Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
utenriksminister, men hadde nu blot at avslutte freden
i Wien. Da dernæst forfatningsspørsmaalet skulde løses,
vek B. nov. 1865 pladsen for ministeriet Frijs.
Blluhme, Johannes Bartholomæus (1681—1753),
d. prest, f. i Tønder. Han blev tidlig grepet av
pietismen. 1707—28 var B. prest i Sønderjylland, men
sidstnævnte aar blev han av Fredrik IV kaldt til Kbh. som
tysk slotsprest. Under Kristian VI vandt B. som
kongens fortrolige raadgiver avgjørende indflydelse paa de
kirkelige anliggender, f. eks. ved konfirmationens
indførelse 1736. For eftertiden er B. kommet til at staa
som ophavet til alt det bigotteri som kjendetegner
Kristian VI’s regjering. I virkeligheten øvet han i mange
henseender en mildnende indflydelse paa kongen; han
motsatte sig saaledes saa længe som mulig at der blev
skredet haardt ind mot de separatistiske retninger, da
det var uforenelig med hans anskuelser at anvende
verdslig magt i aandelige saker. Under Fredrik V
beholdt han sin stilling som hofprest, men mistet
efterhaanden sin indflydelse.
Blum, Robert (1807—48), t. politisk agitator og
skribent, blev 1848 fører for demokratiet i:Sachsen,
indvalgtes i forparlamentet og siden i riksforsamlingen i
Frankfurt, hvor han blev en av venstres førere. I sept.
1848 sendtes han til Wien for at tilkjendegi borgerne
venstres bifald. Da han her deltok i barrikadekampen,
blev han ved byens overgivelse skutt. Hans død vakte
stor forbitrelse i Tyskland.
Blumauer, Aloys (1755—98), østerr. digter, jesuit,
senere offentlig censor, bekjendt for sin travesti av Vergils
«Æneide» (1784). Han viste i sine digte berøringspunkter
med Wieland, men var plumpere end denne.
Blumenau, Sydamerika, distrikt og by i den
brasilianske stat Santa Catharina i Itajahy’s dal, 6 500 km.Ċ,
86 000 indb., den mest blomstrende av de tyske kolonier
i Sydbrasilien, grundet av Hermann B. 1850. Utførsel
av landbruksprodukter. Byen B. ligger ca. 80 km. op
fra mundingen av den farbare Itajahy, 30 m. o. h., under
269 55′ s. br.
Blumenbach, Johan Friedrich (1752—1840), t.
læge og zoolog, har gjort sig fortjent av den
komparative anatomi («Handbuch der vergleichenden Anatomie
und Physiologie», 1804). Tilhørte den Albr. v. Hallerske
retning og opfattet som denne den komparative anatomi
væsentligst som en hjælpevidenskap for fysiologien, som
gjennem organernes forskjellige utformning hos rækker
av dyr kunde gi vink om disse organers fysiologiske
grundeiendommeligheter.
Blumenthal, Leonhard, greve av (1810—1900), t.
officer, deltok som general Bonins stabschef i felttoget
mot Danmark 1849. 1864 var han prins Friedrich Karls
stabschef og hadde væsentlig del i ledelsen av stormen
paa Dybbøl og overgangen til Als. Efter krigen blev
han brigadegeneral. 1866 og 1870—71 var han stabschef
hos kronprinsen av Preussen, utmerket sig ved
Kōöõöniggräåtz og Sedan ved sine kloke dispositioner, blev efter
krigen dotert med 450 000 mk., utnævnt til chef for 4de
armékorps, blev greve og generalfeltmarskalk.
Blumenthal, Mathias (1719—63), n. maler, f. av
tyske forældre som bosatte sig i Norge. B. virket i
Bergen, hvor han utførte en række interiørdekorationer,
bl. a. i Korskirken og paa raadhuset (allegorien «Justitia»,
nu i Bergens Billedgalleri). Hans arbeider, som viser
rokokotidens smak, utmerker sig ved adskillig elegance
og sans for effekt. Dette præger ogsaa den række
portrætter som han har malt av bergenske patriciere (av
Jens Kahrs og hustru, et gruppebillede av deres 18 barn,
av Hendrich Fasmer, Nils Griis Alstrup og hustruo.s. v.).
Blumenthal, Oskar (1852—1917), t. forfatter, gjorde
sig bemerket ved sine strenge teaterkritikker i «Berliner
BÞluhme—Blyant 24
Tageblatt», var fra 1888—98 direktør for Lessingteatret
i Berlin, har vist sig som talentfuld epigramdigter
(samlingerne «Aus heiterem Himmel» og «Aufrichtigkeiten»),
skrev i 1880-aarene fransk paavirkede skuespil som
gjorde lykke ved sikker teknik, god dialog og vittige
indfald («Der Probepfeil», «Die grosse Glocke», «Ein
Tropfen Gift».) Senere har han mest laget farcer, bl. a.
sammen med Gustav Kadelburg.
Bluntschli, Johann Caspar (1808—81),
schweizisktysk retslærd, blev i ung alder professor i sin fødeby
Zürich og deltok meget i Schweiz’ politik. Misfornøiet
med den politiske utvikling forlot B. Schweiz og blev
professor ved universiteterne i München og Heidelberg.
Ogsaa i Tysklands politik deltok B., men utøvet
samtidig en rik og omfattende forfattervirksomhet, som
utmerker sig ved aandfuldhet og grundighet. Hans
hovedverker angaar folkeret, politik og statsret. Sammen med
Brater utgav B. «Deutsches Staatswörterbuch».
Blluse, klædningsstykke som sitter løst om
overkroppen. Oprindelig i skjorteform med livbelte (brukes
av engelske og franske arbeidere), nu ogsaa om et
kortere plag som matros-b. el. dame-b., som kun naar til
livet.
Blusse (sjøuttr.), gi lyssignal, f. eks. efter lods. Hertil
brukes en slags kost eller veke av bomuldsgarn som
vætes i terpentin eller parafin.
Bly er et metal (kem. tegn: Pb — 206.4) som har
været kjendt allerede i oldtiden. Det forekommer i
naturen mest som svovel-b. (b.-glans) og fremstilles av
dette ved rostning, eller ved sammensmeltning med
jern, hvorved svovelet, som har større affinitet til jern,
forener sig med dette. Ved disse fremgangsmaater faaes
det saakaldte verk-b., som er urent og ofte indeholder
sølv (se Avdrivning). B. raffineres ved en
oksydationsproces som fortrinsvis angriper forurensningerne. B.
er et graablaat, meget bløtt og seigt metal: smp. 330° C.,
sp. v. 11.4. I luften taper det sin glans, idet der paa
overflaten danner sig et lag b.-suboksyd. Ved samtidig
paavirkning av luft og vand dannes giftige b.-karbonater
(b.-hvitt). Ved glødning i luften dannes b.-aske, en
pulverformig blanding av b. og b.-oksyd. — B. anvendes
i form av støpte og derefter valsede plater til
taktækning og til beklædning av beholdere som skal være
lufttætte eller syrebestandige. B.-rør presses ved
hydraulisk tryk gjennem en ringformig aapning og anvendes
til avløpsrør samt til beklædning av elektriske kabler.
B.-hagl fremstilles ved at la smeltet b. (med en liten
tilsætning av arsenik) falde gjennem et sold fra en
saadan høide at b. stivner under faldet. Naar undtages til
plater, traad og rør samt ruteindfatninger og projektiler,
anvendes b. sjelden i ren tilstand, men legert med andre
metaller (se Legeringer).
Blyacetāt, eddiksurt blyoksyd, blysukker,Pb(C2H3902)2)
3H20O, faaes som et hvitt, krystallinsk, i vand
letopløselig stof ved at opløse blyoksyd i en blanding av
eddiksyre og vand og inddampe opløsningen til
krystallisation. Kan forene sig med forskjellige mængder
blyoksyd til «anhydrobasiske» b., av hvis vandige opløsning
ved tilledning av kulsyre utskilles blykarbonat (blyhvitt).
Den vandige opløsning av et av disse salter kaldes
blyeddik. Blyvand er blyeddik fortyndet med noget
vand og spiritus. Eddiksyrens blysalter anvendes paa
mange maater i kemien, bl. a. ved fremstillingen av
visse blysalter (f. eks. blyhvitt) eller eddiksure salter
(f. eks. aluminiumacetat). Blyeddik og blyvand benyttes
som lægemidler. Som alle blysalter er ogsaa b. giftig.
Blyant. 1. (Mineral.), d. s: s. grafit (s. d.). — 2.
Skrivemiddel. Til skrivning paa tykt papir brukte man
oprindelig en legering av bly og tin, nu brukes b., en i
træ indlagt blanding av grafit og ler. B.-fabrikationen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
