Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1035
Black [blæk], Joseph (1728—99), skotsk, kemiker,
1756—66 professor i anatomi og kemi i Glasgow,
derefter i Edingburgh. B. var en fremragende kemiker,
som utførte betydningsfulde undersøkelser over
luftarterne, iser over kulsyren og dennes forbindelser.
Opdaget 1762 den «latende varme».
Black [blæk], William (1841—98), skotsk forfatter,
en tid journalist, behandlet i sine romaner ofte emner
fra Skotland, slog igjennem med «A daughter of Heth»
(1871) og befæstet straks sin popularitet med «The strange
adventures of a Phaeton» og «A princess of Thule». Av
hans senere talrike og avholdte bøker kan nævnes:
«Madcap Violet», «Macleod of Dare», White wings»,
«Sunrise», «White heather», «Donald Ross of Heimra».
Black-and-tan-terrier [blæk-ən-tæn-], se
Hunderacer.
Blackburn [blæ′kbən], England, fabrikby i
Lancashire, indenfor Preston, ved Darwen, tilløp tra syd til
Ribble, og ved Aire-kanalen mellem Leeds og Preston,
134 000 indb. B. ligger paa det store kulfelt vest for
det Penninske aasdrag og har betydelig bomuldsvævning.
Blackfeet-indianere [blækfīt-], algonkinstamme
mellem øvre Missouri og
Saskatchewan paa begge sider
av den
canadisk-amerikanskegrænse. Av
understammerne Kena og Piegan lever
endnu omtrent 2 000 i
Montana (Blackfeet Agency),
noget flere i Canada.
Black Hills [blæk hilz],
«de sorte aaser», Forenede
Stater, markerte,
Bskogklædte, maleriske fjelde,
som for største delen er
beliggende i det vestlige
Syd-Dakota, og som hæver
sig indtil 2200 m. (Harney
Peak) op fra sletten. Rike
guld- (og sølv-)miner
opdagedes 1874; B. H. hører
til de vigtigste gulddistrikter i de Forenede Stater og
indeholder ogsaa en rigdom av andre metaller
Blackmore [bl²kmåə], Richard Doddridge
(1825—1900), eng. forfatter, vandt efter nogen famlen
ry med den fine roman «Lorna Doone» (1869), som har
opnaadd stor popularitet. Blandt hans øvrige
fortællinger er «The maid of Sker», «Christowell», «Perlycross».
Black Mountains [blæk mau′ntinz], Forenede Stater,
fjeldgruppe i Nord-Carolina, som hører til de
Appala-Chiske Fjelde (s. d.). Største høide Mount Mitchell
(2 045 m.).
Blackpool [blæ′kpūl], England, havneby og badested
(aarlig optil 100 000 badegjester) i Lancashire ved den
Irske Sjø, 61 000 indb.
Black River [blaæk ri′və], navn paa flere elver i
Nordamerika. B. R. i staten New York munder i
Ontariosjøen noget syd for St. Lawrence-elvens utløp av sjøen.
Den har et kort, men stridt og vandrikt løp; 200 km. lang.
Blackstad, Johan (1832—1904), n. jurist, var fra
1874—82 amtmand i Finmarken, stortingsmand fra 1880
—B85, blev 1889 utnævnt til lagmand og forrettet fra
1891 til sin døod med en kort avbrytelse som
riksadvokat (indtil 1901 konstituert). B. indla sig navnlig stor
fortjeneste ved den maate hvorpaa han satte juryloven
ut i livet som lagmand, en stilling, hvortil han ved
sin praktiske dygtighet, utprægede sunde sans og
fremragende evne som retsadministrator var fortrinlig skikket.
Blackstone [blækstoun], William (1723—80), eng.
jurist, forfatter av det betydningsfulde, endnu
uundvær-Blackfeet-indianer.
Black—Blad
[
l
1036
lige verk «Commentari2s on the laws of England», hvis
utgivelse avsluttedes 1768 (og senere er kommet i
mangfoldige utgaver og bearbeidelser).
Blackwater [blæ′kvåtə]. 1. England, elv i
Essexmundingen, det fjordlignende elvegap 30 km. nord for
Themsen-mundingen, er bekjendt for sine østers.
2. Irland, største elv i syd, fra fjeldene i Kerry østover
gjennem Cork og Waterford, hvor den bøier mot syd
og danner Youghal Bay. 160 km. lang.
Blad, et av plantens fire grundorganer. Hos de lavere
planter, alger, sop og en del moser, er der ingen
virkelige b., mens de øvrige planter besidder saadanne. B.
utgaar fra stængelen og har i motsætning til denne
begrænset vekst. Med b. mener man i almindelighet løv-b.
—Ydre bygning. B. kan bestaa av; 1. b.-fot, 2. b.-
stilk og 3. b.-plate. B.-foten er den nederste med
stængelen forbundne del, der kan være svakt utpræget eller
utdannet som b.-skede, f. eks. hos græs og de
skjermblomstrede; i andre tilfælde er den utviklet i form av
to smaa, frie aksel-b., som sitter et paa hver side av
b.-stilkens grund (f. eks. ert), og ofte med særlige
funktioner, især den at beskytte de unge anlæg i knoppen.
Tversnit av et løvblad.
ep hudvæv, st spalteaapning, pl palissadevæv, sp svampvæv.
B.-stilken kan mangle, og b. kaldes da sittende. B.-platen
er gjerne tynd og flat med en utpræget over- og
underside, hvitket sidste viser sig tydeligst i den anatomiske
bygning (se nedenfor). Kun hos de kantstillede (f. eks.
iris) og lodrette b. (siv) er der ingen forskjel paa de to
sider, som i disse tilfælde blir likelig belyst, mens de
b. som i skraa stilling eller vandret gaar ut fra
stængelen, faar en forskjellig belysning paa de to flater.
B.-platen er forsynt med nerver som tilføres den fra
stængelen. Disse, som viser sig tydeligst paa b.s
underside, har et forskjellig løp i b.; «b. kaldes
likenervet (græs), naar nerverne er parallele indbyrdes og
med b.-randen og først nærmer sig hinanden mot b.s
spids. Er b. kort i forhold til bredden, vil denne type
gaa over i den buenervede (konval). Haandnervet
er b. naar flere (oftest 3, 5,7, 9) omtrent like sterke
nerver fra b.-platens grund løper ut i denne i
divergerende retning (f. eks. løn), mens det fjærnervede
b. har en sterk midtnerve, hvorfra de øvrige nerver
utgaar som sidenerver (ek). Av de med b. utstyrte planter
er det kun hos levermoserne at disse mangler nerver.
— Av det store antal b.-former skal her kun nævnes
nogen av de almindeligste (se figurerne): linjeformet (1),
eggformet (2), lancetformet (3), ovalt (4), nyreformet (5),
hjerteformet (6), pilformet (7), spydformet (8). B.-randen
kan være hel eller indskaaret. Efter
indskjæringernes dybde og b.-avsnittenes natur kaldes b. tandet
eller takket (5 og 6), lappet (grunde indsnit, brede
avsnit, 9 og 10), fliket, naar indsnittene naar over
halvveis ind i b.-platen (11), delt, naar de naar næsten
helt ind (12), sammensat, naar indsnittene deler b.
i smaa-b., f. eks. hestekastanje (koblet b., 13) og rose
(finnet b., 14). Som alm. regel kan sies at de ind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
