Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9 Blod—Blodhevn
arter. Surstof forekommer for en mindre del opløst i
plasmaet, væsentlig bundet til hæmoglobinet. Det
arterielle b., som kommer fra lungerne, indeholder omkr. 22
volum-pct. surstof, det venøse, som kommer fra vævene,
vel 7 volum-pct., efter kvælningsdød findes b. surstoffrit.
Kulsyren viser mindre vekslinger, da den for en stor del
er fast bundet. 3/s av den findes i plasmaet, 31/s i
b.-legemerne. Av betydning for gasvekslen er væsentlig det
kulsure natron, som i vævene, hvor kulsyrespændingen
er høi, optar kulsyre og gaar over til dobbelt (surt)
kulsurt natron, i lungerne avgir kulsyre og gaar over til
enkelt kulsurt natron. En mindre del kulsyre synes at
være løst bundet til de røde b.-legemer paa lignende
maate som surstoffet. Det arterielle b. indeholder ialt
omkr. 40, det venøse omkr 48, kvælnings-b. nær 70
volum-pct. kulsyre. Hæmoglobinet kan ogsaa forbinde
sig med visse andre gasarter. Praktisk vigtig er
forbindelsen med kuloksyd, som dannes ved indaanding av
kulos eller lysgas. Det er fastere end oksyhæmoglobinet
og spaltes derfor ikke i lungerne; surstoftilførselen til
vævene kan derved bli saa nedsat at døden indtræder.
Alt b. indeholder opløst omkr. 1 volum-pct. kvælstof, som
optages fra lungeluften og er uten fysiologisk betydning.
Blod (folklore), baade av mennesker og dyr, har spillet
en overordentlig stor rolle i menneskets overtro til alle
tider. B. blev anset som bærer av livet og antoges at
ha en forsonende, belivende, helbredende og
undergjørende virkning. I de forskjellige religioner er b. blit
tillagt stor betydning som middel til at avvende gudernes
vrede og vinde deres gunst. Nydelse av menneske-b.
ved religiøse ceremonier har været almindelig (ogsaa hos
enkelte kristne sekter) og har holdt sig til den sidste
tid. Homer lar skyggerne fra underverdenen faa liv ved
at drikke faare-b.; de gamle nordmænd trodde at kunne
overføre paa sig et vildt dyrs mod ved at drikke b. av
det. I folkemedicinen er b. blit anvendt som middel
mot mange sygdomme (f. eks. epilepsi). For særlig
virksomt ansaa man b. av henrettede og menstrual-b. Det
omskapte menneske faar sin skikkelse igjen ved at nyde
menneske-b.; paa samme maate kan elskov opvækkes.
Svartebøker som skrives, og kontrakter med den onde
bør undertegnes med b. Fostbrorskap sluttedes ved at
blande b. Som retslig bevismiddel blev b. brukt, idet
man antok at den dræptes saar begyndte at bløde naar
morderen kom ham nær. (Jfr. Baareprøve.)
Blodaarer, tidligere (uheldig) navn paa venerne (se
Aarer).
Blodaker, en aker nær Jerusalem som presterne
kjøpte for Judas’ forræderløn til begravelsesplads for
fremmede (Matt. 27, 7). Syd for Hinnoms Dal ved «det onde
raads berg» vises endnu en mark, som skal være denne b.
Blodavføring fremkommer naar der fra et sted i
mave-tarmkanalen optræder en blødning. Findes denne
i mavesækken eller i den øverste del av tarmkanalen,
vil blodet dekomponeres og blandes med ekskrementerne,
som blir sorte, tjæreagtige. Ved blødning i den nederste
del av tarmkanalen findes blodet som blodklumper i
avføringen eller som blodstriper utenpaa denne, saaledes
som det sees ved hæmorrhoider. — Se ogsaa Blodgang.
Bllod, blaat, se Blaat blod.
Blodbrækning (hæmatemesis), opkastning av blod,
enten som en mørk, flytende eller klumpet.masse (i
motsætning til blodet ved blodspytning) eller som mere
grumset «kaffegrut», er et symptom paa en alvorlig
lidelse i mavesækken (mavesaar eller mavekræft). Den
foreløbige behandling er ro og smaa isstykker som
nedsvelges, samt absolut diæt.
Blodbyld, Iegmandsuttryk for en byld i huden med
sterk betændelsesagtig blodoverfyldning omkring («kong»,
stor furunkel eller absces).
10
Blodbøk, varietet av den almindelige bøk med dypt
mørkerøde blade; tilsvarende varietet haves av flere
andre trær, f. eks. hassel; de finder endel anvendelse
som prydplanter og frembringer god farvevirkning ved
sammenstilling med lysløvede trær.
Blod-Egil, ifølge «Knytlingasaga» en mand av mægtig
dansk æt, blev av Knud den hellige utnævnt til høvding
paa Bornholm. Efter en kamp med venderne drak han
av øllet hvori der var løpet blod, og fik derfor sit navn
B.-E. Da han trods kongens forbud ikke skriftede sin
synd og tilmed drev vikingefærd, blev han avsat, men
levet fremdeles paa Bornholm. Saa forsvandt
imidlertid et stort norsk kjøbmandsskib, og da Olav Kyrre bad
sin svoger Knud undersøke hvordan dette var gaat til,
viste det sig at det var B.-E. som hadde plyndret det
og derpaa brændt det med hele mandskapet. Knud lot
ham saa hænge.
Blodforgiftning, et lægmandsuttryk for en fta et
saar utgaat infektion. Naar der f. eks. fra et stik- ′eller
snitsaar paa haanden sees rødme i omkredsen og røde
striper opover armen, et tegn paa at infektionen breder
sig med lymfekarrene (lymfangit), tales der om b. Som
oftest stanser infektionen ved de nærmeste lymfekjertler
(f. eks. i akselhulen), undertiden gaar den videre. Det
første tilfælde kan vistnok ledsages av høi feber og svær
avkræftelse, men helbredes dog i løpet av forholdsvis
kort tid, mens det sidste tilfælde (det populære:
sygdommen er gaat over i blodet) er en livsfarlig tilstand.
Blodfuldhet (plethora), en sykelig tilstand som grund
til hvilken man tidligere antok en forøkelse av
blodmængden. En saadan kan ogsaa forekomme, f. eks. i
form av en abnorm forøkelse av de røde blodlegemers
antal, men vites ikke at være hyppig. Oftest er vistnok
b. kun tilsyneladende, og man har i virkeligheten at
gjøre med en abnorm fordeling av blodet, ofte i
forbindelse med hjertehypertrofi, med derav følgende lokal
blodoverfyldning av visse organer som hjernen, huden
o. a. Personer som lider av b., har derfor et særlig
utseende, idet huden er svulmende med sterk
karfyldning især i ansigtet. Der er i regelen sterkt utviklet
fedme. Der er tilbøielighet til hjertebanken,
svimmelhet, susen for ørene, hæmorrhoider. Tilstanden skyldes
i mange tilfælde en for rikelig optagelse av
næringsmidler og findes derfor oftest hos sterke spisere.
Blodgang (dysenteri) optræder navnlig i de sydlige
og tropiske, men leilighetsvis ogsaa i de nordligere lande,
hvor den dog før i tiden (f. eks. i 18 aarh.) var meget
hyppigere end nu. Den optræder ofte epidemisk,
navnlig hvor de hygieniske forhold er slette, som under
krige, i fængsler o. s. v. Smitten synes tildels at
overføres med drikkevandet, men spredes tillike ofte ved
personlig berøring og utbredes ved ekskrementerne. Den
har sit sæte i tyktarmen, hvis slimhinde er sæte for
sterk betændelse. Hovedsymptomet er en voldsom
diarré, ofte 40—50 ganger eller mere i døgnet.
Avføringen er blandet med slim og blod og materie og ledsaget
av sterke smerter. Almenbefindendet er sterkt lidende.
Under epidemier kan dødeligheten være stor.
Undertiden blir sygdommen kronisk og kan strække sig over
aar. — B. kan dels skyldes amøber (hyppig i troperne),
dels forskjellige bakterier.
Blodgjødning, kunstgjødning fremstillet av tørret
blod av husdyrene, ofte dog tilsat mindre værdifulde
stoffer. Indholdet av plantenæringsstoffer er derfor meget
varierende; i regelen er b. dog for kostbar, idet
kvælstof, som er det vigtigste værdistof deri, kan faaes i
billigere og i lettere opløselig form i andre kunstgjødninger.
Blodhevn er den hevn som en dræpt persons
slegtninger utøver ved at dræpe banemanden selv eller nogen
av hans paarørende. Den er meget almindelig hos folk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
