Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1005
stian IV» i Nyboder). Desuten har han modellert byster
og statuer av Ibsen, H. V. Bissen, Tietgen, Grev Frijs.
Av hans fantasifigurer maa nævnes den yndefulde
«Pottemalerske», «Spindersken», «Tubalkain», «Danaide»,
«Merkur danner sin slangestav». Av hans ypperlige
dyrestatuer er «En romersk tyr» mest kjendt. Han var dels
paavirket av faren, dels av nyere fransk skulptur.
Bissen, Herman Vilhelm (1798—1868), d.
billedhugger, f. i Slesvig, kom i snekkerlære, men snart ved
venners hjælp til akademiet i Kbh. Her utdannet han
sig som maler og billedhugger. 1823—34 opholdt han
sig i Rom i nær forbindelse med Thorvaldsen, for hvem
han arbeidet og bl. a. utførte Gutenberg-monumentet til
Mainz. 1835 blev han medlem, 1840 professor og siden
direktør ved akademiet. Han har for den danske stat
utført talrike bestillinger, f. eks. «Ceres og
Bacchus-frisen» og «Dronningtrappen» paa Christiansborg,
statuerne paa portbygningen sammesteds (nu i anlægget
foran), «Apollo» og «Athene» i universitetets forhal,
«Moses» foran Fruekirke. Endvidere «Tyge Brahe» ved
observatoriet, «Tordenskjold» ved Holmens kirke,
«Fredrik VI» i Frederiksberg have, «Oehlenschläger» foran
teatret og «A. S. Ørsted» i Ørstedparken i Kbh. Hans
mest kjendte statue er dog sikkert «Landsoldaten» i
Fredericia; her har han avlagt det klassiske klædebond
han ellers arbeider med, og verket har sin store
betydning som et av de første «nationale» verker. Ogsaa
«Istedløven» er hans verk. En gruppe av hans senere
statuer, Filoktet, Achilles, Orestes, er merkelige ved
deres uttryk for store sjælelige følelser, og naar ut over
Thorvaldsens kunstretning; han frembragte ogsaa mere
idylliske verker. B. yndet sterke, kraftige linjer og
karakteriserte ypperlig, hvad der især kommer frem i
hans talrike portrætbyster.
Bissing, Morits Ferdinand, friherre v. (1844—
1917), t. general, deltok i krigene 1866 og 1870—71.
Decbr. 1914 overtok han stillingen som Belgiens
generalguvernør efter v. d. Goltz og virket i denne stilling, til
han tok sin avsked april 1917 og døde kort efter. Han bærer
i denne egenskap ansvaret for den haardhændte tyske
politik, bl. a. ogsaa deportationerne 1916 og
fremdragningen av det flamske element paa det vallonskes bekostning;
hans altyske anskuelser traadte i det hele sterkt frem.
Bissolāti-Bergamáschi, Leonida (1857—), ital.
politiker, f. i Cremona, var en tid redaktør av det
socialistiske blad «Avanti». Antiøsterriksk sindet og en
beundrer av Frankrike blev han som medlem av
deputeretkammeret fører for den gruppe av socialister som
ønsket Italiens deltagelse i Verdenskrigen. Han var
minister uten portefølje i Bosellis koalitionsministerium
juni 1916 og i Orlandos okt. 1917, men gik av med
sidstnævnte i juni 1919.
Bister, en brun farve, 1. som fremkommer ved
speciel behandling av sot, helst bøkesot; 2. en forbindelse
av mangan og surstof, ogsaa kaldt mineralsk b.
Bistolfi, Leonardo (1859—), ital. billedhugger, har
især vundet navn ved sine gravmæler, oftest i basrelief.
Av hans øvrige arbeider skal nævnes
Garibaldimonumentet i S. Remo (1908).
Bi′stritz (Besztercze), Rumænien, hovedstad i det
tidligere ungarske komitat B.-Naszód, ved elven Bistritza.
12 000 indb. (magyarer, tyskere, rumænere).
Mølleindustri, handel.
Bisættelse av lik er den høitidelighet som
undertiden finder sted, naar liket ikke skal begraves paa
dødsstedets kirkegaard. Isaafald finder nemlig i almindelighet
kirkelige ceremonier sted inden likets avsendelse til
begravelsesstedet. Ved kremation kaldes ogsaa den kirkelige
ceremoni bisættelse. Da finder ogsaa jordpaakastelse sted.
Bit, mundbit, se Bissel.
Bissen—Bittermandelvand
1006
Bit (oldn. biti) er navnet paa enhver av de
tverbjelker som ved taket gaar fra den ene langvæg til den
anden og støtter disse. Biti, de store tverbjelker som
i vore middelalderhaller og gamle bondehuse bandt de
to langvægger sammen.
Bitche [butš] (t. Bitsch), Alsace-Lorraine, by ved elven
Horn og Vogesernes skraaning, 4 300 indb.
Fabrikation av skotøi. Paa en brat fjeldhøide i nærheten en
gammel fæstning fra middelalderen, som holdt sig under
hele krigen 1870—71, restaurert 1887.
Bitihorn, et 1 600 m. høit mot øst og syd steilt fjeld
i Jotunheimen, ved kjøreveien sydøst for Bygdin.
Bestiges let i 2—3 timer. Mot syd sees Suletind, Gausta,
i vest Koldedalstinderne, Horungerne, i nord Besshø,
Nautgarstind, i øst de gudbrandsdalske fjeldvidder. B.
hører geol. sammen med Synshorn i nord.
Bitlīs, by i Armenien, 18 km. vest for Vansjøen med
kanske 40 000 indb., hvorav ²/s muhammedanere og 1/3
kristne (før krigen). Ligger vakkert til i en høide av
1554 m. o. h., har en stor basar, mange moskeer,
kirker og klostre. Skal være anlagt av Alexander den store.
Frygtelige massakrer paa armeniske kristne i okt. 1895.
Vigtigste by i et høitliggende landskap av samme navn,
ca. 27 000 km.² med 400 000 indb. (før krigen). Erobret
av russerne febr. 1916, tilbakeerobret av tyskerne aug. s. a.
Bitoner, se Aliguottoner.
Bito′nto, Italien, by i prov. Bari (Apulien), 9 km.
fra havet, 33 000 indb. Fabrikation av olje, vinavl
(Zagarello), handel. Biskopsæte, gammel kirke, gotisk palads,
den gamle, centrale by er omgit med mure. I oldtiden
Butuntum. Spansk seier over østerrikerne 25 mai 1734,
hvorved Neapel kom under Bourbonerne.
Bitre midler. Ved b. m. (lat. amara) forstaaes i
medicinen bittertsmakende plantestoffer, som har den
egenskap at fremkalde forøket utskillelse av mave- og
tarmsaften. Enkelte b. m. indeholder tillike æteriske
oljer og har derved antiseptiske egenskaper. B. m.
anvendes som appetitvækkende og fordøielsesbefordrende
midler ved sygdomme, hvor særlig maveposens
virksomhet er nedsat. Virkningen indtræder først efter ca.′1/2
time, og b. m. skal derfor nydes en stund før maaltidet.
De hos os mest brukte b. m. er kvassia, (gentianarot,
malurt samt humle.
Bitter, likør tilsat bitre stoffer som angostura, aloë,
gentiana, pomerans og kinabark.
Bitterfeld, Preussen, by i regjeringsdistrikt Merseburg
(prov. Sachsen), ved elven Mulde, 15 000 indb. Fabrikation
av drænrør, takpap, kulbriketter o.s. v. Brunkulgruber.
Bitterjord,magnesiumoksyd, se Magnesium.
Bitterling (rhodeus amarus), karpefisk, 5 cm. lang,
med bittert smakende kjøt. Merkelige formeringsforhold;:
hunnen har et langt læggerør og anbringer dermed sine
egg i dammuslinger, et par egg i hver musling. Hannen
indfinder sig samtidig og gyter sæd ind gjennem den
aapning i muslingens kapperand, hvorigjennem denne
stadig indsuger friskt vand for aandedrættets skyld. Av
de befrugtede egg utvikler sig larver, som forankres mellem
muslingens gjelleblade ved hjælp av haker som vokser ut
fra blommesækken. Naar blommen er opbrukt, forlater
den unge fisk sin vert gjennem dennes «kloakrør».
Bittermandel, se Mandeltræ.
Bittermandelolje, se Benzaldehyd.
Bittermandeloljegrønt (malakitgrønt, victoriagrønt),
et grønt trifenylmetanfarvestof, som faaes ved ophetning
av bittermandelolje med dimetylanilin. Anvendes
diætylanilin, faaes brillantgrønt (ætylgrønt), som er mere
gulagtig end det første. Farver uld smukt grøn.
Bittermandelvand fremstilles ved destillation med
vand av bitre mandler, der ved presning er befriet for
den indeholdte fete olje; forskjellig medicinsk bruk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
