Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
867 Bergens befæstninger—Bergens Museum 868
1 b §1 | angdeproj d bng ensØhanen.
]
2 13 101 ; l 35 2 s09 ooo
CEL Fookm
ÂBtiS.6pv L R519 9°
: 1 1 ’ 5 6 500 /o 300 m kMwan BAN
R 4000 m | 2 1 2 I nnn nm n ’R § š §§
; st RER o s Eaninnn
] B
1 Å 1s §
g Sog So0n— S—g SE
sS j 1
b
1
k ;
: aMAFA2 Sun asi Ė Ė: nib rdin Tnaad; aan 4
Z 400 250 300 350 400 450 Hilometer
Bergensbanen: Længdeprofil.
vist sig fuldt ut at svare til forventningen.
Trafikhindringer har næsten ikke forekommet.
Anlægsomkostningerne (rullende materiel medregnet) utgjorde ialt 67
mill. kr., derav falder 7 mill. paa stykket Kristiania—
Roa (Nordbanen). — Som det var at vente, har B.s
trafik øket sterkt. Særlig i krigsaarene har dens
betydning for landet været overordentlig. Ogsaa i
international henseende som formidler av person- og
posttrafikken mellem Vest- og Østeuropa har den hat en
overordentlig stor betydning. Som turistbane blev
den snart bekjendt. Særlig byder høifjeldsovergangen
mange storslagne utsyn: Ustevandet med
Hallingskarvet, trakten om Finse med Hardangerjøkelen, trakten
om Hallingskeid—Myrdal med tunneler, vande, fosser
og dype dalrevner. Hertil kommer den brede
Vossebygd og farten langs Sørfjorden i den vestlige del;
Hallingdal Krøderen, Ringerike, Hadeland i don østlige del.
Vekslende scenerier av stor skjønhet. Ved de vakreste
stationer i høifjeldstrakterne er der bygget store hoteller,
som fuldt staar paa høide med de bedste utenlandske
ved Gjeilo, Finse, Myrdal). Desuten en række meget
søkte hoteller langs banen forøvrig. — I teknisk
henseende er banen kjendt som et førsterangs
ingeniørarbeide, og det vanskelige trafikspørsmaal med
høifjeldets svære snemasser er løst paa en udmerket maate. —
For at faa reisetiden forkortet har der gjentagne ganger
været fremme forslag om at føre banen fra Hønefoss
over Ringerike til Kristiania og rundt Aasene til Bergen.
Likeledes er der fremlagt planer for en kortere
forbindelse med det svenske banenet over Roa—Hanuersæter
(paa Hamarbanen)—Skarnes (paa Kongsvingerbanen).
I tilslutning til B. er tertiærbanen Nesttun—Os bygget,
og en jernbane fra Myrdal station ned gjennem
Flaamsdalen til Fretheim ved Aurlandsfjorden (Sogn) er optat
paa den vedtagne jernbaneplan. Gjennem mange aar
har der været arbeidet med en sidegren fra Voss til
Ulvik i Hardanger, og i de senere aar er der optat et
intenst arbeide for en sidearm fra Voss til Vik i Sogn.
B.s rentabilitet har langt oversteget forventningerne. Paa
strækningen Bergen—Voss—Hønefoss—Roa
(Roa—Kristiania gaar ind under Nordbanens regnskaper) var
driftsindtægterne i 1915/16 4 889 682 kr., utgifterne 4 213 420
kr., altsaa et overskud paa 676 262 kr. Der befordredes
2 424 875 personer og 198492 ton gods. I driftsaaret
1917/18 var indtægterne 8 863 151 kr.
Bergens befæstninger er fællesnavnet paa de i
1890-aarene ved indseilingerne til Bergen anlagte
fæstningsverker. Blandt de befæstede punkter nævnes
Kvarven ved det søndre og Hellen med
Sandviksfjeld ved det nordre indløp, samt længere ute ved
Lille-Bergen og Hagelsund og ved He rlø (Herdla).
Ved Graydal, indenfor Kvarven, er barakkeetablissement
med bolig for kommandant og øvrig befal.
Bergens fundats, en oversigt over Bergens historie
fra de ældste tider indtil anden halvdel av det 16 aarh.,
forfattet omkr. 1560. Skriftet er trykt i N. Nicolaysens
«Norske Magasin» I, hvor det feilagtig er tillagt fogden
paa Lysekloster Herluf Lauritssøn. [Litt.: G. Storm,
«Om skriftet «B. F.» og dets forfatter» i «Hist. Tidsskr.»,
3 række, 4 bd.]
Bergens Glasverk, se Fleslan b
Bergens kalvskind (Bjorgynjar kålfskinn) er en
fortegnelse over kirkegods o. 1. i Bergens bispedømme i
det 14 aarh., ntgit av P. A. Munch (Kra. 1843).
Originalen findes i den Arnamagnæanske samling i
Kjøbenhavn. B. k. er et i hist. og topografisk henseende meget
vigtig kildeskrift.
Bergens Museum (stiftet efter indbydelse av
stiftamtmand V. F. K. Christie 25 april 1825) staar under
ledelse a» et styre paa 10 medlemmer, hvorav 3
opnævnes av Kirkedepartementet, 3 av Bergens magistrat
og formandskap og 3 vælges av Bergens Museforening;
desuten er museets direktør selvskrevet medlem av
styret. — Indtægterne utgjøres av bidrag fra staten,
Bergens kommune, Bergens Sparebank og Bergens
samlag. Desuten eier museet en del legater og fonds, i 1919
omtr. 13/4 mill. kr., hvis renter anvendes til videnskabelige
formaal. — Museet har for tiden 5 avdelinger: Den
historisk-antikvariske, den botaniske, den
mineralogiskgeologiske, den zoologiske og det geofysiske institut. De
4 første omfatter baade samlinger og instituter, det
sidste har 2 særskilte underavdelinger, 1 for
oceanografi og 1 for dynamisk meteorologi. Til den botaniske
vdeling er knyttet en botanisk have og et veksthus,
til den mineralogisk-geologiske avdeling en
jordskjælvsstation. Til den oceanografiske avdeling hører biologisk
station samt motorskøiten «Armauer Hansen», der
benyttes som undersøkelsesfartøi. Museets bibliotek
omfatter nu ca. 83 000 bind (væsentlig videnskabelig
litteratur). — Til museet og det geofysiske institut var der
i 1919 knyttet 7 professorer og 13 videnskapsmænd i
docent-, stipendiat-, konservator- og amanuensisstillinger,
desuten en bibliotekar samt adskillige assistenter og
underordnede tjenestemænd. Ansættelse av direktør,
avdelingsbestyrere og indehavere av selvstændige
lærerposter kræver kongelig konfirmation. Ved museet
holdes til stadighet forelæsninger, dels frie og dels
saadanne som er beregnet paa realstuderende som skal ta
matematisk-naturvidenskabelig embedseksamen, de sidste
slags forelæsninger holdes særlig av indehaveren av den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
