Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
El
paa lavere kulturtrin og ansaaes hos de gamle nordboer
endog som en hellig pligt, en opfatning, som ogsaa fandt
uttryk i den ældste lovgivning. Kun langsomt lykkedes
det stat og kirke at faa b. avskaffet, saaledes i Norge
egentlig først mot slutten av Haakon Haakonssøns
regjering. (Se ogsaa Vendetta.)
Blodhoste (hæmoptyse), blodspytning, er som oftest
foraarsaket av en blødning i lungerne og i de fleste
tilfælde et symptom paa lungetuberkulose. Blodfarvet
opspyt kan dog ogsaa forekomme ved andre lungesygdomme
(lungebetændelse, lungeinfarkt, hjertesygdomme). I
motsætning til det opkastede blod ved blodbrækning (s. d.)
er det ophostede blod lyserødt og skummende. Den
foreløbige behandling er absolut ro, smaa isstykker i
munden, ispose paa brystet og hostestillende midler.
Undertiden sees god virkning efter en spiseskefuld
kjøkkensalt, som slukes ned med litt vand.
Blodhund, se Hunderacer.
Blodigle (hirudo officinalis). Findes i to arter. Den
graa eller tyske b. er paa rygsiden olivengrøn med
seks livlig rustrøde, sortplettede striper, paa buksiden
gulgrøn med sorte pletter og striper. Den grønne
eller ungarske b. er paa rygsiden sortgrøn med seks
gulrøde, sortplettede striper, paa buksiden olivengrøn,
sortrandet uten pletter eller striper. I begge ender findes
sugeskaaler. Den mindste angir hodeenden. Her findes
tre smaa skarpe «tænder», hvormed b. kan bite hul i
huden. Den kan opsuge en forholdsvis betydelig mængde
blod. B. anvendes nu, da man kjender faren for den
infektion som kan utgaa fra saaret, meget sjelden.
Tidligere anvendtes b. som avledende ved betændelser. Den
«kunstige b.» er et nu ikke mere anvendt apparat som
skulde erstatte b. Det bestod av en liten kniv og en
liten sugepumpe.
Blodkar, se Aarer og Kredsløpet.
Blodkongestion, en sykelig forøket blodoverfyldning
til et organ. Findes navnlig som symptom ved
hjerte-Ssygdomme, men kan ogsaa findes ved visse nervøse
lidelser, særlig hos saakaldte «blodfulde» (se
Blodfuldhet) individer, og beror da paa en forstyrrelse i
virkningen av blodkarrenes nerver.
Blodlegemer, se Blod.
Blodlus (schizoneura lanigera), en bladlusart som
suger paa epletrærnes grener og derved frembringer
kræftagtige saar og svulster paa disse. Utskiller paa
ryggen et hvitt uldlignende vokssekret som bedækker
lusene. Meget skadelig, men trives heldigvis ikke her i
landet.
Blodlutsalt, se Cyan.
Blodmangel, se Anæmi.
Blodmat. Blandt de eggehvitestofrike næringsmidler
er slagtedyrenes blod det billigste, og b. egner sig
derfor særlig som folkenæringsmiddel. Størstedelen av
eggehviten er blodets røde farvestof (hæmoglobin). Dette
indeholder jern i en form som let kommer organismen
tilgode. Blod har omtrent samme eggehvitemængde som
kjøt (18 pet.), men ikke fett og kulhydrater. Disse
tilsættes derfor under tillagningen (nyretalg, mel, gryn og
sukker). Svineblod ansees for bedst. De tider er forbi
da der hersket fordom mot b. Hos os spises den mest
som klub, pølse og pudding.
Blodmidder, se Midder.
Blodomløp, se Kredsløpet.
Blodpis. 1. (Med.) (hæmaturi). Uttømmelse av blod
sammen med urinen. Aarsaken er en blødning fra
nyrerne, blæren eller urinrøret, i regelen foraarsaket av
betændelse, sten- eller svulstdannelse paa disse steder,
eller av en traumatisk læsion av disse organer. I andre
tilfælde indeholder urinen ikke blod som saadant, men
kun opløst blodfarvestof (hæmoglobinuri), særlig under
Blodhoste—Blodspor
12
indflydelse av visse gifter (klorsurt kali, arsenik o. fl.).
I troperne, specielt Ægypten, forekommer endemisk en
b.-sygdom som beror paa irritation av urinveiene ved
en parasit (distomum hæmotobium). — 2. (Vetr.).
Rødsyke, rausott, hæmoglobinuri. En ofte dødelig
sygdom hos kvæget med utskillelse av opløst
blodfarvestof i urinen. Hyppig i Norge. Skyldes en
blodlegemesnylter, protozo (s. d.), piroplasma bigeminum, først
paavist av Babes 1888. Overførelse av smittestoffet sker ved
forskjellige arter av midden ixæxodes, hos os sandsynligvis
ved i. hexagonus («flaat»). I vort land er der ydet bidrag
til sygdommens belysning av dyrlæge A. Kragerud.
Blodplasma, se Blod.
Blodprop, koagulation, d. e. levring av blodet i
levende live inde i hjertet eller i et blodkar (hyppigst i
en blodaare, sjelden i pulsaarer), kan indtræde hvis der
er betændelse i aarevæggen (aarebetændelse), eller
hvis blodcirkulationen er meget langsom paa grund av
svækket hjertevirksomhet. Der avleirer sig da en paa
aarens væg fasthængende fast masse av fibrin og
blodlegemer, som kan fylde karret helt og fuldstændig hindre
blodcirkulationen gjennem det. En saadan fasthængende
masse kaldes i medicinen en thrombe. — Den samme
proces er det som foregaar, naar blødningen fra et
snitsaar stanser av sig selv; de overskaarne blodkar lukker
sig ved hjælp av en b. Av en saadan b. kan der
f. eks. ved en rask bevægelse løsne et stykke, som da
vil svømme videre med veneblodet til hjertet og derfra
til lungerne. Et saadant løsrevet stykke er det som
gjerne populært forstaaes ved en «b.»; dets medicinske
betegnelse er en embolus. Er stykket stort, kan det
tilstoppe en hel lungepulsaare, og døden indtræder da
pludselig, mens en liten b. kun gir anledning til en
begrænset lidelse (infarkt). — Fra venstre hjertehalvdel
kan en b. gaa ut i pulsaarerne og stanse blodtilførselen
til vedkommende legemsdel, f. eks. til en del av hjernen.
Denne del kan avdø.
Blodpølse, se Blodmat.
Blodregn og blodsne. Med regn eller sne falder
undertiden et støv, hvis farve er rød, brun eller rødbrun.
Det kommer ofte fra fjerne egne, baaret av de øvre
luftstrømme, som fra Nordafrika til Italien og Alperne,
til Madeira og Kanarierne. Ansaaes tidligere tildels som
et ondt varsel.
Blodrensende midler, i regelen avførende stoffer som
ved sin virkning skulde «fortynde og rense» blodet. De
anvendtes tidligere meget, navnlig ved bylder og andet
utslet,; nu kun sjelden. Blodrensende te er en
blanding av knuste enebær, blade av bukkeblad og
sennesblade.
Blodribs (ribes sanguineum), en til ribsfamilien
hørende prydbusk som stammer fra Nordamerika.
llodrot, tepperot, se Mure.
Blodserum («blodvand»), se Serum.
Blodskam, utugt mellem slegtninger i op- og
nedstigende linje eller mellem søskende, straffes efter
straffelovens § 207.
Blodsne, se Blodregn.
Blodspor. Ved efterforskning i anledning av mord
og drap kan undersøkelsen. av b., deres form, utbredelse
og beliggenhet paa det sted hvor forbrydelsen er begaat,
eller paa de gjenstande hvormed gjerningsmanden eller
offeret har været i berøring, ofte være av stor
betydning, og det er derfor av megen vigtighet at saadanne
merker bevares uforandret, indtil den sakkyndige
undersøkelse er foretat. Til paavisning av blod har man et
fuldstændig sikkert middel i den kemisk-mikroskopiske
hæminreaktion. Som et foreløbig, orienterende
prøvemiddel er vandstofhyperoksydopløsning meget
anvendelig. En saadan opløsning gir i berøring med blod en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
