Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
ternes beliggenhet i forhold til en bestemt kompasretning.
I tørt, solrikt varmt klima (det søndenfjeldske Norge)
maa hugsten ledes fra nord mot syd og belternes
længderetning lægges østlig—vestlig. I fugtig, kjølig klima bør
hugsten derimot ledes fra syd mot nord for at slippe
sol ind paa foryngelsesflaten.
Blædningsgalring (t. Plenterdurchforstung), et av prof.
Borggreve opfundet tyndingshugstsystem. Mens
tyndingshugsten (s. d.) i en jevnaldrende skogbestand ellers som
regel kun træffer de helt undertrykte og beherskede
stammer til gunst for de herskende og dominerende trær,
lægger b. omvendt vegten paa at fjerne disse sidste (samt
de aldeles undertrykte) for derved at fremhjælpe de
hittil beherskede, men endnu utviklingsdygtige stammer.
B. er paa samme tid en bestandspleie og en langsom
hovedavvirkning. [Litt.: Borggreve, «Die Holzzucht»,
U. Wallmo, «Rationel skogsafverkning», A. Barth,
«Skogbrugslære I».]
Blæk, farvet væske, som benyttes til at frembringe
skrifttegn. Kjendt i de ældste kulturlande Ægypten og
Kina, bestod mest av sot utrørt med bindemiddel (tusch)
og har holdt sig udmerket i de endnu bevarte
oldskrifter. Man brukte ogsaa utrørte farvepulvere (zinnober,
mønje, okker) eller farvede plante- og dyresafter (sepia,
purpur, drageblod, alizarin, orseille o. 1.). Likeledes
kjendtes guld- og sølv-b. — I begyndelsen av
middelalderen fremkom jerngallus-b. CGallussyre danner
farveløse, vandopløselige jernoksydulsalter, hvis
opløsninger let oksyderes og utskiller sorte bundfald av
jernoksydsaltene. Jerngallus-b. bestaar av en saadan
farveløs opløsning, fremstillet av gallepleuttræk og jernvitriol,
hvortil er sat et eller andet farvestof (det primære) for
at gjøre skriften synlig, indtil jernoksydsaltene i papiret
har oksydert sig til de dypt sorte oksydsalter. Der
danner sig altid noget sort bundfald i b., derfor tilsættes
litt gammi eller glyserin for at holde det svævende.
Likeledes tilsættes litt fri syre, som hemmer
oksydationen, samt salicylsyre eller karbol mot mug. Alizarin-b.
er jerngallus-b. med indigosulfonsyre som primært
farvestof, der tillike hemmer oksydationen. Blaatræ-b.
fremstilles av jernsalter og blaatræekstrakt, som indeholder
farvestoffet hæmatoksylin, der danner sorte
jernforbindelser. Talrike vandopløselige tjærefarver brukes til
fremstilling av vaskeuegte b.-sorter. Likesaa
berlinerblaat. Kopi-b. er særlig koncentrert skrive-b. med
sterkere tilsætning av gummi og glyserin. Dokument-
eller sikkerhets-b. bestaar mest av fint kulstof eller
uttræk av brunkul (kasselerbrunt) med skjellak, gummi,
boraks og vandgla.. Hektograf-b. er meget
koncentrerte anilinfarveopløsninger med glyserin. Litograf-—b.
er fettholdige opløsninger av harpiks- og vokssaaper (se
Litografi). Sympatetisk b. er opløsning av de
mest forskjellige kemikalier, som gir usynlig skrift, der
ved en eller anden efterbehandling (med varme, lys eller
kemikalier) blir varig eller forbigaaende synlig. Merke-b.
bestaar mest av sølvsalter (helvedessten) som farvende
bestanddel. B.-pulvere er blandinger av kemikalier,
som med vand gir færdig b. B.-stifter bestaar av
grafit, kridt, kaolin o. 1. med farvestof. — En ideal
b.-sort, som flyter let, er uskadelig for pen og papir,
taaler lang opbevaring og gir varig skrift, kjendes ikke.
Avbleket skrift av jern-b. kan opfriskes med garveuttræk
eller ved omdannelse av jernet til berlinerblaat.
Blæksop (coprinus), en til familien agaricaceæ
hørende sopslegt hos hvilken frugtlegemet ved sporernes
modning gaar over til en blækagtig masse som er farvet
av de sorte sporer. Naar de er unge, er frugtlegemerne
lyse, ofte hvite, ten-, valse- eller klokkeformede og hos
mange arter beklædt med skjæl. Av de store arter spises ]
de unge frugtlegemer, og enkelte, f. eks. c. comatus, er
Blædningsgalring—Blækspruter
30
meget velsmakende. eller
sterkt gjødslet mark.
Blækspruter (cephalopoda), den høiest organiserte
klasse i bløtdyrenes række. B.s legeme (se fig.) er
bilateralt symmetrisk og falder i to avsnit, som er skilt
ved en indsnøring, nemlig hodet og kroppen eller
indvoldssækken. Hodet bærer mundaapningen, omgit av
en krans fangarmer, samt et par store øine. Kroppen
er ofte lang og tilspidset mot bakenden. Den er ongit
av bløtdyrenes karakteristiske hudfold, kappen, som paa
rygsiden er sammenvokset med indvoldssækken, men
paa buksiden begrænser den rummelige kappehule; denne
staar langs hodets bakre rand
i forbindelse med vandet
omkring gjennem den saakaldte
B. vokser mest paa gjødsel
kappespalte. I bunden av
kappehulen ligger to eller
fire gjeller. I hulen findes
aapningerne for tarmen,
nyrerne, kjønskjertlen samt den
eiendommelige blækkjertel,
hvis
brunfarvedeavsondringsprodukt, som uttømmes naar Aë
dyrene tror sig i fare, har š
git klassen dens navn. I
kappehulens fremste del
findes videre et tragtformig,
muskuløst rør, den saakaldte
tragt, som med sin ene ende
munder i kappehulen, mens
den anden stikker frem under
kapperanden og aapner sig
foran denne. Det vand
som tjener aandingen, føres
ind i kappehulen gjennem
kappespalten og presses ut
— 6;
»9
Chicge
»
Bi 2 F
Skematisk fremstilling av en
igjen gjennem tragten. Der- blækspruts bygning.
ved skytes dyret bakover H hode; Øøie; Ar armer; M
mundš » aapning; K kappen; Kh kappehulen;
Sjennem vandet. Opr inde- F et stykke av en finne; Sk skallet
lig hadde vistnok alle b. Tatarmkanal; Mamavesæk: A
anallikesom sneglene et skal s»æaprning; Bl blæksæk; G gjelle; Tr
tragten. Det ind- og utstroemmende
som dækket indvoldssækken. s feining er snšiivsd piler.
Av de nulevende former har
bare ganske faa (nautilus) et saadant skal, hos de fleste
er det rudimentært og ligger inde i kroppen eller
mangler helt.. Huden er slimet og viser stor evne
til farveveksling, beroende paa underhudens rigdom
paa pigmentceller. Mundaapningen er forsynt med to
kraftige hornkjæver, som har form av et omvendt
papegøieneb, og med en raspetunge. Der findes en
mavesæk, en stor lever, som regel ogsaa spytkjertler.
Nervesystemet utmerker sig ved at de store nerveknuter er
flå-
2,
Blækspruter: Nautilus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
