Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
ved basis omgit av en samling høiblade (svøp), kaldes
det kurv (løvetand). 4. Skjermen har stilkede
blomster som utgaar fra en meget kort hovedakse (primula).
Hos de cymøse b. grener sideakserne sig sterkere end
de relative hovedakser, som utvikler en endeblomst.
Herhen hører f. eks.: 1. Kvast, d. e. hver relative
hovedakse frembringer to grener (arve). 2. Enarmede
kvaster, d. e. hver relative hovedakse faar kun én gren
(forglemmigei). Efter grenens stilling opstaar forskjellige
slags kvaster.
Blomsterur (bot.). Hos enkelte planter aapner og
lukker blomsterne sig paa en bestemt tid av dagen. Ved
sammenstilling av flere saadanne vekster hvis aapning
og lukning i forhold til hinanden falder til forskjellig
tid paa dagen, er det lykkes at konstruere saakaldte b.
Linné er den første som har sammenstillet et saadant.
Blomstrand, Christian Wilhelm (1826—797), sv.
kemiker, deltok 1861 i en ekspedition til Spitsbergen,
1862—95 professor i kemi (og mineralogi) i Lund. B.
har utført talrike videnskabelige undersøkelser, især
over uorganiske emner, og analysert mange, især
skandinaviske, mineralier. Nævnes kan hans verk «Chemie
der Jetztzeit» (1869), som endnu har betydning for nye
generationers forstaaelse av brytningen mellem
anskuelserne om de kemiske forbindelsers bygning ved
valensbegrepets indførelse, samt den saakaldte
«Blomstrand-Jørgensenske teori» om metalammoniakforbindelsernes
bygning.
Blond (fr.), lys av haar og hudfarve; blondin,
lyshaaret mand; blondine, lyshaaret kvinde.
Blondel de Néslle [blõdǽl də neél], fr. digter fra
12 aarh. Efter sagnet vandret han rundt som sanger
for at finde den fangne Richard Løvehjerte, indtil han
endelig paa slottet Dürrenstein hørte ham svare fra
brystvernet (operaen «Richard Løvehjerte» av Grétry).
Blonder, simplere sorter kniplinger, oftest av
raael. halvsilke; hekles ogsaa av andre raastoffer.
Bllondin [blõdǣ′], Charles (1824—97), fr. linedanser,
het egentlig Jean François Gravelet. Gik flere
ganger over Niagara paa en line 50 m. over faldet, sidste
gang 1860 paa stylter.
Blondīne, se Blond.
Blondlot [blõlå′], Prosper René (1849—), fr.
fysiker, fra 1886—1910 professor ved det
naturvidenskabelige fakultet i Nancy, har fornemmelig arbeidet paa
elektricitetslærens omraade (Hertz’ske bølger,
røntgenstraaler o. s. v.). I 1902 mente han at ha paavist at
røntgenstraaler var polariserte, men kom senere til det
resultat, at det ikke var røntgenstraaler han hadde
arbeidet med, men et nyt slags straaler, som han kaldte
N-straaler (efter Nancy), og som han mente at kunne
paavise derved at de skulde bringe en liten, nogen mm.
stor plate belagt med fosforescerende svovelkalcium til
at lyse sterkere. Carpentier mente at kunne paavise, at
saadanne N-straaler utsendtes fra mennesker og dyr, idet
de opstod ved livsprocesserne. Tyske og engelske
fysikere, som forgjæves har søkt at eftergjøre B.s forsøk,
stillet sig skeptisk overfor dem, og ogsaa i Frankrike blev
de møtt med tvil, mens paa den anden side mange av
Frankrikes mest fremragende fysikere har anerkjendt
forsøkene, likesom B. i 1904 tildeltes det franske
videnskapsakademis pris paa 50 000 frc. for sine fysiske
arbeider. De fleste antar vel nu at N-straalerne ikke
eksisterer.
Bloomerdragt [blūūmə-], kvindedragt, væsentlig som
den mandlige, med nogen ændring, indført av Amalia
Bloomer (1817—94), som 1850 i Nordamerika forsøkte
at avskaffe skjørtet og erstatte det med benklær
(petticoat reform). Møter avholdtes, og Bloomerforeninger
dannedes i Amerika og England.
Blomsterur—Bluhme
22
Bloomfield [blú¥mfīld], Maurice (1855—), amer.
indolog, f. i Østerrike. Blev 1881 professor i sanskrit
og sammenlignende sprogforskning ved Johns Hopkins’
universitet i Baltimore og har utgit indiske tekster i
engelske og tyske samlerverker. B. ansees som autoritet
navnlig i spørsmaal vedkommende Veda-litteraturen.
Bloomfield [blúmfīld], Forenede Stater, by i staten
New Jersey, 19 km. nordvest for New York; 17 000 indb.
Uldindustri, skofabrikation.
Bloomington [blū′mitn], Forenede Stater, by i
Illinois midt imellem Chicago og St. Louis, 27285 indb.
(1916), en driftig industriby med kulgruber, et vigtig
jernbanemidtpunkt, (wesleyansk) universitet.
BIōt er hos de germanske folk navnet paa ofring,
offerhøitid; at blote betyder dels at ofre til guderne, dels
at dyrke dem. — I sagaerne betyder blotmand en
hedning som dyrker æserne, jfr. Blot-Sven. —
Offerdyrets blod opsamledes i særlige kar, blotboller. —
At fælde blotspaan var at spikke træfliser for
derigjennem at søke oplysning om fremtiden. [Litt.: R.
Keyser, «Samlede afhandlinger», s. 373.]
Blōt-Sven, sv. konge, benyttet sig (omtr. 1080) av
sin svoger kong Inges forsøk paa at utrydde hedenskapet
blandt svearne til at ta magten, hvorefter han
gjenoprettet gudedyrkelsen (derav tilnavnet). Tre aar efter kom
Inge tilbake og fældte ham ved hans gaard.
Bllouët [blwé], Paul (1848—1903), fr. forfatter,
pseudonymet Max O`Rell, var med som officer i den
fransktyske krig i 1870, tok senere avsked som militær, opholdt
sig i længere tid i England, blev berømt ved sine
skildringer av engelskmænd og engelske forhold, utvidet sit
felt ved reiser til Amerika og engelske kolonier. De
mest kjendte av hans bøker er «John Bull et son île»,
«Jonathan et son continent», «La maison John Bull et cie».
Blōwitz, Heinrich Stephan Oppert, kaldt
de B. (1825—1903), fr.-eng. journalist, f. i Böhmen.
B. blev 1874 korrespondent for «Times» i Paris og
opnaadde hurtig at bli verdenskjendt som pressemand,
navnlig som uforlignelig reporter. Hans styrke var en
sjelden evne til at vinde og vedlikeholde forbindelser
med ledende personligheter. Hans erindringer, «My
memoirs» (1903), hvorav «Mellem fyrster og diplomater»
(Kra. 1904) er en forkortet norsk overs., blev nærmest
en litterær skuffelse.
Bluff [bløf] (eng.) betyder opr. brat, steil, trodsig;
som substantiv ofte figurlig: skalkeskjul, tom
undskyldning, komediespil, praleri.
Bluffs [blfs], terrasseformige tertiære plataaer langs
Mississippi ovenfor dens egentlige delta, begrænser dens
oversvømmelsesomraade paa østsiden som en
sammenhængende vold, paa vestsiden som skilte høider.
Bluhme, Christian Albrecht (1794—1866), d.
politiker. Blev 1848 handelsminister i marsministeriet,
men traadte ut i nov. s. a. Som direktør for Øresunds
toldkammer (1850—58) ledet B. de forhandlinger som
1857 førte til Øresundstoldens avløsning. Okt. 1851 blev
han utenriksminister og forberedte overgangen til
helstatspolitikken, idet han med Preussen og Østerrike traf
de skjæbnesvangre avtaler av 1851 og 1852 som
nødvendiggjorde en fællesforfatning og junigrundlovens
indskrænkning til kun at ha gyldighet for kongerikets
særlige anliggender. Da B. i 1852 blev førsteminister,
gjennemførte han ved bondevennernes hjælp hær- og toldenheten
og tildels den fælles arvefølgeordning, men da han ikke
vilde gaa med paa helt at utelukke riksdagen fra
medvirkning ved fællesforfatningens gjennemførelse, overgav
han april 1853 førsteministerposten til A. S. Ørsted. Han
blev dog staaende som utenriksminister og hævdet
Danmarks nøitralitet i Krimkrigen; decbr. 1854 gik hele
ministeriet av. Juli 1864 kaldtes B. atter til første- og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
