27 </chapter> <chapter name="Blykamre"> Blykamre (piombi), nu fjernede rum under blytaket paa Dogepaladset i Venedig, sterkt ophetet av solen. De bruktes fra slutningen av 16 aarh. som varetægtsfængsler for politiske forbrydere. </chapter> <chapter name="Blyklorid"> Blyklorid, se Blysalter. </chapter> <chapter name="Blümner"> Blümner, Hugo (1844—), t. arkæolog, 1877 professor i klassisk filologi ved universitetet i Zürich, bekjendt ved sine verker om romernes og grækernes kunstindustri: «Technologie u. Terminologie der Gewerbe und Künste bei Griechen und Römern» (1874—87, 4 bd.), «Das Kunstgewerbe im Alterthum» (1884—85, 2 ba.) etc. </chapter> <chapter name="Blynitrat"> Blynitrat, se Blysalter. </chapter> <chapter name="Bllyoksyd"> Bllyoksyd. De vigtigste b. er: 1. det graagule b. (PbO), blyglette eller «sølverglød», 2. det røde b., mønje (Pb3O4), 3. det brune blysuperoksyd (PbO,2). Sølvergløden dannes ved ophetning av bly under luftens adgang, og har faat sit navn av at det erholdes som biprodukt ved utvinding av sølv av sølvholdig bly. </chapter> <chapter name="Blyplaster"> Blyplaster fremstilles ved at koke olje med sølverglød (blyoksyd) under stadig tilsætning av vand. Naar forsæpningen er tilendebragt, fjernes den dannede glyserin ved utvaskning med vand, hvorpaa plasteret befries for vand og mulig uopløst sølverglød. </chapter> <chapter name="Blysalter"> Blysalter av de almindelige uorganiske syrer er med undtagelse av nitratet uopløselige i vand. Kloridet (PbCl2) er tungt opløselig i koldt vand, letopløselig i varmt vand. Av b.s opløsninger vil fortyndet svovelsyre utfælde det selv i fortyndet syre uopløselige hvite blysulfat (PbSO4); svovelvandstof vil utfælde sort blysulfid PbS), som likeledes er uopløselig i fortyndet syre. Av teknisk betydning er foruten silikatet, der indgaar som bestanddel i visse glassorter, navnlig det basiske karbonat blyhvitt, der anvendes som hvit malerfarve. Det fremstilles mest ved bundfældning av en opløsning av blyacetat med en opløsning av soda. Alle b. er giftige. </chapter> <chapter name="Blysalve"> Blysalve fremstilles av eddiksurt blyoksyd og svinefett. Kjølende salve som brukes paa overfladiske hudsaar. </chapter> <chapter name="Bllysand"> Bllysand, se Kvitmele. </chapter> <chapter name="Blysukker"> Blysukker, se Blyacetat. </chapter> <chapter name="Blysulfat"> Blysulfat, se Blysalter. </chapter> <chapter name="Blysulfid"> Blysulfid, se Blysalter. </chapter> <chapter name="Blyth"> Blyth [blaip], England, havneby i Northumberland ved elven B.s munding i Nordsjøen. 30 000 indb. Betydelig kul- og koksutførsel (i 1916 2143816 ton). </chapter> <chapter name="Blüthner"> Blüthner, Julius Ferdinand (1824—1910), grundla i 1853 i Leipzig en pianofabrik som har vundet verdensanseelse. Tilvirkning indtil jan. 1906 ca. 69 000 instrumenter. En specialitet er «alikvotflygelet», med to sæt strenger, hvorav det overliggende uten at anslaaes alene klinger med for at forsterke klangen. </chapter> <chapter name="Blytt"> Blytt. 1. Axel Gudbrand B. (1843—98), n. botaniker, efternævntes søn, f. i Kra. 1880 ekstraordinær professor i botanik. Paa grundlag av de rike samlinger og manuskripter som hans far efterlot, og eget materiale, fortsatte B. dennes paabegyndte verk, «Norges flora», hvorav 2det bind utkom i 1874, 3dje og sidste bind i 1876. B. foretok talrike reiser i de forskjellige egne av Norge og erhvervet sig herunder et enestaaende grundig kjendskap til (Fot. R. Ovesen.) Axel Gudbrand Blytt. Blykamre—Blædning 28 karplanterne og deres utbredelse i vort land. Paa basis herav og efter flere aars studier over norske torvmyrer utgav han i 1876 «Forsøg til en theori om indvandringen af Norges flora under vexlende regnfulde og tørre tider» («Nyt Magasin for Naturvidenskaben», bind 21), hvilken teori vakte opsigt langt ut over landets grænser. Under disse studier kom han til at streife ind paa det geologiske og ogsaa paa det meteorologiske og rent astronomiske gebet, hvor hans interesser senere kom til at dvæle, og hvor flere av hans arbeider fra denne tid bevæger sig. I 1877—78 foretok B. en videnskabelig studiereise til Göttingen og Strasbourg, hvor han særlig studerte mykologi. Efter tilbakekomsten skrev han flere avhandlinger om utbredelsen av vore soparter. — Av hans ø»øvrige skrifter kan nævnes «Bidrag til kundskaben om karplanternes udbredelse i Norge» (flere, til forskjellig tid utkomne arbeider) og hans lokalbeskrivelser av floraen i endel av landets egne. —2. Matthias Numsen B. (1789 —1862), bekjendt n. botaniker, studerte en tid lovkyndighet, men gik snart over til botanikken, i hvilket fag han blev ordinær profesor 1837. B. foretok mange reiser og studerte ivrig landets planter, over hvilke han ogsaa har levert en række avhandlinger. Han begyndte tillike utgivelsen av «Norges flora», hvorav første bind utkom 1861. </chapter> <chapter name="Bllyvand"> Bllyvand, vandig-spirituøs opløsning av blyeddik; alm. brukt til omslag efter støt, ved overfladiske saar o. 1.; se Blyacetat. </chapter> <chapter name="Blyvitriol"> Blyvitriōl, se Anglesit. </chapter> <chapter name="Blyzinnober"> Blyzinnober, se Mønje. </chapter> <chapter name="Blædning"> Blædning, forstlig avvirkningssystem, hvis maal er at frembringe skoger hvor alle aldersklasser forekommer Matthias Numsen Blytt. blandet stamme- el. gruppevis om hverandre over hele skogarealet. I dette øiemed koncentreres ikke hugsten paa mindre strækninger, som ved andre systemer, men hele skogen overfares med hugst i korte perioder av 5 —20 aar («blædningstid»). Efter utløpet av en periode vender hugsten tilbake til første aars hugststrækning og saa fremdeles. Ved hugsten, der træffer trærne enkeltvis eller i mindre grupper, borttages principielt kun sykelige og feilagtige trær samt de hugstmodne stammer og kun saa mange som hensynet til den gjenstaaende skogs utvikling, jordbundens bevarelse eller skogens selvforyngelse paa ethvert sted tilsier det. B. er ingen bestandshusholdning, men en individskjøtsel, som tillater en intensiv utnyttelse av trærnes vekstenergi. Den byder mange fordele med hensyn til skogens reproduktion, beskyttelse mot skader av saavel organisk som uorganisk natur, større masseproduktion m. m. Egner sig udmerket for de norske skoger, særlig granskogene. Er den eneste brukbare hugstmaate i fjeldskoger (vernskoger), kystskoger og skoger paa de nordligste breddegrader. — En nyere variation av b. er «Wagners kantblædning», som særlig i Tyskland har vist sig som et udmerket foryngelsessystem. Hugsten foregaar her efter de almindelige blædningsprincipper paa smale parallele belter, hvis længde retter sig efter den modne skogs utstrækning og læforholdene. — Et vigtig moment ved metoden er bel-