Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19 Blomster—Blomsterstand 20
ger av utviklingen av blomsterbunden. Hæver denne
sig kegleformig op fra b.s midte, saa blomsterdækket og
støvbærerne tilsyneladende er fæstet under
blomsterbunden, kaldes b. «undersædig» el. undersittende; sitter
blomsterdækket og støvbærerne paa randen av en
skiveel. krukkeformet blomsterbund, er b. «omkringsædig»
el. omkringsittende, og støvveien sitter da frit i midten
av underbægeret, som blomsterbunden i dette
tilfælde kaldes. Vokser underbægeret derimot sammen
med frugtknuten, fremkommer den «oversædige» el.
oversittende b.; blomsterdække og støvblade sitter her over
frugtknuten (jfr. figurerne). Bladene i b.s fire bladsæt
er hyppigst kransstillet, sjeldnere skruestillet; oftest
staar bladene i en krans ut for mellemrummene av
nabokredsens. Tallet av blade i den enkelte krans er
forskjellig, hos enfrøbladede er 3, hos tofrøbladede 4 og
5 almindeligst, men der forekommer ogsaa andre tal
enten i alle eller i enkelte bladkredser, likesom der
kan være mere end en kreds av samme bladform (oftest
av støvbladene); tallet av frugtblade er derimot ofte
reducert. I henseende til bladenes indbyrdes stilling i
b. tales om «regelmæssige» og «uregelmæssige» b. Hos
de første er bladene i hver kreds ensdannet og stillet
med samme mellemrum; b. blir i dette tilfælde
flersymmetrisk; herfra undtages dog saadanne som katost,
hvis kronblade hver for sig er skjæve, mens den hele
b. dog gjør et regelmæssig indtryk. Uregelmæssige b.
er i regelen énsymmetriske (f. eks. erteblomstrede),
sjelden ganske usymmetriske (canna). :
Blomster, kunstige, efterligninger av naturlige b., er
en vigtig gren indenfor modeindustrien og gjenstand for
fabrikation i det store i Berlin, Paris, Wien o. fl. steder.
Tidligere blev der især fremstillet fantasi-b., men nu
søker man at komme de naturlige b. saa nær som mulig.
De enkleste kunstige b. fremstilles av papir, de finere
av kautschuk, batist, silkeflor, taft, fløiel o. a. tøier.
Bladene uthugges med særlige jern og gaaes efter med
saksen, aarer og ribber frembringes ved stempler som
er gravert i den ønskede form, likesom kronbladene
bøies med varme jern. Støvdragere og grifler lages av
silke- el. bomuldstraader, som ved dypning i en
limopløsning faar den nødvendige stivhet, stilken av glødet
jerntraad overtrukket med papir el. silke. De fineste
sorter farves først efterat de er færdītïge, og den
naturlige b.s lugt efterlignes ved hjælp av æteriske oljer.
Blomsterbund, se Blomst.
Blomsterdyr, se Koraldyr.
Blomsterdække, se Blomst.
Blomsterflue, seAnthomyiīa. -
Blomsterkop, blomsterstanden hos vortemelk, s. d.
Blomsterløk kaldes i daglig tale de underjordiske,
vegetative formeringsorganer av en del prydplanter,
hvadenten de er virkelige løk, som hos arter av liljefamilien
og narcisfamilien, eller de er knolder, som hos arterne
av ranunkelfamilien. Dyrkningen av b.-veksterne
foregaar i størst maalestok i Holland, især i Haarlem,
hvorfra der aarlig utføres store mængder av b.
Blomstermaaned, i den norske almanak fra 1816
og i de svenske fra 1749 navnet paa mai maaned.
Blomstermaleri, som særegen kunstgren, stammer
fra Holland, hvor det i det 17 aarh. bragtes til sin
største høide av mestere som Jan Brueghel (1568—1625),
Jan Davidz de Heem (1606—83), Abraham Mignon (1640
—79), Willem van Aelst (1626—70), Rachel Ruysch (1664
—1754) og Jan van Huysum (1682—1749).
Blomsterplanter (phanerogamæ), den ene store
hovedgruppe av planterne, nemlig de som har blomster
og formerer sig ved frø, i motsætning til de
blomsterløse planter (cryptogamæ) som mangler blomster og
formerer sig ved sporer.
Blomstersivene (juncaginaceæ), en familie av
enfrøbladede, hvorav blomstersiv (scheuzeria) vokser hist
og her i vore myrer, og trehake (triglochin) er alm.
ved strandbredder og paa sumpige steder.
Blomstersprog kaldes den fra Orienten stammende
kunst (selam) at kunne meddele tanker og følelser
hemmelig til andre ved hjælp av blomster. Skal være
opfundet av haremskvinder. Det østerlandske b. grunder
sig paa blomsternes navne, det vesterlandske derimot
paa en mere eller mindre vilkaarlig valgt symbolsk
betydning som tillægges de forskjellige blomster. Allerede
1 middelalderen var liljen symbol paa renhet og uskyld,
rosen paa kjærlighet og glæde. Farven var især det
bestemmende, grønt betydde haab, gult glæde og rigdom,
sort sorg o. s. v. Blomster anvendes ogsaa som symbol
for et folk, et fyrstehus etc., f. eks. liljen (fleur de lys),
Bourbonernes kjendte vaaben.
Blomsterstand, en samling blomster som er
saaledes ordnet i forhold til hinanden at de utgjør et
avsluttet hele og danner en vel begrænset del av planten.
En b. repræsenterer et i forplantningens tjeneste staaende
skudsystem, hvis akse har eiendommelige
forgreningsformer, og hvis blade er sterkt metamorfosert. Foruten
blomstens fire forskjellige slags blade har b. ogsaa
høiblade; disse kaldes dækblade hvis de støtter en blomst,
men forblade, hvis de sitter paa selve blomsterstilken.
I morfologisk henseende er der to hovedgrupper av b.:
racemøse og cymøse. Hos de første grener
hovedaksen sig sterkere end sideakserne. Av de racemøse b.
Klase
av hyrdetaske.
Kurv Aks
av løvetand. av kjæmpe.
er følgende de vigtigste: 1. Klasen, som har stilkede
blomster paa en forlænget hovedakse, f. eks. hyrdetaske.
2. Akset, med sittende blomster paa en forlænget
hovedakse, f. eks. kjæmpe. Er aksen tyk og kjøttet,
kaldes akset kolbe, f. eks. hos myrkongle (calla),
dersom akset efter avblomstringen falder av som et hele,
kaldes det rakle, f. eks. bjerk, hassel. 3. Hodet har
kort hovedakse og sittende blomster (kløver). Er hodet
Kvast av arve.
Skjerm av primula.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
