerne med
fæstningens fuldstændige indeslutning eller cernering (s. d.).
Naar derigjennem dens forbindelse med utenverdenen
er fuldstændig avbrutt, iverksættes angrepet mot den
ralgte angrepsfront, som ved en moderne fortfæstning
(s. d.) oftest vil omfatte mindst 2 detacherte forter.
Efter beleiringsparkernes oprettelse anordnes paa
avstande av 5—6 km. eller mere en første artilleri-
) stilling, hvori man optar kampen med forternes skyts
m. v., saaledes at angrepsinfanteriet kan trænge ind paa
ialfald 1 km.s avstand og her anlægge første
parallel. Denne utgjøres av sterke forskansninger for
infanteri og mitraljøser og kan ha mange km.s utstrækning
i længde. Dækket mot utfald fra fæstningen ved denne
parallel søker man derefter at bringe artilleriet
nærmere ind mot forterne for at fordrive disses
skytsbetjening og forberede stormen ved at skytc bresche i
voldene. Snarest mulig fortsætter infanteriet ved
ingeniørsoldaters hjælp sin fremtrængen, idet man fra første
parallel graver løpegraver (approcher, sapper) fremover
i skraa retning og i siksak, forat de ikke skal kunne
beskytes langsefter fra forterne; paa passende steder
forbindes efterhaanden approcherne ved anlæg av en
anden og en tredje parallel. I parallelerne
anordnes, oftest under brystvernet, overdækkede rum til
skjul for besætningen, forbindingspladser,
ammunitionsrum o. s.. v. Hvis fæstningsfronten er utstyrt med
underjordisk minesystem (s. d.), vil angriperen efter
anlægget av tredje parallel være tvunget til at opta
den «underjordiske krig»; hvis ikke, graver han sig
gjennem glaciset foran fæstningsgraven frem til dennes
forside og avventer saa resultatet av artilleriets
brescheskytning. Er denne lykkes, saa at der er dannet en
gangbar aapning i volden (bresche), trænger angriperen
over graven og gaar til storm gjennem breschen;
gravovergangen hører imidlertid til de vanskeligste
foretagender ved en beleiring, da den maa foregaa under
flankerende ild fra kaponièrer (s. d.), som aldrig mangler
ved moderne befæstninger. Ofte er ogsaa graven fyldt
med vand, saa at der over den maa bygges dæmning
eller bro, forinden stormen kan foretages.
Likeoverfor meget sterke feltstillinger kan man undertiden bli
nødt til at benytte en noget tilsvarende fremgangsmaate,
saaledes som tyskerne ved Dybbøl 1864, delvis ogsaa
japanerne ved Mukden 1905. En instruktiv beskr. av
en moderne b. er B. W. Nørregaard, «Port Arthurs
beleiring» (Kra. 1905).
Beleiringsartillerier bestemt til at virke mot de
sterkeste permanente befæstninger, pansertaarne, granit
og betong, og omfatter derfor meget grovere skytstyper
end felt- og positionsartilleriet. Før japanernes
beleiring av Port Arthur 1904 ansaaes et kaliber av 15 cm.
passende for kanoner til den egentlige frontalbeskytning
og 21 cm. for haubitser og morterer til beskytning av
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
