Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8so9
Schelde og Maas kommer fra Frankrike og har sine
mundinger i Nederlandene. Schelde (fr. Escaut) har i
B. tilløpene Lys, Dender og Rupel; Maas (fr. Meuse)
mottar Sambre og Ourthe med Vesdre og Amblève. Baade
Schelde og Maas er farbare og er forbundet med talrike
kanaler. B. falder i en flerhet av naturlige landskaper:
Flandern mellem Schelde og havet, Waas (Waes) mellem
Schelde nordenfor Gent og grænsen av Nederlandene,
Kempen (Campine) langs grænsen av Nederlandene øst for
Antwerpen, med store myrer især i det nordlige av Limburg,
Hageland nordøst for Brüssel (Bruxelles), det vallonske
Brabant, Hennegau (Hainaut), Marlagne
(Sambre-Maasland) i nord, Fagne i syd, begge mellem Maas og Sambre,
Condroz i nord, Famenne i syd, begge mellem Maas og
Ourthe, Ardennes og sydøstligst Hautes Fagnes (Hohe
Venn, dog ikke fjeldet av samme navn), høividde
søndenfor Ardennerne.—Klimaet er mildt kystklima med
hyppig regn og fremherskende sydvestvinde, om vinteren
ofte storme. — Dyre- ogplanteverdenen slutter
sig nøie til den øvrige mellemeuropæiske. I de
opdyrkede egne er de store pattedyr- og fugleformer
fortrængt, men i Ardennernes skoger og paa de øde heder
skal ulven og vildkatten samt tiuren og andre
hønsefugler endnu færdes. Mere berømt end ved sin levende
fauna er B. blit ved de forlængst uddøde kjæmpeøgler,
som er fundet i Bernissart ved Mons. 1878 fandtes 21
for det meste udmerket bevarede skeletter av iguanodon
bernissartensis, foruten av mindre arter, som alle hører
til Bruxelles’ zoologiske museum. Befolkning.
B. utmerker sig ved sin sjeldne folketæthet, som er
større end i nogen europæisk stat, og som er temmelig
jevn utover det hele land, naar undtages provinsen
Luxemburg og Campinen. Indvandringen i 1912 (43 000)
viste et overskud over utvandringen (36 000). En linje
fra det sydlige av provinsen Vest-Flandern til det
nordlige av provinsen Lüttich betegner grænsen mellem den
flamsk talende og den vallonsk (fransk) talende del av
befolkningen. I 1910 talte 42.2 pct. av befolkningen
flamsk, 38.5 pcet. fransk og 0.4 pct. tysk, mere end
et av disse sprog 13.7 pct., intet av dem (herunder
medregnet barn under 2 aar) 5.2 pct. Flamsk og
vallonsk er av lovgivningen likestillede sprog. —
Forfatning, forvaltning, finanser. Efter grundloven
av 1831, revidert 1893, er B. et konstitutionelt
kongedømme. Folkerepræsentationen utgjøres av et senat
paa 120 medlemmer, valgt dels direkte,
dels indirekte for en periode av 8 aar,
og et andetkammer paa 186 medlemmer
(1 for hver 40 000 indb.), valgt for en
periode av 4 aar, begge valg efter
forholdstalsystemet (indført 1899).
Residensstad er Brüssel. Statsbudgettet
utviser 1913 en utgiftskonto paa 9281/2
mill. fres. Statsgjælden var 1 jan. 1914
33/4 milliard frcs. Om Kongostaten og
B.s rettigheter overfor denne, s. d.
Næringsveier. Baade landbruk og
industri har i B. naadd en høi utvikling. 1/s av
befolkningen er sysselsat i landbruket; akerlandet utgjør over
21/2 mill. ha., utstykket i talrike smaa velstelte gaardsbruk.
Foruten fôrvekster, rug, havre og hvete er lin og
sukker-Belgiens vaaben.
roer ogsaa vigtige dyrkninger, lin især i Lys’
vanddistrikt med handelsmidtpunkt i Courtrai.
Kvægbestanden utgjøres især av kjør og svin. Den belgiske
industri støtter sig bl. a. til rike forekomster av jern og
kul. Ogsaa sink forekommer i større mængde. Stenkul
utvindes især i distrikterne omkring Mons og Charleroi,
jern omkring Lüttich og Namur, sink ved Moresnet nær
MVerviers. I 1912 av stenkul omtr, 23 mill. ton i 126
gruber med 146 000 arbeidere, av jernmalm over 167 000
Belgien
810
industrien er det spinderierne og væverierne,
som indtar den første plads, fornemmelig lin- og
uldvarefabrikkerne, de første i Tournai og Courtrai, de
sidste i Verviers. Gent er midtpunktet for
bomuldsindustrien, Brüssel er kjendt for sine kniplinger. Ogsaa
Brügge og Ypres (Ypern) har gode traditioner i
tekstilindustrien. Hovedsætet for metalindustrien er Lüttich;
i Seraing har det berømte firma Cockerill en betydelig
tilvirkning av bl. a. dampmaskiner. — B.s
indenrikshandel viste før Verdenskrigen en konstant utvikling
svarende til stigningen i landets almindelige velstand;
men paa grund av B.s geografiske beliggenhet var det
utenrikshandelen, og da især transithandelen, som hadde
den største betydning. I virkeligheten kunde B. sies
at være kommissionær for en stor del av Tysklands,
Frankrikes og Englands handel, og værdien av de
varemængder som aar om andet passerte ut og ind over
B., beløp sig til enorme summer. I løpet av første
10-aarsperiode (1831—40) av B.s eksistens som
selvstændig stat utgjorde den aarlige gjennemsnitsværdi av
transitvarer ca. 17 mill. kr.; mens den i 1912 beløp sig
til 18—1 900 mill. kr. B.s sjøfart er trods den store
tonnagemasse som aarlig klarerer ut og ind i landets
forskjellige havner, specielt Antwerpen, praktisk talt
uten betydning. — De vigtigste byer er Brüssel
(Bruxelles), Antwerpen (Anvers), Lüttich (Liège), Gent (Gand),
Mecheln (Malines), Brügge (Bruges).— Kirke og skole.
Befolkningen hører næsten udelukkende til den
romerskkatolske kirke (erkebiskop i Mecheln (Malines)), idet
der kun tælles 20 000 protestanter og 4 000 jøder. Over
ton. 1
11/s mill. hører til den industridrivende stand.
Folkeoplysningen staar adskillig tilbake, idet der kommer
19 analfabeter paa 100 (av personer over 8 aar). De
4 universiteter er de to statsuniversiteter i Gent og
Lüttich (Liège), det frie universitet i Brüssel og det
katolske i Löwen (Louvain). Der findes talrike
undervisningsanstalter for den praktiske bedrift (landbruk,
teknik, handel), høit ansete kunstskoler og
kunstsamlinger. — Retsvæsen. Den høieste domstol er
kassationsretten i Bruxelles; under den er appelretterne i
Bruxelles, Gent og Liège. Desuten er der 26
underretter, 14 handelsretter, 222 fredstommere og 9
kriminaldomstoler med jury og offentlig rettergang.
Lovgivningen hviler hovedsagelig paa «Code Napoléon». —
Hær. Først i 1913 indførtes almindelig vernepligt, som
begynder med det 19 aar. Tjenestetiden er 8 aar i
linjen og 5 aar i reserven. Øvelsestiden er 15 maaneder
i infanteriet og 21—24 maaneder i de andre vaaben.
Hærens feltstyrke utgjør: a. Felthæren: 6 divisioner paa
3 à 4 infanteribrigader, 1 kavaleriregiment, 1
artilleriregiment med 18 batterier (feltkanoner, haubitser og
svære kanoner), 1 ingeniørbataljon, 1 telegrafsektion og
1 transportkorps m. m.; 1 kavaleridivision; 1
cyklistbataljon; 1 artilleriavdeling paa 3 ridende batterier;
telegrafister og pionerer samt 1 flyverkorps. lalt ca.
4 600 officerer, 173 300 mand og 312 kanoner. b.
Befæstningshæren, som ikke nøiagtig kjendes, men maa
anslaaes til ca. 130 000 mand. ce. Depotstyrken, som
kan anslaaes til ca. 60 000 mand. Denne styrke
naaddes dog ikke 1914, da felthæren neppe har talt mere
end 120 000 mand. — Mynt, maal og vegt. Siden
1816 har det metriske system været indført, indtil 1836
med tildels egne betegnelser for længde-, flate-, vegt- og
rummaal. Samfærdsel. B. har paa en storartet
maate utviklet sit færdselsvæsen. Jernbaner (1912) 9 464
km. (ingen stat paa jorden har et høiere tal pr. km.²:
henimot 1 km. for hver 3 km.²). Nettet er saa tæt at der
ikke er rum for synderlig økning. Gods- og
persontrafikken derimot har stadig tat til. B. har 2 200 km.
elve- og kanalveier: Kanalisert er Maas, Ourthe, Schelde,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
