Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
807
overdækkede rum m. v.; i Verdenskrigen 1914—18 er
anvendt op til 42 cm. skyts og projektilvegter op til
1000 kg. (bombardementsskyts).
Beleiringstilstand, en moderne form for diktatur,
som overensstemmende med lovgivningen i enkelte lande
kan proklameres under urolige forhold, fremkaldt ved
ydre eller indre farer. B. proklameres regelmæssig av
regjeringen og har den virkning at forvaltning og
retspleie i stor ntstrækning overgaar fra civile til militære
myndigheter. Ofte blir under b. visse dele av
forfatningen midlertidig sat ut av kraft og den borgerlige
straffelov avløst av militærstraffeloven. Pressefrihet og
forsamlingsret kan bli indskrænket. Man taler om den
«store» eller «lille» b. efter arten og omfanget av de
forandringer som gjøres i den sedvanlige tilstand. I
Norge har man ingen bestemmelser om b.
Belem. 1. Forstad til Lissabon i vest (før
selvstændig kommune). — 2. Officielt navn paa hovedstaden i
staten Para, Brasilien (se Para).
Belemniter, en utdød gruppe av de 10-armede
blækspruter. De hadde et av flere dele bestaaende skal
beliggende i dyrets indre. Av disse dele finder man oftest
kun en kalkpig, rostrum, der er cylindrisk, tilspidset i
den bakre ende og med en kegleformig uthulning i den
forreste. B. levet i jura- og kridttiden og er vigtige
ledefossiler for flere av disse tiders lag.
Beletage (fr.), husets fornemste etage, anden etage;
stundom er der mellem 1ste og 2den etage en
mellemetage, mezzaninetage.
Belfast [belfást el. bélfāst], Irland, by i provinsen
Ulster, grevskapet (county) Antrim, ved mundingen av
elven Lagan i B.-bugten (B. Lough), 387 000 indb. (1911).
B. er den vigtiígste by i hele Nordirland, baade for sin
industri og sin handel. Spinde- og vævindustri grundedes
i denne egn av flygtede hugenotter i slutningen av det 17
aarh. Især staar linindustrien (blekningen) høit. Stort
skibsbyggeri (Harland & Wolf). Betydelig indførsel av hvete,
mais, lin. Utførselen sker likesom fra de andre irske
havner for en stor del over Storbritanniens
utførselshavner (Liverpool, Glasgow o. a.). Norsk vicekonsulat
under konsulatet i Dublin. I 1912 blev B. anløpet av
skibe med en samlet tonnage av 3′1/s mill. ton, derav
650 000 ton fra ntlandet. B. har som de fleste irske
sjøbyer en vakker beliggenhet. B. er hovedsætet for de
irske presbyterianere (St. Enochs kirke), katolikkerne har
bl. a. den statelige St. Patrick-kirke. Den botaniske have
frembyder et fuldstændig billede av Irlands flora.
Belfort [befå′r], Frankrike, by med 39 000 indb.,
ved «den burgundiske port» («la trouée de B.»), mellem
les Vosges (Vogeserne) og Jura, derfor saavel vigtig
handelsknutepunkt som fremforalt vigtig fæstning, ved en
av indgangene til Frankrike, det østlige hjørnepunkt i
det store system av befæstede støttepunkter som til
sikring av Frankrikes øst- og nordøstfront var lagt fra
B. til Verdun, hvor det bøier østover. Berømt ved
oberst Denferts heltemodige forsvar 3 nov. 1870—16 febr.
1871. Det lykkedes de franske fredsunderhandlere at
erholde B., som var en del av Alsace, tilbakegit til
Frankrike, dog ikke før krigserstatningen var betalt,
aug. 1873. Der dannedes da et territorium B., 608 km.²,
92 000 indb. I Verdenskrigen 1914—18 blev B. vinteren
1916 beskutt av tyskerne med langtrækkende kanoner.
Belg. 1. (Bot.). Enrummet kapsel dannet av 1
frugtblad, derved at dettes rande er vokset sammen.
Frøene, hvorav der oftest er flere, er fæstet langs
buksømmen, ə9: de sammenvoksede frugtbladrande. Ved
modningen aapnes belgen baade langs buksømmen og
langs den motsatte kant, rygsøsmmen. B. forekommer
hos belgplanterne, f. eks. hos ert, vikke og bønner. —
2. (Mus.). Ved instrumenter som orgel, harmonium,
Beleiringstilstand—Belgien
808
trækspil, lirekasse den sæk
som opsamler og skaffer
luft til piperne.
Konstruktionen er forskjellig. B.-
huset ligger ofte utenfor
orgelhuset. Til betjening
av dets b. brukes en
særskilt b.-træder.
Belgard [-gart],
Preussen, by i Pommern, 9 300
indb., ved Persante, i
landet indenfor Kolberg og
Köslin. Industri,
hestehandel. Belg i aapnet tilstand.
Belgaum,, by i det
sydvestlige Indien, prov. Bombay, 80 km. nordøst for Goa,
ca. 43 000 indb. (1911). B. er hovedstad i et distrikt
Av samme navn med ca. 1 mill. indb.
Belgerne, det gamle hovedfolk i det belgiske
Gallien, landet mellem Seine og Rhinen. Kort før Cæsars
ankomst til Gallien hadde b. tillike sat sig fast i det
sydligste Britannien. B. talte keltisk som de øvrige
galler, hadde samme skikke, men var mere barbariske.
B. i Gallien kuedes efter tapper motstand av Cæsar og
romanisertes. B. i Britannien kuedes under keiser
Claudius.
Belgica-ekspeditionen, den belgiske sydpolfærd i
Vest-Antarktis 1897—99, saa kaldt efter
ekspeditionens skib «Belgica», det tidligere norske skib «Patria»
(250 ton). «B.» førtes av den belg. marineofficer de
Gerlache med Roald Amundsen som styrmand. B.
dampet langs vestkysten av Graham-land, frøs fast
i pakisen 3 mars 1898, drev forbi Alexander I’s Land
og videre sydvestover til 714 36 s. br. og 899 4d0 v.1.
Først 14 jan. 1899 slap B. løs av isen. B.s
overvintring var den første i Antarktis og blev derfor av
stor videnskabelig betydning, da ekspeditionen
hjembragte den første aarsrække av videnskabelige
observationer fra Antarktis, særlig den første række
antarktiske vintertemperaturer. B.s drift beviste at Cook,
Bellingshausen o. a. ikke hadde ret, naar de trodde
at ha set land her. Men B. opdaget en undersjøisk
sokkel som steg jevnt mot syd og vest, hvilket syntes
at tyde paa lands nærhet og en mulig sammenhæng
mellem Vest- og Øst-Antarktis. [Litt: Adrien de Gerlache,
«Quinze mois dans l′Antarctique», Paris et Bruxelles
1902.]
Belgica-strædet eller Gerlache-strædet,
Vest-Antarktis, et sund mellem Danco-land, en del av Graham-lands
vestkyst, og Palmer-ørne. Opdaget og utforsket av
«Belgica»-ekspeditionen 1898.
Belgien, et av Europas mindste kongeriker, mellem
Tyskland, Frankrike, Nederlandene og Nordsjøen, omtr.
inder 50 n. br. og 5 ø. d. for Grw. 29452 km.),
7 571 000 indb. (1912); 257 pr. km.² Den største del av
B. hører til den samme lave slette som Nederlandene.
Slettelandet begrænses av Maas og dens tilløp Sambre
og utgjør Nedrebelgien med hovedelv Schelde. Store
dele av sletten er marskland og maa beskyttes ved
dæmninger mot oversvømmelse; herved dannes de saakaldte
polders (s. d.). Jordsmonnet er dels diluvialt sand, dels
alluvial frugtbar marsklere. B.s lille stykke kyst ved
det sydligste av Nordsjøen, av længde omtrent som
Jæderens (mellem Egersund og Tungenes), løper ret som
en strek med en uavbrutt række düner. Syd for Maas
og Sambre hæver sig Øvrebelgien, opfyldt av den
vestlige del av de rhinske skiferfjelde: Ardennerne (s. d.) og
Hohe Venn. Øvrebelgien hører til Maas’ vanddistrikt.
Her naar det høieste punkt, Baraque Michel (i Hohe
Venn, ved grænsen, sydøst for Verviers), 675 m. Baade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
