Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
927
Bete′sda, «naadens hus», dam ved Faareporten i
Jerusalem, hvis vand undertiden hadde en lægende
kraft. Jesus helbredet her en syk (Joh. 5). Den var
omgit av 5 bueganger som tjente til opholdssted for de
syke som ventet paa helbredelse.
Betfāge, «fikenhus», by ved Oljebjerget (Matt. 21, 1),
paa veien fra Jerusalem til Betania. Stedet for dens
beliggenhet kan nu ikke paavises.
Be′thlehem, Forenede Stater, by i staten
Pennsylvania, ved elven Lehigh, bielv til Delaware, 66 000 indb.
(1917). Metalfabrikation, hernhuterkoloni (anlagt 1741)
med universitet, hernhutiske skoler og anstalter
(teologisk seminar).
Be′thlen, Gabriel, kaldt B. Gabor, fyrste av
Siebenbürgen (1580—1629). Selv kalvinist sluttet B. forbund
med böhmerne 1618, idet han haabet at kunne erhverve
Ungarns krone ved Habsburgernes fald. Slaget ved det
Hvite Berg fandt imidlertid sted inden B. fik sat sig i
bevægelse; aaret efter erobret han hele Ungarn, lot sig
vælge til ungarsk konge og beleiret Wien, men sluttet
saa fred med keiseren mot at beholde nogen dele av
Ungarn. Siden forbandt han sig med Kristian IV, og efter
dennes nederlag førte Mansfeld resterne av sin hær ned
til Ungarn for at forene sig med B., som imidlertid
sluttet fred og lot Mansfeld i stikken. B. døde barnløs.
Bethmann Hollweg, Theobald Theodor
Friedrich Alfred von (1856—), t. rikskansler, av en rik
jurist- og godseierslegt av ny adel. Efter at ha gjort
en rask embedskarriere og en kort tid at ha været
medlem av riksdagen blev B. H. i 1905 preussisk
indenriksminister, i 1907 riksstatssekretær for det indre og i 1909
rikskansler og
utrenriksmninister. B. H. er en fint
dannet, belæst, filosofisk
skolet og
forstaaelsesfuld mand, ingen junker
som Bismarck, ingen
aandrik og smidig
diplomat som Bülow, men
ærlig og solid i sit
arbeide. Som rikskansler
viste han sig ikke som
en selvstændig statsmand
med eget program, men
opfattet sig vistnok
nærmest som keiserens
tillidsmand. Han manglet
storpolitisk viden og
erfaring; utvilsomt har han
hat øie for farerne ved
altyskernes politik, men
T. T. F. A. von Bethmann Hollweg. i avgjørende øieblikke
som i Zabern-affæren
1913 lot han dem likevel bestemme sin holdning.
Til trods for sin personlige uangripelighet og sine
utvilsomme parlamentariske evner fik han derfor aldrig
nogen ledende politisk stilling. Han har, vistnok med
rette, paastaat at han ikke kjendte ordlyden av det
østerrikske ultimatum til Serbien 1914, men den tyske
regjering hadde under forhandlingerne i juli stillet
sig uforbeholdent paa Østerrikes side, selv med faren
for en europæisk krig for øie. I de avgjørende dage
synes begivenheterne at ha tat magten fra B. H. Det
ser ut som han har trodd paa muligheten av at holde
England utenfor krigen. Han var ærlig nok til 4 august
aapent at indrømme Tysklands uret overfor Belgien —
et standpunkt han senere rigtignok prøvde at
bortforklare. I en række velformede taler, i et verk om
krigsutbruddet som utkom juni 1919 og i sin forklaring for
undersøkelseskommissionen okt.—nov. s. a. har han
for-Betesda—Betingede straffe
928
svaret den tyske krigsførsel og politik. Drevet frem av
altyskerne gik han 1915—16 temmelig vidt i sine
antydninger av Tysklands krigsmaal, siden nærmet han
sig Scheidemann. Han var imot den uindskrænkede
ubaatkrig 1917, men lot ogsaa i denne henseende
hovedkvarteret raade. I februar 1917 lovet han indre
nyorientering i Preussen, og derefter brøt han helt med
de konservative, som især hadde tat ham den tyske
regjerings fredstilbud av 12 dec. 1916 ilde op. De
stadige svingninger i hans politik undergravet tilsidst tilliden
til ham paa alle hold, og da Erzbergers aktion i
riksdagens hovedutvalg 6 juli for at faa krigsmaalene frem
hadde fremkaldt en krise, var der ingen — uten kanske
den østerrikske regjering — som holdt paa B.H. Han
fratraadte 14 juli. Siden har han levet som privatmand.
[Litt.: B. H., «Syv taler under Verdenskrigen», dansk
overs. 1916.]
Bethnal Green [be′pnəl grī′n], England, bydel i
østlige London, Middlesexshire. Silkeindustri, oprindelig
indført av hugenotflygtninger. B. G. museum.
Béthune [betýn]. 1. A. J. de B., se Charost. —
2. Maximilien de B., se Sully.
Béthune [betýn], Frankrike, by i depart.
Pas-de-Calais, 15 309 indb. (1911). Saape, salt, olje, sukker
o.s.v., kornhandel. Taarn fra 14 aarh.,
arrondissementshovedstad, hørte i middelalderen til Flandern, fransk
1713.
Betingede straffe. Det er en i de senere aar stadig
voksende erkjendelse at det i mange tilfælde overfor
leilighetsforbrydere og navnlig overfor
førstegangsforbrydere ikke vil være nødvendig for
samfundsbeskyttelsen at straffe, og at straf derfor i saadanne tilfælde
kun vilde være en unødvendig og skadelig tilføielse av
lidelse. Man har da søkt en form der paa den ene
side byder større retsbeskyttelse end den blotte
undlatelse av at paatale og paa den anden side gir
forbryderen et motiv til ikke at forgaa sig paany. Dette
har man søkt naadd ved b. s. — De b. s. har sin
oprindelse i de Forenede Stater, men har i løpet av de
sidste aartier gaat sin seiersgang over omtrent hele den
civiliserte verden. Kjernen i de b. s. er at man ikke
for en forbrydelse simpelthen undlater paatale eller
straf, men man sætter forbryderen en frist med løfte
om at hvis han i denne tid ikke forgaar sig paany, vil
han slippe at bli straffet. I motsat fald vil han lide
straf baade for den nye og gamle forgaaelse. Man
kjender væsentlig 3 former for gjennemførelsen av denne
tanke: 1. Betinget utsættelse av straffeforfølgningen. I
dette tilfælde avsies ingen straffedom (det alm.
engelskamerikanske system). 2. Betinget utsættelse av
straffefuldbyrdelsen. I dette tilfælde avsies sedvanlig
straffedom, men dennes fuldbyrdelse utsættes (det
belgiskfranske system). 3. Betinget benaadning (det tyske
system). — Hos os kan alle tre former benyttes, idet
paatalemyndigheten betinget kan utsætte forfølgningen,
retten kan avsi betinget straffedom, og Kongen kan gi
betinget benaadning. Utsættelsen kan tillike gjøres
betinget av at den skyldige betaler den fornærmede
erstatning. Saavel den betingede dom som den
betingede undlatelse av paatale kræver som sit nødvendige
supplement et tilsyn i prøvetiden. Den prøve
under tilsyn som herved fremkommer, benævnes i
Amerika og England, hvor den praktiseres, «probation»,
og anvendes baade i disse og flere andre lande i stadig
stigende utstrækning. Herved indskrænkes efterhaanden
anvendelse av fængselsstraf meget betydelig, særlig
overfor unge personer. I Norge har de norske
forsorgsforeninger og lærehjems- og verneforeninger nu tat op dette
arbeide som et vigtig led i sit forebyggende arbeide mot
forbryderskheten, idet der etableres et fast samarbeide
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
