Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
meget karakteristisk skumdannelse. For at skille
menneskeblod fra dyreblod benytter man en av Uhlenhut
og andre utarbeidet metode; denne beror derpaa, at
man av kaniner, som i løpet av et visst tidsrum har
været indsprøitet med blod av en dyreart, erholder et
serum som gir et bundfald ved at blandes med blod av
samme dyreart. Efter indsprøitning av kaniner med
menneskeblod gir altsaa deres serum reaktion med
menneskeblod, efter indsprøitning av hundeblod reaktion
med hundeblod o. s. v.
Bllodspytning, se Blodhoste.
Bllodstansning. Naar et saar bløder, sker b. i
regelen bedst ved at trykke saaret fast til med ren gaze
eller vat og anlægge en fast forbinding paa det
(kompression). Dette er altid nok, hvis blødningen kommer
fra en blodaare, men ikke altid hvis den kommer fra
en pulsaare. Man kan da tillike snøre et (helst elastisk)
bind omkring det saarede lem ovenfor saaret,
nærmere hjertet, saa at blodtilførselen til det saarede
blodkar hindres; en saadan sammensnøring maa dog høist
ligge et par timer. — Undertiden kan man stanse
blødning paa hænder eller føtter bare ved at løfte
vedkommende legemsdel høit i veiret, hvorved blodtrykket
formindskes. — I kirurgien foregaar b. ved at gripe
blodkarrene med tænger og ombinde («underbinde») dem
med traad. — Endelig anvendes ogsaa blodstillende
midler (styptica, hæmostatica), saadanne som enten
bevirker koagulation av blodet og thrombedannelse i de
blødende kar (klorjern), eller som ved indvirkning paa
karvæggens muskulatur bringer karret til at trække sig
sammen (adrenalin). Meget varmt (50° C.) eller iskoldt
vand har en lignende virkning. Andre stoffer (ergotin,
hydrastis o. s. v.) tages ind og frembringer gjennem
karnerverne en lignende, men usikker virkning. Den
blødende legemsdel skal holdes i absolut ro, hvorved
thrombedannelsen i blodkarrene begunstiges.
Blodstensmalm brukes tildels ved jernverkene som
benævnelse for jernglansmalm (s. d.).
Blodstigning, se Blodkongestion.
Blodstillende midler, se Blodstansning.
Blodstyrtning, sterk, pludselig optrædende blødning
fra lungerne (se Blodhoste) eller mavesækken (se
Blodbrækning). Aarsaken er i regelen tuberkulose
for lungernes, mavesaar for mavesækkens vedkommende.
Blodsved. 1. (Med.). Hos hysteriske personer kan
der paa grund av forstyrrelser i nervesystemet og derav
følgende abnorm indvirkning paa blodkarrene sees
blodfarvet sved. — 2. (Vetr.). B. er en, navnlig hos ædle
hester av og til forekommende eiendommelig form av
draapeformige smaablødninger paa huden. Betegnelsen
b. er uheldig, da lidelsen, som iøvrig er noksaa
gaadefuld, intet har med sved at gjøre.
Bllodtransfusion, indsprøitning av blod fra et
menneske i et andet menneskes blodaarer, anvendtes
tidligere av og til for at erstatte store blodtap eller for at
indføre friske blodlegemer ved visse forgiftninger
(kuloksydforgiftning). B. foretages nu forholdsvis sjelden,
dels fordi den er besværlig at utføre og kan medføre fare,
saaledes fare for hæmolyse, dels fordi nytten er
problematisk og den tilstræbte virkning i hvert fald efter
blodtap kan opnaaes ved intravenøs eller subkutan
indsprøitning av en saakaldt «fysiologisk» koksaltopløsning, d. e.
en koksaltopløsning paa 0.9 pct., svarende til blodets
saltgehalt. Transfusion av dyreblod i saa stor
mængde at det skulde kunne gjøre nogen nytte,
medfører livsfare og har aldrig været praktisk anvendt.
Bllodtrykket. Ved sammentrækningerne av
hjertekamrene blir blodet støtvis presset ut i pulsaarerne,
hvis vægger derved utvides. Ved det tryk som derved
opstaar, drives blodet ut i haarkarrene, og trykket syn-
Blodspytning—Blok
14
ker efterhvert i pulsaarerne. Ved næste
sammentrækning av hjertekamrene fornyes imidlertid blodmængden
i pulsaarerne. Trykket kommer paa denne maate stadig
til at veksle, og man kan skille mellem et systolisk og
et diastolisk tryk (se Hjertet). B. han maales paa
forsøksdyr ved at indlægge en kanyle i et blodkar og
forbinde den med et manometer. B. er størst i aorta
(det systoliske b. her er hos hesten bestemt til 180 mm.
kviksølv og er antagelig hos mennesket omtrent like
stort), det avtar utover mot periferien, særlig ved
pulsaarernes deling i de smaagrener som opløser sig i
haarkarnettet. I de store venestammer er b. under 0
(negativt). Klinisk forstaar man ved b. det sidetryk som det
cirkulerende blod øver paa pulsaarevæggen. Størrelsen
av det systoliske b. kan nogenlunde bedømmes ved at
føle paa pulsen, det kan nøiagtig bestemmes ved hjælp
av egne apparater (sphygmomanometer). Ved en hul,
luftfyldt kautschukmansjet som spændes rundt armen
og som staar i forbindelse med et manometer, kan man
maale det tryk som skal til for at trykke armpulsaaren
sammen saaledes at pulsen nedenfor forsvinder. Dette
tryk er gjennemsnitlig hos voksne sunde mennesker
100—140 mm. Tal over 150 og under 80 er i
almindelighet sykelige. Legemsanstrengelser, psykiske affekter
og varme øker b. Nyresygdomme, særlig skrumpnyre
(s. d.), er den hyppigste aarsak til økning av b.
Bloduttrædning, se Blødning.
Blodvand ((blodserum»), se Seru m.
Blodvidne, martyr.
Blodøre, hos hunden en bloduttrædning (hæmatom)
i det løse bindevæv mellem ørebrusken og huden.
Blodørn. I vikingetiden brukte man som en for en
fiende særlig vanærende dødsmaate at «riste b.», d. e.
skjære ribbenene løse fra ryggen og trække lungerne ut
gjennem aapningen.
Blloem [bløm], Walter (1868—), t. forfatter, har
foruten flere dramaer utgit en række romaner, «Das lockende
Spiel» (1908), «Das jüngste Gericht» (ny utg. 1911) o. fl.
Særlig kjendt er trilogien «Das eiserne Jahr» (1911),
«Volk wider Volk» (1912), «Die Schmiede der Zukunft»
(1913). B. var 1910—14 dramaturg ved hofteatret i
Stuttgart.
Bloemart [blumārt], Abraham (1564—1651), holl.
maler og raderer, en av de betydeligste italieniserende
hollandske malere. Malte bibelske og mytologiske
billeder, landskaper med staffage og portrætter. Av hans
fire sønner, som alle var kunstnere, var Cornelius
B. (1603—80) den betydeligste.
Bloemfontein [blū′m-], Britisk Sydafrika,
hovedstad i Oranjekolonien, før i boer-republikken Oranje
Vrystaat, 30 km. syd for Modder River, 1 377 m. o. h.,
med 26 925 indb. (1911), hvorav 14720 hvite. Ligger
ved jernbanen Port Elizabeth—Pretoria, som fra B.
sender en sidelinje mot øst til Ladybrand. Bekjendt
for sit varme, tørre, særdeles sunde indlandsklima, som
har vist sig særlig gunstig for brystsvake.
Blois [blwa], Frankrike, hovedstad i depart.
Loir-et-Cher, Orléannais, ved Loire, mellem Orléans og Tours,
76 m. o. h., 24 000 indb. Slottet hører til Frankrikes
vakreste historiske mindesmerker. Eddik- og
hanskefabrikation. B. (Blesae), hovedstad i grevskapet Blaisois,
tilfaldt 1498 kronen.
Blok (politisk), et efter fransk mønster navnlig i
Tyskland benyttet uttryk om en midlertidig sammenslutning
av forskjellige partier til støtte av en regjering eller
gjennemførelse av bestemte maal. Kjendt er navnlig
den av Bernh. v. Bülow 1906 skapte konservativ-liberale
b. som seiret over centrum og socialdemokratiet («den
sortrøde b.») ved valgene jan. 1907, men gik istykker
1909 paa spørsmaalet om arveskatten, og derved styrtet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
