Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
891
nagtet man paa disse spiser meget litet ris. Denne
«seilskibs»-b. falder sammen med at man dengang
reglementsmæssig foretok følgende forandringer i
skibskosten: 1. Man indførte en utstrakt bruk av
hermetik, d. e. sterkt kokte fødemidler. En sterk
kokning har imidlertid vist sig at ødelægge de nævnte
vitaminer. 2. Man formindsket i væsentlig grad den
ukentlige ration av erter, hvilket fødemiddel i sakens
anledning saavel ved forsøk paa dyr som mennesker
Java) har vist sig likeledes at indeholde betydelige
mængder av vitaminer. 3. Man indførte brukenav mykt
brød, hvortil paa tropereiser væsentlig anvendes finmalt
hvetemel, som omvendt har vist sig at indeholde litet
av vitaminerne. Dette fremgaar dels av forsøk paa dyr,
dels av erfaringer paa mennesker. Paa New-Foundland
har man nemlig jevnlig set optræde b., efterat man
for ca. 40 aar siden gik over til at bruke finsigtet
istedenfor grovmalt og kliholdig hvetemel. (I 1912
optraadte paa øen en større epidemi efter en feilslaat
potethøst; ogsaa poteter indeholder vitaminer, men
ikke i større mængder; derfor kræves der
nogenlunde betragtelige kvanta av dem for at forebygge
sygdommen.)
Berīder, hestedressør, specielt en, hvis
hovedbeskjæftigelse det er at tilride, d. e. dressere hester for ridning.
Brukes ogsaa om dem som i cirkusmanegen utfører
mere eller mindre kunstfærdige øvelser med en dressert
hest (kunstberidere).
Berikelsesforbrydelser. Særkjendet for disse
forbrydelser: tyveri, underslag, ran, hæleri, utpresning og
bedrageri m. fl., er at vedkommende tilsigter at
forskaffe sig eller andre en uberettiget vinding paa en
andens bekostning (vindesyk hensigt).
Bering, Vitus Jonassen (1681—1741), d. sjømand,
f. i Horsens, kom i russ. tjeneste og gjorde 1725—41
tre reiser i det efter ham opkaldte hav. I 1728
utforsket han strædet mellem Asien og Amerika,
«Beringsstrædet», og i 1741 nordvestkysten av Amerika, men
strandet paa tilbakeveien paa «Beringsøen» og døde
der. [Litt.: P. Lauridsen, «V.J. B. og de russ.
opdagelsesreiser», Kbh. 1885.]
Beringshavet er den nordligste del av Stillehavet
nord for Aleüterne mellem Asien og Amerika (Alaska);
det forbindes med Nordishavet ved Beringsstrædet.
Størrelsen er 21/4 mill. km.² Det blev opdaget 1648 av
kosakken Desjnev og beskrevet 100 aar senere av Bering.
Det er meget rikt paa forskjellige sælarter, og
engelskmændene (kanadierne), amerikanerne og russerne gjorde
derfor alle fordring paa eneret til at fiske og jage der.
Ved en international voldgiftsret i Paris 1893 blev det
avgjort, at Beringshavet er utenfor den sedvanlige
territorialgrænse aapent for alle nationer.
Beringshav-spørsmaalet, et folkeretslig
stridsspørsmaal som opstod ved Nordamerikas Forenede Staters
krav paa eneret til sælhundfangst i Beringshavet. Da
i 1887 en toldkutter tilhørende de Forenede Stater
negtet et kanadisk fartøi at drive sælfangst i dette hav,
førtes der lange forhandlinger mellem de Forenede
Stater og den britiske regjering, indtil de enedes om at
indbringe saken for en voldgiftsret, som i 1892 traadte
sammen i Paris. Ved voldgiftskjendelse av 15 aug. 1893
blev de Forenede Staters krav underkjendt. Paa
grundlag av denne voldgiftskjendelse kom de Forenede Stater
og England til enighet ang. bestemmelser for
sælhundfangsten utenfor territorialgrænsen for at beskytte
sælhundene i Beringshavet mot utryddelse. Ved
overenskomst mellem England, Rusland, Japan og de Forenede
Stater av 7 juli 1911 blev sælhundfangsten helt forbudt
utenfor de fire magters territorialgrænse i den del av
Stillehavet som ligger nord for den 30te breddegrad.
Berider—Berlat
892
Beringskjold, Magnus (1721—1804), danskfødt
kjøbmand i Lübeck, 1756 utnævnt til hofraad hos
hertugen av Holsten-Gottorp, 1758 adlet av keiseren. Var
en tid med Karl Peter Ulrik i Rusland, men forlot
dette land og begyndte at kjøpe landeiendomme i
Danmark. En strid om kjøp av krongods paa Møen vakte
hans hat mot Struensee, og han blev hovedmanden i
sammensvergelsen mot denne 1772. Av Guldberg ansaa
han sig ikke tilstrækkelig belønnet; denne lot ham 1781
arrestere paa en løs anklage, hvorefter han holdtes
fængslet til 1796, 1785—96 paa Bergenhus; sine sidste
aar levet han i Stavanger.
Beringsstrædet, siræde mellem Asien og Nordamerika,
forbinder Nordishavet med Stillehavet, mindste bredde
80 km., største dybde 90 m. Midt i strædet ligger
Diomedesøerne. Passertes første gang av kosakken Desjnev
(1648), saa av Bering (1728) og Cook (1778). Cook
fastslog at det skilte Asien fra Amerika.
Beringsøen, øi sydlige Beringshav øst for Kamtsjatka,
1593 km.², ca. 300 indb., nøken, men rik paa sæler og
havotere. Det amer. Alaskakompani har jagtret og
handelsstation paa øen. Bering døde her 8 decbr. 1741.
Bériot [berjå′], Charles de (1802—70), belg.
violinvirtuos, i sin tid meget berømt ogavholdt, professor senest
ved konservatoriet i Bruxelles, g. m. sangerinden
Malibran-Garcia, hodet for den belgiske violinskole, hvorfra bl. a.
Vieuxtemps utgik, har komponert en mængde
virtuosmusik og studieverker. Døde blind og delvis lam.
Berja [w²rka], Spanien, by i provins Almeria, ved
foten av Sierra de Gador, 13 000 indb.; blygruber,
fabrikation av papir og lerret; vinavl.
Berkeley [b²′kli el. bā′kli], George (1684—1753),
eng. filosof, studerte i Dublin (bl. a. Lockes og
Descartes’ verker), blev 1721 prest i Irland, var en tid i
Amerika og vilde oprette en missionærskole paa
Bermudasøerne, 1734—52 biskop av Cloyne. I sin filosofi bygger
han paa Descartes og Locke. Det eneste som er os
git med umiddelbar visshet, er vore forestillinger, som
alle stammer fra sanseindtryk. Disse maa ha en aarsak;
men at slutte at der eksisterer en til disse indtryk
svarende legemlig verden, er uberettiget. Den ydre aarsak
til de forestilinger som uten vor vilje opstaar i vor
bevissthet, maa søkes i en vilje utenfor vor, i en almægtig
aand, som dels direkte paavirker vor, og dels lar de
enkelte aander indbyrdes vekselvirke med hinanden.
Hovedverker: «New theory of vision» (1709), «Principles
of knowledge» (1710) og «Dialogues between Hylas and
Philonous» (1713), hvilken sidste er oversat paa norsk
av C. Nærup under titelen: «Aand og natur». B. har
hat stor betydning for den senere filosofi, særlig for
Hume og J. Stuart Mill; i psykologien ved sin forklaring
av rumforestillingernes opstaaen og sin teori om
almenforestillingerne (de abstrakte begreper).
Berkeley [bə′kli el. bā′kli]. 1. England, by i
Gloucestershire, 6 558 indb. (1911), producerer gloucesterost.
Jenners fødested (1749). — 2. De Forenede Stater, by i
staten Kalifornien, ved San-Franciscobugten, 57 653 indb.
(1916). Her er Kaliforniens universitet, flyttet dit fra
det kort søndenfor liggende Oakland, med 760 lærere og
11 000 studenter (1915) og med observatorium (Lick
observatoriet) paa det 75 km. i syd liggende Mt. Hamilton.
Berks (Berkshire) [bāks, ba3kšə], England, grevskap
paa høire bred av Themsen, 1 870 km.² med 281 000 indb.
(1911), bakket sletteland med høider til 300 m. (White
Horse Hill 272 m.), White Horsedalen er meget frugtbar
i nord), i syd Windsors Park. Vigtigste næringsveier
akerbruk og fædrift (svin, ost bekjendte).
Berlat (Berlad), Rumænien, by i nedre Moldau, ved
elven B., bielv til Sereth, 25 000 indb. Kornhandel og
brændevinsbrænderier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
