Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
901
1886 blev han første gang
valgt til stortingsmand.
Paa Stortinget tildrog han
sig straks opmerksomhet
vedsine omfattende
kundskaper og ved sin
fremragende formelle og
logiske evne; i den kunst at
bringe orden i
behandlingen av en sak ogi at
fremdrage og klarlægge
de væsentlige sider ved
et spørsmaal har B. neppe
hat sin overmand i det
norske Storting; han var
ogsaa en uforfærdet,
behændig og rammende
debattant, i det hele som
taler en av tingets
ypperste. Et vidnesbyrd om
hvor hurtig han naadde
frem i første række er, at han allerede i sin anden
tingperiode blev præsident i Odelstinget, og han stod
i denne tid som oppositionens leder. I denne egen-
(Fot. Hifling Rasmussen.)
Carl Christian Berner.
skap fremla han 21 .febr. 1891 forslag til en efter
ham benævnt dagsorden, hvis vedtagelse førte til
ministeriet Stangs avgang. Han indtraadte i Steens
ministerium 6 mars s. a. (medlem av
statsraadsavdelingen i Stockholm og senere chef for
Kirkedepartementet) og gik sammen med det øvrige ministerium 2
mai 1893. 1895—1903 var han paany
stortingsrepræsentant for Bergen og 1903—09 for Sarpsborg; 1898—
1909 stortingspræsident. Hans raad og medvirkning
ved regjeringsdannelser likesom i det hele ved alle vigtige
politiske avgjørelser blev i disse aar altid indhentet.
Fremfor alt spillet han en vigtig rolle i de senere aars
unionspolitik og i de begivenheter som førte til
aktionen av 1905. Han var ordfører i «Specialkomitéen»,
Stortingets præsident 7 juni, var en av Norges delegerte
ved Karlstadforhandlingerne, deltok som ordfører i
stortingsdeputationen til Kbh. nov. 1905 i anledning av
kongevalget og var endelig medlem av Stortingets
kroningsdeputation 1906. B. tilhørte altid venstre, og efter
valgene 1906 stod han som partiets fører i Stortinget;
som saadan ledet han aktionen mot den Løvlandske
regjering, som maatte gi plads for en ren
venstreregjering, efterat Stortinget 13 mars 1908 hadde negtet det
et tillidsvotum. Ved valgene 1909 trak B. sig tilbake
fra det politiske liv, men blev staaende i en række
administrative og repræsentative hverv, f. eks. som medlem
av «Nansenfondet»s bestyrelse (siden 1899), av
Stortingets Nobelkomité (siden 1904), av direktionen for
«Foreningen til Norske Fortidsmindesmerkers Bevaring» og
som formand i «Nordmandsforbundet» (siden 1906). Fra
1899 til sin død stempletpapirforvalter. 5 juni 1906
blev hans portræt malet av Chr. Krohg overbragt
Stortinget som gave.
Berner, Hagbar d Emannuel (1839—1920), n.
politiker og publicist, f. paa Sundalens prestegaard.
Student 1858, cand. jur. 1863, vandt 1865 kronprinsens
guldmedalje for en avhandling om den norske
grundlovs kilder, var 1867 medarbeider i «Vort Land» («Dølen»s
6 aarg.) og overtok 1869 redaktionen av «Dagbladet»,
som netop var begyndt at utkomme, og som under
hans ledelse blev venstres hovedorgan. Han blev
staaende som bladets redaktør indtil utgangen av 1879.
Som repræsentant for Akershus amt sat han paa
Stortinget 1880—88, var statsrevisor 1871—98, stortingsvalgt
medlem av Hypotekbankens direktion 1884—99, og 1898
—1912 borgermester i Kristiania. — B. var en ideelt
an-Berner—Bernerkonventionen
902
lagt, initiativrik og
frygtløs reformven, som paa
flere omraader har øvet
indgripende indflydelse
paa norsk samfundsliv.
Enhver politisk, social
eller religiøs
frigjørelsesbevægelse hadde i ham
en varmhjertet ven og
kunde paaregne hans
kyndige støtte. Han blev
tidlig grepet av
maalreishingen, var 1868 en av
stifterne av Det Norske
Samlaget og stod i de 10
første aar som dets
formand. 1869—79 var han
formand i Kra. skytterlag
og var 1881 en av stifterne
av
«folkevæbningssamlagene». 1879 fremsatte han
for Stortinget forslag til lov om «flaget og hærens fane»,
et forslag som vakte forbitret motstand i konservative
kredser («flagmøtet» i Kra. Arbeidersamfund 13 mars s. a.
og de.paafølgende gateoptøier). I Stortinget blev hans
forslag enstemmig avvist, og først i 1898 blev «det rene flag»
lovfæstet. For juryreformen utførte han et grundlæggende
arbeide. 1884 var han med paa at stifte «Norsk
Kvindesaksforening» og 1889 «Norsk Likbrændingsforening». 1908
tok han ordet for indførelse av grundværdistigningsskat
(«Utkast til lovbestemmelser om kommunal grundskat
med motiver»), en sak han ogsaa arbeidet for som
medlem av kommissionen til utarbeidelse av en ny lov om
matrikelskat og skat paa værdistigning 1910—14.—I
valgtekniske og lignende spørsmaal var B. uimotsigelig
den kyndigste mand hertillands, og han arbeidet ved
talrike avhandlinger og artikler like til det sidste for
tidsmæssige reformer paa dette omraade; saaledes hadde
indførelsen av folkeavstemning (referendum) i ham en
ivrig forkjæmper. I sine sidste leveaar offentligg jorde
han i «Syn og Segn». en række erindringer fra sin
deltagelse i det politiske liv.
Berner, Jørgen Haslef, se Berner, Carl.
Berner, Søren Hjalmar Normann (1850—), n.
læge, f. i Hadsel. Efter i 7 aar at ha været bylæge og
i 21/2 aar sekretær ved Kra. sundhetskommission har
han fra 1 jan. 1890—31 decbr. 1917 været
sundhetsinspektør ved samme; fra 1892—94 var han i ca. 20
maaneder konstituert som statsfysikus. Har gjort en række
bekjendte studier av Kra. bys dødelighetsforhold samt
talrike og indgaaende undersøkelser av byens
verkstedshygiene, hvis betydelige fremskridt i væsentlig grad
skyldes ham.
Berneralperne, en del av Vestalperne i Schweiz,
fra Grimselpas (2164 m.) til Genfersjøen, mellem
Rhônes dal i syd og Aares dal i nord. De deles av
Gemmipasset (2 329 m.) i en østlig mægtigere del, med
Finsteraarhorn, 4275 m., Aletschhorn, Mönch, Eiger og det
vakre Jungfrau (s. d.) m. fl. tinder paa omtr. 4 000 m.s
høide, og en vestlig del, hvis høieste topper er 1 000 m.
lavere. B. er 1906—11 gjennembrutt av
Lötschbergtunnelen, 14 537 km. lang i 1244 m.s høide. Blandt de
store jøkler, som B. bærer, er Aletschgletsjeren (s. d.).
Nordheldet med dets dalfører utgjør Berner Oberland
(se Bern).
Berner-Klause, se Veroneserpasset.
Bernerkonventionen, international konvention om
gjensidig beskyttelse av den litterære og kunstneriske
eiendomsret. De kontraherende lande danner en union,
Bernerunionen, stiftet 9 sept. 1886. Konventionen fast-
—
(Fot. L. Szacinski.)
Hagbard Emanuel Berner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
