Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
Blykamre (piombi), nu fjernede rum under blytaket
paa Dogepaladset i Venedig, sterkt ophetet av solen. De
bruktes fra slutningen av 16 aarh. som varetægtsfængsler
for politiske forbrydere.
Blyklorid, se Blysalter.
Blümner, Hugo (1844—), t. arkæolog, 1877 professor
i klassisk filologi ved universitetet i Zürich, bekjendt
ved sine verker om romernes og grækernes kunstindustri:
«Technologie u. Terminologie der Gewerbe und Künste
bei Griechen und Römern» (1874—87, 4 bd.), «Das
Kunstgewerbe im Alterthum» (1884—85, 2 ba.) etc.
Blynitrat, se Blysalter.
Bllyoksyd. De vigtigste b. er: 1. det graagule b.
(PbO), blyglette eller «sølverglød», 2. det røde b., mønje
(Pb3O4), 3. det brune blysuperoksyd (PbO,2).
Sølvergløden dannes ved ophetning av bly under luftens
adgang, og har faat sit navn av at det erholdes som
biprodukt ved utvinding av sølv av sølvholdig bly.
Blyplaster fremstilles ved at koke olje med
sølverglød (blyoksyd) under stadig tilsætning av vand. Naar
forsæpningen er tilendebragt, fjernes den dannede
glyserin ved utvaskning med vand, hvorpaa plasteret
befries for vand og mulig uopløst sølverglød.
Blysalter av de almindelige uorganiske syrer er med
undtagelse av nitratet uopløselige i vand. Kloridet
(PbCl2) er tungt opløselig i koldt vand, letopløselig i
varmt vand. Av b.s opløsninger vil fortyndet svovelsyre
utfælde det selv i fortyndet syre uopløselige hvite
blysulfat (PbSO4); svovelvandstof vil utfælde sort blysulfid
PbS), som likeledes er uopløselig i fortyndet syre. Av
teknisk betydning er foruten silikatet, der indgaar som
bestanddel i visse glassorter, navnlig det basiske
karbonat blyhvitt, der anvendes som hvit malerfarve. Det
fremstilles mest ved bundfældning av en opløsning av
blyacetat med en opløsning av soda. Alle b. er giftige.
Blysalve fremstilles av eddiksurt blyoksyd og
svinefett. Kjølende salve som brukes paa overfladiske hudsaar.
Bllysand, se Kvitmele.
Blysukker, se Blyacetat.
Blysulfat, se Blysalter.
Blysulfid, se Blysalter.
Blyth [blaip], England, havneby i Northumberland
ved elven B.s munding i Nordsjøen. 30 000 indb.
Betydelig kul- og koksutførsel (i 1916 2143816 ton).
Blüthner, Julius Ferdinand (1824—1910),
grundla i 1853 i Leipzig en pianofabrik som har vundet
verdensanseelse. Tilvirkning indtil jan. 1906 ca. 69 000
instrumenter. En specialitet er «alikvotflygelet», med
to sæt strenger, hvorav det overliggende uten at anslaaes
alene klinger med for
at forsterke klangen.
Blytt. 1. Axel
Gudbrand B. (1843—98), n.
botaniker, efternævntes
søn, f. i Kra. 1880
ekstraordinær professor i
botanik. Paa grundlag av de
rike samlinger og
manuskripter som hans far
efterlot, og eget materiale,
fortsatte B. dennes
paabegyndte verk, «Norges
flora», hvorav 2det bind
utkom i
1874, 3dje og
sidste bind i 1876. B.
foretok talrike reiser i
de forskjellige egne av
Norge og erhvervet sig
herunder et enestaaende
grundig kjendskap til
(Fot. R. Ovesen.)
Axel Gudbrand Blytt.
Blykamre—Blædning
28
karplanterne og deres utbredelse i vort land. Paa
basis herav og efter flere aars studier over norske
torvmyrer utgav han i 1876 «Forsøg til en theori om
indvandringen af Norges flora under vexlende regnfulde
og tørre tider» («Nyt Magasin for Naturvidenskaben»,
bind 21), hvilken teori vakte opsigt langt ut over
landets grænser. Under disse studier kom han til at
streife ind paa det geologiske og ogsaa paa det
meteorologiske og rent astronomiske gebet, hvor hans interesser
senere kom til at dvæle, og hvor flere av hans arbeider
fra denne tid bevæger sig. I 1877—78 foretok B. en
videnskabelig studiereise til Göttingen og Strasbourg,
hvor han særlig studerte
mykologi. Efter
tilbakekomsten skrev han flere
avhandlinger om
utbredelsen av vore soparter.
— Av hans ø»øvrige
skrifter kan nævnes «Bidrag
til kundskaben om
karplanternes udbredelse i
Norge» (flere, til
forskjellig tid utkomne arbeider)
og hans lokalbeskrivelser
av floraen i endel av
landets egne. —2.
Matthias Numsen B. (1789
—1862), bekjendt n.
botaniker, studerte en tid
lovkyndighet, men gik
snart over til botanikken,
i hvilket fag han blev
ordinær profesor 1837.
B. foretok mange reiser
og studerte ivrig landets planter, over hvilke han ogsaa
har levert en række avhandlinger. Han begyndte tillike
utgivelsen av «Norges flora», hvorav første bind utkom 1861.
Bllyvand, vandig-spirituøs opløsning av blyeddik;
alm. brukt til omslag efter støt, ved overfladiske saar
o. 1.; se Blyacetat.
Blyvitriōl, se Anglesit.
Blyzinnober, se Mønje.
Blædning, forstlig avvirkningssystem, hvis maal er
at frembringe skoger hvor alle aldersklasser forekommer
Matthias Numsen Blytt.
blandet stamme- el. gruppevis om hverandre over hele
skogarealet. I dette øiemed koncentreres ikke hugsten
paa mindre strækninger, som ved andre systemer, men
hele skogen overfares med hugst i korte perioder av 5
—20 aar («blædningstid»). Efter utløpet av en periode
vender hugsten tilbake til første aars hugststrækning og
saa fremdeles. Ved hugsten, der træffer trærne enkeltvis
eller i mindre grupper, borttages principielt kun
sykelige og feilagtige trær samt de hugstmodne stammer og
kun saa mange som hensynet til den gjenstaaende skogs
utvikling, jordbundens bevarelse eller skogens
selvforyngelse paa ethvert sted tilsier det. B. er ingen
bestandshusholdning, men en individskjøtsel, som tillater en
intensiv utnyttelse av trærnes vekstenergi. Den byder
mange fordele med hensyn til skogens reproduktion,
beskyttelse mot skader av saavel organisk som uorganisk
natur, større masseproduktion m. m. Egner sig udmerket
for de norske skoger, særlig granskogene. Er den eneste
brukbare hugstmaate i fjeldskoger (vernskoger),
kystskoger og skoger paa de nordligste breddegrader. — En
nyere variation av b. er «Wagners kantblædning», som
særlig i Tyskland har vist sig som et udmerket
foryngelsessystem. Hugsten foregaar her efter de almindelige
blædningsprincipper paa smale parallele belter, hvis
længde retter sig efter den modne skogs utstrækning og
læforholdene. — Et vigtig moment ved metoden er bel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
