Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1003
seilbar 1 200 eng. mil ovenfor byen for baater paa optil
700 ton; vigtig handelscentrum; grundlagt 1873; 6 350
indb. (1915).
Bismarck-arkipelet (før Ny-Britannien),
for Ny-Guinea, litt syd for ækvator. Flateindhold ca.
47 000 km.² De største ør er Ny-Pommern
(Ny-Britannien, Birara), 25 000 km.²Ė Ny-Mecklenburg
(Ny-Irland, Tombara), 13 000 km.²Ě Ny-Hannover og
Admiralitetsøerne. Nogen av de mindre øer er
koraløer, men de større er bergfulde med fjelde av over
1 200 m.s høide (paa Ny-Pommern). Floraen og faunaen
ligner Ny-Guineas og Australiens, saaledes findes der
kænguruer og kasuarer. Store urskoger dækker det
meste av øerne. Indbyggerne, hvis tal anslaaes til omtr.
200 000, er papuer (som paa Ny-Guinea); de er
fiendtligsindede overfor europæerne og er endnu delvis
menneskeætere. — B. blev opdaget i 16146 av Le Maire og
Schouten. Tyskerne begyndte fra 1872 av at nedsætte
sig paa øerne, som blev overtat av det tyske
Ny-Guineakompani i 1885, av det Tyske Rike i 1899. I sept. 1914
blev øerne tat av en australsk flaateavdeling og har
senere været under britisk militærokkupation.
Bismarckbrunt (vesuvin, manchesterbrunt), et brunt
azofarvestof som faaes ved indvirkning av
salpetersyrling paa saltsurt metafenylendiamin. Det finder ogsaa
anvendelse i mikroskopien.
Bismer, vegt som ved veiningen holdes i haanden,
og hvortil kun benyttes ett lod. Den almindelige b. er
Q en fto-armet
vegtstangmed
fast
ophængningspunkt;
loddet forsky-
— ves paa den
t — 1 ene arm,
indtil der er
likevegt. — Paa
den saakaldte
nordiskeb.,
som fra
gammel tid
brukes i
Skandinavien,
Skotland og Orknøerne, er loddets plads fast, og
ophængningspunktet forskyves, indtil der er likevegt.
Bismerpund, ældre handelsvegt i Norge og Danmark,
12 pund (s. d.).
Bisol el. bimaane opstaar hvor sol- eller
maaneringer (s. d.) rører eller skjærer hinanden, og sees over
og under, tilhøire og tilvenstre for solen eller maanen,
Bismer.
naar disses lys brytes av de i luften svævende, fine
iskrystaller. De første ligner solen, de sidste er
regnbuefarvede.
Bīson, okseslegt med hvælvet pande,
svær forkrop, rødbrunt, kruset, tæt haarlag; langt,
hængende skjeg fra haken helt til forbenene. To nulevende,
meget nær beslegtede arter. — 1. Den europæiske
b. (bos europæus). I oldtiden og middelalderen alm. i
skogene i hele Mellemeuropa; enkelte levninger fundet
i danske myrer. Nu findes den kun i Kaukasus (vild)
bg fredet i Lithauen. — 2. Den amerikanske b.
(bos americanus, amerikanernes «buffalo»), steppedyr;
har holdt til paa Nordamerikas vidtstrakte prærier. Før
1869 var der millioner av dem, men efterat den første
pacificbane og senere mange andre linjer var blit aapnet,
begyndte en sterk rovjagt paa dyrene, som bl. a. blev
skutt ned i tusenvis fra waggonerne. Først sent fik
Bismarck-arkipelet—Bissen
[
[
[
øgruppe øst ]
korte horn og ]
man gjennemført fredningsbestemmelser, og hvor der ]
engang fandtes millioner av dyr, er der nu faa hundreder
tilbake. — Baade den europæiske og den amerikanske
1004
b. gir med tamkvæg et frugtbart avkom; men
bastarderne er økonomisk værdiløse.
Bispedømme (diøcese, stift) er det omraade som en
biskop styrer. I den ældste kirke hadde som regel hver
menighet sin egen biskop. Efterhaanden blev det
almindelig at menigheter paa landet blev styret av presbytere
under den nærmeste biskops overhøihet. Herved lagdes
grunden til den senere stiftsinddeling som overalt
gjennemførtes som led i kirkens organisation. I den
romerske kirke træffer paven bestemmelse med hensyn
til nye b.s oprettelse eller omordning av de bestaaende,
idet dog statens medvirken som regel utkræves. Norge
har seks b.: Oslo, Hamar (ved reformationen slaat
sammen med Oslo, gjenoprettet 1864), Agder (som fra 1682
traadte istedenfor Stavanger), Bjørgvin, Nidaros og
Haalogaland (oprettet 1803). I 1152, da den norske kirke
blev ophøiet til egen kirkeprovins under erkebiskopen
i Nidaros, omfattet denne 11 b., hvorav 5 i selve Norge
og 2 paa Island: Nidaros, Bergen, Stavanger, Oslo,
Hamar, Færøerne, Skaalholt og Hole (paa Island),
Grønland, Orknøerne med Hjaltland, Suderøærne med Man.
Den danske kirke har 8 b.: Sjælland, Fyen,
Lolland-Falster (oprettet 1803), Aalborg, Viborg, Aarhus, Ribe
og Island. Sverige har 12 b.: Upsala (som er
erkebispens sæte), Lund, Göteborg, Linköping, Skara,
Strängnäs, Västerås, Vexiö, Håärnösand, Visby, Karlstad og
Luleå.
Bispehue, bispering, bispestav utgjør sanmen
med brystkorset den romersk-katolske biskops
embedstegn, som overrækkes ham ved hans indvielse; benyttes
vanligvis ikke i de protestantiske og reformerte kirker,
dog anvendes f. eks. i den norske kirke brystkorset som
værdighetstegn for biskopen. B. (græ. mitra), oprindelig
en efterligning av den jødiske yppersteprests
hodebedækning, er eiendommelig ved de to, foran og bak, opløpende
horn. Bisperingen bæres paa høire haands pekefinger,
symboliserer trolovelsen med kirken. Bispestaven
(krumstav), vanligvis av ædelt metal, øverst krumbøiet som en
hyrdestav, er symbol paa biskopens hyrdevirksomhet.
Bispevielse foregaar i Norge i Vor Frelsers kirke i
Kristiania av Oslo biskop assistert av stiftsprovsten og
5 sogneprester paa en helligdag som regjeringen
fastsætter. Oslo biskop indvies av den av rikets biskoper
som Kongen i hvert tilfælde bestemmer. Kongen og de
øverste rangklasser indbydes til indvielsen. Ritualet er
fastsat i alterboken av 1889, som for tiden (1920) er
under revision av en nedsat komité.
Bispevisitas skal i Norge holdes mindst hvert 6te
aar i hvert prestegjeld. Hertil indbydes autoriteter
samt konfirmanter og skolerne. Fremmøte er frivillig.
Efter gudstjeneste med samtale holdes menighetsmøte,
gjerne med foredrag av biskopen.
Bissāgos-øerne, Vestafrika, en gruppe av ca. 30 øer
i port. Guinea utenfor Rio de Geba’s munding. B. er
lave, ikke vulkanske og for det meste smaa (den største
Ilha de Orango). Hovedby Bolama.
Bissekræmmer, dansk, kramkar.
Bissel (bigsel, bit, mundbit), et rundt og paa midten
bevægelig Jernstykke som lægges i hestens mund og
tjener til at styre dyret. Stang-b. er i almindelighet
ubevægelig. B. forekommer i utallige variationer. B.
med tilhørende lærtøi kaldes hodelag.
Bissen, Christian Gottlieb Vilhelm (1836—
1913), d. billedhugger, f. i Kbh., søn av nedennævnte
H. V. B., farens elev. Han blev 1871 medlem av
akademiet, 1890 professor og var 1905—08 akademiets
direktør. B. har formet flere av de statuer som gir Kbh. sit
præg («Absalon» paa raadhuset, «Absalon» paa
Amagertorv, «Caroline Amalie» i Kongens have, gruppen paa
Blegdamshospitalet, gavlen i Landmandsbanken, «Kri-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
