Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1007
Bittersalt, engelsk salt, magnesiumsulfat, se
Magnesium.
Bitter-sjøerne, Ægypten, en ca. 35 km. lang, av et
større nordlig og et mindre sydlig bassæng bestaaende
saltsjø (saltholdighet 5.37 pet.) i Suez-eidets sydlige del,
30 000 ha. Opr. en fra Rødehavet fraskilt bugt, som
litt efter litt tørket ind til en depression paa—10 m.,
er B. nu gjenforenet med dette ved Suez-kanalen, som
(1869) er ført gjennem B.
Bitterspat er en benævnelse, som brukes for begge
de nærstaaende mineraler magnesit og dolomit (s. d.).
Bitterstoffer kaldes forskjellige bittert smakende, i
regelen krystallinske, i vand uopløselige, organiske
plantestoffer av ukjendt eller indviklet kemisk bygning, f.
eks. santonin og cantharidin.
Bittervande, se Mineralvande.
Bitūmen benyttes i mineralogien som betegnelse for
de visse mineraler og bergarter gjennemtrængende
organiske stoffer, som i regelen har en bek- eller
tjæreagtig beskaffenhet. Mineraler eller bergarter som er
impregnert med b., sies at være bituminøse (f. eks.
bituminøs kalksten, skifer o. s. v). Bituminøse skifere
benyttes undertiden til fremstilling av gas eller
tjæreolje.
Bituminøs, se Bitumen.
Biiturīger, ganmel keltisk stamme i Frankrike.
Navnet lever endnu i byen Bourges og den 1789
ophævede provins Berry. En del av b. skal ha deltat i den
keltiske folkevandring til Norditalien i 4 aarh. f. Kr.
Bity′nien, i oldtiden navn paa et landskap i det
nordvestre Lilleasien ved Marmarahavet (Propontis) og
det Sorte Hav (Pontos euxeinos). Landet var frugtbart
og skogrikt; der producertes skibstømmer, vin og fikener,
desuten marmor. Beboerne var tyner og bityner,
thrakiske stammer; de vigtigske byer Nikomedeia, anlagt av
kong Nikomedes I, Nikaia (s. d.) og Kalchedon (græ. koloni).
En tid stod B. under Lydien, derefter kom det gjennem
Kyros under Persien. Senere gjorde indfødte herskere sig
uavhængige og holdt sig ogsaa mot Alexander den store;
en av dem, Nikodemes I (d. 246), gjorde sig til konge
i B. Dette rike bestod under hans efterfølgere til 74 f.
Kr., da Nikomedes IV før sin død testamenterte sit rike
til romerne, som under Lucullus tok det i besiddelse.
Bitzius, Albert (1797—1854), schweizisk forfatter,
pseudonym Jeremias Gotthelf. Fra 1832 prest i
Lützelflüh i Emmenthal, hvor han utviklet sig til en
indflydelsesrik socialpolitiker og folkepædagog. 1836 debuterte
han med «Bauernspiegel oder Lebensgeschichte des
Jeremias Gotthelf», som efterfulgtes av talrike andre
bindsterke romaner, av hvilke «Uli der Knecht (1841) og
«Uli der Pächter» (1849) er de mest kjendte og
indeholder kvintessensen av hans forfatterskap. Han er en
av den tyske litteraturs betydeligste bondelivsskildrere,
haard, kantet og av en usvigelig sanddruhet. Hans
skildringer er fulde av liv og ram jordlugt, selv om det
kunstneriske for saa vidt interesserer ham mindre, som
han med sine bøker tilsigter at utbrede sine anskulelser
om ret og sandhet. Adskillig hos ham kan minde om
«’Jakob Knudsen. Der foreligger flere samlede utgaver og
et utvalg paa 10 bd. ved Ad. Bartels (1907 ff.).
Bitær er reducerte tær. Navnet anvendes i
almindelighet kun naar talen er om klov-eller hovdyr. Hos svinene
og drøvtyggerne er det anden og femte taa som er b.; hos
svinene er reduktionen mindre fremskredet end hos
drøvtyggerne; blandt disse mangler giraffen og
kamelerne b. Den nulevende hest er det eneste hovdyr som
kun har én taa, og den har ikke engang rester av andre
tær. Hos utdøde hester fandtes derimot b.
Bivalver, se Muslinger.
Bivani, se Bhiwani.
Bittersalt—Bizet
1008
Bivasjøen, den største indsjø i Japan, ligger i den
sydlige del av hovedøen Hondo (Nippon), litt nord for
Kioto. Størrelsen er omtr. som Genfersjøen, største
længde 60 km., bredde 20 km. Dens avløp falder ut i
bugten ved Osaka. Efter sagnet skal sjøen være
opstaat ved et jordskjælv ca. 300 f. ;Kr.
Bivua′k. En militæravdeling sies at ligge i b.,
naar den under hvile ikke kan bringes i hus (kvarter,
kantonnement), men maa slaa sig ned i fri luft. Dette
er som oftest tilfældet med forposterne, og naar store
troppemasser skal samles inden et trangt omraade.
Likeledes efter større slag, og naar det er nødvendig at
tropperne hviler med størst mulig grad av kampberedskap.
Der kan bivuakeres uten eller med skjermtelte; disse
er hos os firemandstelte, hvorav hver infanterist,
ingeniør- og sanitetssoldat bærer 1/4; kavaleristen har teltet
paa hesten, mens det kjøres ved artilleri og træn. For
bivuakering om vinteren sammensætter vore tropper
som regel sine teltduker til telthytter for 16—20 mand,
hvori hele natten vedlikeholdes baal; dog benyttes
ogsaa sne- og barhytter. B. har den fordel at tropperne
er samlet og sterkt kampberedt. Hyppig bivuakering
sliter imidlertid sterkt paa troppernes sundhet, deres
beklædning o. s. v. og indvirker derigjennem skadelig
paa troppernes sundhetstilstand. Bivuakering bør
derfor i sin almindelighet kun anvendes naar det ikke kan
undgaaes. En b.-plads vælges først og fremst med
taktiske hensyn for øie. Dernæst tages hensyn til
troppernes sundhetstilstand og til deres bekvemmelighet.
Der bør altid skaffes halm, lyng e. 1. til underlag, naar
det er mulig. Ofte maa dog tropperne bivuakere paa
bar jord.
Bixio, Girolamo Nino (1821—73), ital. general.
Opr. sjømand kaldtes han bort fra havet 1848 av
revolutionen og 1859 av frihetskampen, hvor han utmerket
sig og blev oberstløitnant. Som general i kgl. ital.
tjeneste deltok han 1866 med dygtighet i Custozza-slaget.
Var senere medlem av kamrene og arbeidet i sine
sidste aar paa den italienske handelsflaates opkomst.
Biza′r (fr. og ital.), besynderlig, avstikkende,
urimelig. Bizarrerī, b. adfærd, b. paafund.
Bizet [biz²], Georges (1838—75), en av Frankrikes
fineste og aandrikeste operakomponister, viste tidlig
glimrende evner og fik 1857 Romerprisen. Hovedverkerne er
«Perlefiskerne», «Djamileh», romersuiten for orkester,
musik til Daudets skuespil «L’Arlesienne», senere
omdannet til orkestersuite, fine romancer og fremforalt
«Carmen» (1875), et av de fuldendte mesterverker, der
staar i en klasse for sig
selv. B. som var en av-
gjort beundrer av Mozart,
viser her en lignende evne
til træffende musikalsk
karaktertegning, raader
over en levende melodik
og merkværdig tændende
rytme. I orkestral
henseende har han lært av
baade Berlioz og Wagner,
men er allikevel helt
selvstændig. Skjønt
melodierne for en del har en
viss spansk stemning,
betragtes hans musik av
spanierne som typisk
fransk. Han maa derfor
ikke regnes blandt
«veristerne»; han er ogsaa
lykkelig fri for deres grove
utvortes virkemidler.
Georges Bizet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
