Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1037
skaarne b. tilhører de tofrøbladede og bregnerne, mens
moser, naaletrær og de enfrøbladede (oftest) har hele b. —
Indre bygning (se figuren). B. har 1. ytterst et
hudvæv som begrænser og beskytter det utadtil,
væsentlig mot sterk fordampning, 2. grundvæv, «b.-kjøt»,
som danner b.s masse, og hvori 3. ledningsvævet,
som «nerver», karstrenger, har sit forløp.
bestaar av ett cellelag, ytterst dækket av kutikula,
mangler b.-grønt og har spalteaapninger, i størst mængde
dog paa b.s underside. I grundvævet kan man oftest
utskille dels cylindriske, langstrakte celler, som staar
vinkelret og tæt sammen mot b.-oversidens hud og
dandels avrundede eller
sig;
ner det saakaldte palissadevæv,
uregelmæssige celler med luftrum mellem disse
Blad: 1. Linjeformet. 2. Eggformet. 3. Lancetformet. 4. Ovalt.
5. Nyreformet. 6. Hjerteformet. 7. Pilformet. 8. Spydformet
9. Fjærlappet. 10. Haandlappet. 11. Haandfliket. 12. Fjærdelt.
13. Syvkoblet. 14. Ulikefinnet.
danner det porøse svampvæv som grænser op til
undersidens hud. Begge væv har b.-grøntkorn, palissadevævet
dog flest; herav kommer det at b. oftest er blekere paa
under- end oversiden. Palissadevævet er det væsentlige
sæte for kulsyreassimilationen. Luftens kulsyre tilføres
palissadecellerne hovedsagelig fra svampvævets luftrum,
som gjennem spalteaapningerne staar i direkte
forbindelse med den ydre luft. De organiske stoffer som ved
kulsyreassimilationen opstaar i palissadevævet, ledes fra
dette gjennem svampvævet til karstrengene og med dem
videre rundt i plantelegemet. Svampvævet staar
fortrinsvis i aandedrættets og fordampningens tjeneste.
Foruten løv-b. hører der til planteskuddet ogsaa;: lav-b.,
høi-b. og blomstens forskjellige b.
Blad, den skjærende del av forskjellige slags verktøi
(kniv-b., sag-b. o. s. v.), navnlig hvis denne del er tynd
og flat. Ogsaa i almindelighet en tynd plate av træ,
metal el. 1. (b.-guld, b.-sølv o. s. v.).
Blad, Vandrende, se Spøkelser.
Bladar, arlignende merker som fremkommer paa
træagtige planters grener naar bladene fældes.
Blad—Bladgrønt
Hudvævet ;
1038
Bladbiller (chrysomelidæ), ogsaa kaldt løvbiller
eller guldbiller, smaa biller med kort og hvælvet,
oval indtil næsten halvkuleformet krop, som oftest
skinnende metalfarvet. Lever baade som larver og som fuldt
utviklede paa trær, busker eller urter, hvis blade de
skeletterer. Eksempelvis nævnes poppelløvbillen
(lina populi) paa poppel og asp, den blaa og den
grønne oreløvbille (agelastica alni og lina ænea)
samt den stripede oreløvbille (galleruca lineola)
paa or, heggens løvbille (gonioctena pallida) paa
hegg, pilens løvbille (phgllodecta vitellinæ) paa
pilearter o. s. v. Herhen hører ogsaa den berygtede
amerikanske koloradobille (se Potetbille), de for
baade land- og havebruk skadelige jordlopper (s. d.),
de eiendommelig formede skjoldbiller (cassida) og
1lønhoder (cryptocephalus), samt sivbukkene
(donacia), som lever paa vandplanter.
Bladformer, se Blad.
Bladfot, se Blad.
Bladfæste, det sted paa stængelen hvorfra bladet
utgaar.
Bladføtter (phyllopoda), orden av smaakrebs. For
det meste faa cm. lange dyr, hvis krop bestaar av
talrike
segmenter.
Hodet bærer
et par
sideøine, et
pandeøie, to par
følehorn
samt svakt
utviklede
munddele.
Bladføtter: Branchipus stagnalis.
Hvert krops- o øie; dtarm; cbhjerte; a′—a² første og andet par følehorn.
led bærer et
par bløte, bladlignende lemmer som tjener baade som
gjeller og føtter; bevægelsen halvt svømmende, halvt
bakrypende. Legemets
kerste led lemmeløse.
B. lever for det meste i
dammer og smaa pytter,
forekommer ikke i havet.
Deres egg kan taale
indtørring uten at tape sin
utviklingsevne. Formeringen
ofte parthenogenetisk.
Ordenen omfatter tre
slegter: 1. Slegten branchipus
med nøken krop uten spor
av skjold; 10—12 par
lemmer og lang, rund hale. B.
stagnalis, 1—2 cm. lang, i
bækker og pytter. 2.
Slegten apus med bredt
rygskjold som dækker
størsteparten av den sterkt
flattrykte krop. 3. Slegten
estheriu med toklappet
skjold som helt omslutter
det fra side til anden sammentrykte legeme; danner
overgangen til daphniernes orden (s. d.).
Bladgrønt, klorofyl, det farvestof som gir planterne
deres grønne farve. Den væsentlige bestanddel av b. er
det grønne farvestof, det egentlige b., men foruten dette
er der altid ogsaa et eller flere gule farvestoffer tilstede.
B. findes hos alle planter undtagen soppene; det er
bundet til bestemt formede protoplasmatiske legemer,
b.-legemer (s. d.). En nødvendig betingelse for b.s
dannelse er lyset; utelukkes dette, dannes kun de gule
farvestoffer, noget som let kan iagttages paa planter som
Bladføtter: Apus cancriformis.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
