Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
Bülow. Den blev erstattet av de konservatives og
centrums «sortblaa b.», som led nederlag ved valgene jan.
1912. Ogsaa i de enkelte tyske stater tales der om b.,
saaledes i Baden om den
frisindet-nationalliberale-socialdemokratiske stor-b.
Blok av træ eller jern har en eller flere skiver av
pokkenholt eller jern, dreibare om en fast bolt i et
b.-hus av træ eller av jernplater, som holdes i rigtig
avstand ved
stagbolter. Gjennem
aapning mellem
skive oz b.-hus
stikkes et taug, og
b. betegnes efter
antal tauge som er
ført gjennem den,
som enskaaren,
toskaaren o. s, Vv.
Rundt huset av en
træ-b. er i en
fordypning lagt en
taugstrop trædd
gjennem en krok,
for ophængning av
b. Istedenfor
taugstrop brukes strop
av baandjern. Om
jernbolten kan
være anbragt kule el.
rullelagere i
skiverne (patent-b.).
Et b.-hus av træ uten skiver, men kun med ett
gjennemgaaende hul, kaldes en skjøt-b. el. en jomfru,; og en
b. hvor tauget kan lægges ind over skiven, kaldes
kaste-b.
Blokāde kaldes i folkeretten avsperring av en
fiendtlig kyststrækning, saaledes at alt almindelig samkvem
med utenverdenen stanses. Nøitrale skibe hindres ved
b. fra at løpe ut og ind. De skibe som ikke respekterer
b., kan tages som god prise. Ifølge Pariserdeklarationen
av 16 apr. 1856 maa b. for at være forbindende være
effektiv, d. e. tilstrækkelig maritim styrke maa virkelig
hindre adkomsten. B. maa notificteres. Der skal
utfærdiges en b.-erklæring, som kundgjøres for de
nøitrale magter. Nærmere bestemmelser om b. indeholdes
i Londondeklarationen av 1909. Denne er imidlertid
Blok: 1 og 2 enkelt og dobbelt blok med
taugstrop; 3 og 4 samme mcd jernstrop;
5 metalblok; 6 og 7 kasteblok; 8
skjøtblok; 9 stjerteblok; 10 violinblok.
ikke blit ratificert og er saaledes ikke folkeretslig
bindende. Under den sidste verdenskrig blev hele
havomraader erklært som «faresoner», hvorved etablertes
en slags b. som tidligere ansaaes stridende mot
folkeretten. — Ved «freds-b.» forstaaes en avsperring av en
havn fra utenverdenen ved at forbyde skibe at løpe ut
og ind, uten at der forøvrig er krigstilstand. De særlige
pligter som paahviler nøitrale ved b. i krigstid, gjælder
ikke ved «freds-b.». Sml. Blokere.
Blokādebryter, skib, almindeligvis hurtiggaaende,
som gjennemtrænger eller søker at gjennemtrænge en
havns blokade. Hvis saadant lykkes gjentagende, regnes
blokaden ikke som effektiv.
Blokbøker kaldes de ved træsnit fremstillede bøker
fra tiden før og kort efter de bevægelige typers
opfindelse. Da fremgangsmaaten betinget et ensidig tryk,
maatte to og to blade klæbes sammen for at skaffe
sammenhængende tekst. De opbevarte b. er gjerne av
folkelig indhold med talrike illustrationer og kort tekst
som «Dødedanser», «Biblia pauperum» (s. d.) o. s. v.
Blokēre. 1. Ved militære midler at avspærre en
fremmed magts territorium (fæstning, havn m. v.) fra
samkvem med utenverdenen (se Blokade). — 2. At
sætte en type omvendt (g) for at antyde, at det mang-
Blok— Blom
16
lende bokstav senere vil bli indsat. — 3. At hindre en
arbeidsgiver fra at faa arbeidere for derigjennem at
tvinge ham til eftergivenhet. (Sml. Boycotting.)
Blokformer, større stempler, utskaaret i træ, som
brukes til trykning av tøi, voksduk og tapeter.
Bllokhus, en til vakthus og forsvar opført bygning
av træ eller sten; tak og vægger beskyttes mot
beskytning ved jorddækning. Moderne b. er indrettet for
infanteribesætning, mitraljøser
eller smaat skyts og utføres
i regelen provisorisk
umiddelbart før eller under en
krig. De anvendes saavel
til selvstændig forsvar som
til støtte for andre
forskansninger (gravforsvar, se
Caponièrer). I ældre tid
hadde solid laftede
tømmer-b. tilstrækkelig
motstandskraft (herav navnet),
ved permanente fæstninger.
Blokkebær, se Skintryte.
Bloksberg, se Blocksberg.
Blokskib, ældre, avrigget, forankret krigsfartøi, som
tidligere anvendtes til forsvar av havner, indløp el. 1.,
altsaa et slags flytende batteri.
Blloksystem (bloksignalsystem), først anvendt i
England. Benyttes især paa dobbeltsporede
jernbanestrækninger for at muliggjøre avsendelsen av mange tog med
korte mellemrum og uten fare for at de paa
strækningen mellem to stationer skal indhente og paakjøre
hinanden. Banelinjen mellem stationerne deles i to eller
flere blokintervaller ved etablering av blokposter,
utstyret med signalmaster (bloksignaler) og i indbyrdes
telegrafisk forbindelse.. Denne forbindelse kan enten
blot fremkalde et avertissementssignal, hvorefter
blokposten stiller sit mastesignal, eller den medfører en
saadan mekanisk avhængighet at mastesignalet ikke kan
trækkes til stillingen «fri bane», med mindre det i
forveien er utløst (deblokert) ad elektrisk vei av
naboblokposten, som derved samtidig blokerer sit eget signal.
Saa længe et tog bevæger sig over et blokinterval, er
dette sperret ved stopsignal for alle følgende tog, til
naboblokposten har meldt toget ute av intervallet. Paa
enkeltsporede strækninger hindres paa lignende maate
ved b. at togene kjører mot hinanden. De apparater
hvorigjennem de elektriske meldinger træder synlig frem
for blokposten, kaldes blokapparater; de forekommer i
mange forskjellige konstruktioner hvorav hos os særlig
er kjendt system Siemens & Halske.
Bloktind, en spids fjeldtop (1 032 m.) syd for
Tjongsfjorden i Rødøy herred, Nordland fylke.
Bllom, Christian (1782—1861), n. assuransedirektør
og skibsreder, har bl. a. skrevet musikken til
Bjerregaards «kronede» norske nationalsang «Sønner av Norge»
(1820). Tekst og musik blev efter priskonkurranse
belønnet med 100 spd. hver. Broren Fredrik B. (1769
—1806), død i Vestindien, var en bekjendt violinist.
Blom, Gustav Peter (1785—1869), n. embedsmand,
politiker og historiker. B. blev sorenskriver 1810 og
sendtes 1814 som 2den repræsentant for Jarlsberg til
Eidsvold, hvor han sluttet sig til det Wedel’ske
unionsparti. Hans dagbok herfra (offentliggjort i «Historisk
Tidsskrift» 3 r., 1 bd., 1888) er interessant. 1826 blev
B. byfoged i Drammen og var 1831—57 amtmand i
Buskerud. Han repræsenterte Drammen paa alle
Storting 1830—48, undtagen 1845. Han hadde her
betydelig andel i en række av de vigtigste lovarbeider. B.
bidrog meget til at gjøre Norge kjendt i utlandet ved
sine verker «Das Kõönigreich Norwegen, statistisch
be-Blokhus: a skytehuller.
og
de anvendtes da selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
