Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
falder i tre dele: a. fremstillingen av grafitstifterne,
b. træindfatningens fabrikation og c. begges forening og
bearbeidelse til færdig produkt. Grafiten blir først malt
og slemmet og derefter blandet med ler i forskjellige
forhold. Jo mere ler der tilsættes, desto haardere blir
b., og desto lysere strek gir den. Den fremkomne
plastiske deig presses til traadlignende, bløte staver av
rundt, kvadratisk, sekskantet eller flatrektangulært
tversnit og skjæres derpaa op i den ønskede længde, rettes
ut, tørres og brændes i lufttæt lukkede, ildfaste
lerkapsler. Til indfatning benyttes til fineste b. den
vellugtende, brune floridaceder, endvidere til middelsfine
det vestindiske cedertræ eller saakaldt sukkerkassetræ
og til billigere b. løn, asp og hvitbøk. Veden opskjæres
i tynde bretter av længde som b. og av bredde svarende
til seks enkelte b.; de høvles glatte paa den ene side,
hvorpaa der utskjæres seks fordypninger svarende til
stifternes enten halve eller hele tversnit. Efterat
stifterne er indlagt, lægges der saa et nyt bret med eller
uten fordypninger ovenpaa. Baade stifterne og bretterne
er i forveien overstrøket med litt lim. Det hele
indlægges saa i presser og tørkes. Egne høvl- og
fræsemaskiner opskjærer derefter de sammenlagte bretter til
enkelte b., som tilsidst poleres, avskjæres glat i enderne
og paatrykkes firmamerke. B. betegnes efter stigende
haardhet med nummer fra 1—5, hvor høieste nr. er
haardest. Fine tegne-b. fremstilles forøvrig i en hel
række haardhetsnuancer, f. eks. L. & C. Hartmuths
«kohinoor» i HHAHH—H, F (midlere haardhet), E—BB
bløtere sorter).
Blyanttræ (juniperus virginiana), et fra Nordamerika
stammende træ tilhørende samme slegt som eneren.
Dets rødbrune, vellugtende ved, som gaar under navn
av falskt el. rødt cedertræ, anvendes til blyanter, til
cigarkasser o. a. B. dyrkes ogsaa i Europa, især i
Tyskland, som prydtræ.
Blyaske, se Bly.
Blücher, Gebhard Leberechtv., fyrste av
Wahlstatt (1742—1819), preus. feltherre, gik tidlig ind i svensk,
siden i preussisk tjeneste, men tok avsked 1772, traadte
i 1787 paany ind i hæren. I felttoget mot Frankrike
utmerket han sig som rytteranfører. I slaget ved
Auerstädt førte han det preussiske rytteri, utmerket sig især
paa tilbaketoget ved at samle resterne av hæren og føre
den mot nord under stadig kamp med den forfølgende
Bernadotte, som endelig tvang ham til at overgi sig i
Lübeck. I den følgende tid tok B. ivrig del i Preussens
bestræbelser for at avryste Napoleons aak. 1813 fik han
overkommandoen over
den schlesiske armé som
forenet sig med russerne,
kjæmpet ved Lützen og
Bautzen og vandt seieren
ved Haynau. Efter
utløpet av vaabenstilstanden
slog han Macdonald ved
Katzbach og deltok med
største hæder i slaget ved
Leipzig (16—19 okt. 1813).
I januar førte han den
forsterkede preussiske armé
ind i Frankrike og
beseiret sammen med russerne
Napoleon, som dog først
gav tapt da hans generaler
begyndte at svigte ham.
B., som efter slaget ved
Leipzig var blit
feltmarskalk, blev efter krige
ophøiet til fyrste av
Wahl-G. L. v. Blücher.
Blyanttræ—Blykammer
26
statt. Efter Napoleons tilbakekomst fik B. atter
befalingen over den preussiske armé som rykket ind i
Belgien for at forene sig med englænderne under
Wellington. Napoleon kastet sig over B. og slog ham ved
Ligny 16 juni 1815. To dage efter angrep Napoleon
Wellington og hadde allerede halvveis beseiret denne, da
B., som med utrættelig iver hadde samlet sin halvt
ødelagte armé og uten ophold var marsjert til valpladsen,
ankom og vendte Napoleons seier til et almindelig nederlag.
Blyeddik, se Blyacetat.
Blyfōlieer utvalsede, papirtynde blade av bly;
benyttes bl. a. til indpakning av te og tobak.
Blyforgiftning. Den akutte b. er sjelden. Den viser
sig som en heftig mave-tarmbetændelse. Motgift er
svovelsure alkalier (glaubersalt, engelsk salt), eggehvite
eller melk. Den kroniske b. optræder navnlig hos
personer som i fabrikker eller paa anden maate (malere,
rørlæggere) arbeider med blyforbindelser som blyhvitt,
mønje. De almindelige symptomer er en blaalig stripe
paa tandkjøttet langs tænderne (blyrand), heftige
tarmkolikker («malerkolik»), haardt, indtrukket underliv,
forstoppelse, nervelidelser med paafølgende muskellamheter,
hyppigst i fingrenes strækkemuskler, hjernelidelser med
heftig hodepine og kramper. Endelig er der en
forbindelse mellem den kroniske b. og gigt samt en form av
kronisk nyrebetændelse, likesom drikfældighet forøker
mottageligheten for b. Efterat fabrik- og
verkstedshygienen er forbedret, og efterat blyarbeiderne har lært
aldrig at spise uten først at vaske sig, forekommer
sygdommen sjeldnere.
Blyglans, den vigtigste blyerts, bestaar av blysulfid
(PbS) med ca. 86 pct. bly, men indeholder desuten ofte
litt jern, kobber, sink, antimon o. a. metaller. Vigtigere
er det at næsten al b. pleier at indeholde en liten
mængde sølv, saa den tillike er en av de vigtigste
sølvertser. Sølvgehalten veksler fra nogen hundrededele eller
tusendele av en pct. op til 2 pect., i almindelighet dog
mellem 0.01 og 0.3 pct. B. er blygraa, ugjennemsigtig.
med sterk metalglans og krystalliserer i det regulære
system. Den er tung (sp. v. 7.5) og bløt, saa den med
lethet ridses av en kniv. Forekommer i drivværdig
mængde paa en mængde steder, saaledes ved Sala i
Sverige, Harzen, Erzgebirge, Kårnthen, flere steder i
England, Frankrike, Spanien, de Forenede Stater, Mexico,
Sydamerika o. s. v. I Norge er b. utvundet ved
bergverksdrift bl. a. st. ved Konnerud nær Drammen, paa
Hadeland og i Svenningdalen i Nordland.
Blyglas, se Glas.
Blyhvitt, malerfarve, kjendt like fra oldtiden. Basisk
blykarbonat av noget vekslende sammensætning. 84—
87 pct. blyoksyd, 11—14 pct. kulsyre, 1—2 pct. vand.
Fremstilles ved paa forskjellig maate at utsætte blyplater
for indvirkning av eddiksyredamp, vanddamp og
kulsyre. Der dannes basisk blyacetat, som atter omdannes
av kulsyren til b. (hollandsk og tysk metode).
Fremstilles ogsaa ved fældning av blyoksyd opløst i
eddiksyre med kulsyre (fransk metode). Giftig. Sværtes i
svovelvandstofholdig luft (sort svovelbly). Derav gamle
maleriers mørke tone (se Blekning). Besidder meget
stor dækkraft. Forfalskes med tungspat, kridt, gips m. m.
Blykammer kaldes i svovelsyrefabrikationen (se
Svovelsyre) de mægtige rum, ofte av flere tusen m.:
rumindhold, som er opbygget av sammenloddede blyplater.
og hvori den fortyndede svovelsyre («kammersyren
dannes. Tak og vægger i disse kamre er ved hjælp av
paaloddede blylapper ophængt i sterke tømmerstillaser.,
mens bunden med sine opstaaende sider danner et
bassæng inde i hvilket det øvrige kammer hænger ned,
og hvori kammersyren samler sig. Ogsaa i
klorkalkfabrikationen brukes b.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
