Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31
rykket tæt sammen omkring spiserøret. Øinene opnaar
en betydelig størrelse og hos mange former en meget
høi utvikling. Ogsaa lugte og høreorganer er tilstede.
Hjertet bestaar av et hjertekammer og saa mange
forkamre som der findes gjeller. B. er særkjønnede.
Ungerne gjennemløper ingen forvandling. — B. er rovdyr,
som tilhører havet. Mange former lever i stim paa det
aapne hav, andre ved kysterne. — B. deles i to ordener:
1. Nautilerne el. de fire-gjellede b. (tetrabranchiata)
repræsenteres nu bare av én slegt, nautilus, hvorav der
i det Indiske og Stille Ocean findes fire arter. Talrike
tentakellignende armer uten sugeskaaler, fire gjeller, et
ytre, spiralsnoet, kamret skal, simpelt byggede øine og
en tragt som ikke danner rør, men en sammenrullet
plate; blæksæk mangler. Gruppen var i tidligere
jordperioder repræsentert ved talrike former og naadde i
silurtiden høidepunktet av sin
utvikling. — 2. Egte b. eller
toøfgjellede b. (dibranchiata) har 8—
10 armer, en rørformet tragt, to
gjeller og blæksæk. Skallet
indesluttet i kroppen, rudimentært,
kan ogsaa mangle. Armene er
paa den mot munden vendende
flate besat med sugeskaaler og
meget kraftige. Hos hannerne er
én, sjeldnere to armer, i større
eller mindre grad omdannet og
traadt i parringens tjeneste. Hos
nogen arter blir denne arm før
parringen indesluttet i en sæk.
Ved parringen løsner den og føres,
indesluttende kjønsstoffene, over
i hunnens kappehule. Her kan
den bevare sin bevægelighet nogen
tid og blev derfor oprindelig
opfattet som en egen snyltende
dyreform (hectocotylus). Efter
armenes antal adskilles otte-armede
og ti-armede b. (octopoda,
deca-Blækspruter: Akker
(ommatostrephes todarus)
1)Js naturlig størrelse.
poda). Av otte-armede b. kan nævnes papirsnekken
(argonauta) (s. d.). Til de ti-armede b., som er mere
langstrakte og dygtigere svømmere, hører bl. a.
sjømunkene (slegten architeuthis), hvis krop blir 6 m. og
armene optil 11 m. lange. Videre den i europæiske
have alm. sepia officinalis, kjendt for sit tykke kalkskal
(os sepiæ), samt akkern, ommatostrephes todarus), som
er almindelig ved vore kyster og anvendes til agn.
Blænker, forældet betegnelse for soldater i for(efter)-
patrulje, som av en marsjerende troppeavdeling
utsendes nærmest mot fienden (se Avantgarde).
Blære. 1. (Med.). Anatomisk betegnelse for
sækformede organer i legemet, som urin-—b., galde-b., sæd-b.,
fiskenes svemme-b. (s. d.). — 2. (Teknol.). Ved støpning
av forskjellige metaller danner der sig b. i massen, enten
som ved staal, fordi indeholdte urenheter i varmen
utvikler gasarter, eller som ved kobber, fordi det smeltede
metal formaar at opsuge luftarter, som ved størkningen
atter utskilles.
Blærebetændelse (cystitis), betændelse i urinblærens
slimhinde. Aarsaken er infektion med
betændelsesvækkende bakterier, som enten trænger ind utenfra gjennem
urinrøret ved betændelse i dette eller ved indførelse av
urene instrumenter i blæren, eller indenfra, fra blodet
eller nyrerne, i tilslutning til infektiøse processer i andre
organer, oftest i svelget, hvorfra bakterierne kan være
trængt ind i blodkarrene. Ofte foranlediges b.s utbrud
ved fugtighet og kulde, «forkjølelses. En særlig
ondartet b. foraarsakes av tuberkclbaciller. —
Hovedsymptomet ved b. er hyppig og smertefuld vandlatning.
Blænker —Blæremaneter 32
Urinen blir uklar ved tilblanding av materie (se Be
tændelse), faar ofte alkalisk reaktion og stinkende
lugt, især hvis der er nogen hindring for fuldstændig tøm
ning av urinblæren (se Biærehalskjertlen).
Behandlingen gaar ut paa at skaane den syke slimhinde
ved at fortynde urinen (melkediæt, vanddrikning), samt
at hemme bakteriernes utvikling ved utskylling av blæren
og ved antiseptiske midler, der dels tages indvendig og
utskilles gjennem nyrerne med urinen (balsamica,
hexametylentetramin, salol), dels indsprøites i urinblæren
(sølvnitrat, borsyre).
Blærefistel er en abnorm forbindelse, fistel, mellem
urinblæren og legemets overflate eller underlivets
hulrum. Aarsaken kan være en læsion, f. eks. et
operationssaar efter blæreoperation, der ikke lukker sig
fuldstændig. Hos kvinden kan læsionen opstaa under
fødselen ved fosterhodets tryk paa blæren; fistelen kommer
da til at gaa mellem blæren og moderskeden eller liv-,
moren. Aarsaken kan ogsaa være betændelser omkring
blærevæggen, som derved blir gjennembrutt, f. eks. ved
blindtarmbetændelse, eller kræftagtige lidelser, som æter
sig gjennem blærevæggen enten inde fra blæren eller
fra en tarm. Der kommer da fistelgang mellem disse
to organer, hvilket har til følge at der uttømmes
ekskrementer med urinen. B. kan ogsaa forekomme som
medfødt misdannelse.
Blæreføtter (physopoda) er en orden av 1—2 mm.
lange insekter med smal krop, sugende munddele og
føtterne endende i en liten blære. Ufuldstændig
forvandling; i fuldkommen tilstand oftest fire klare,
frynsede vinger. Flere skadelige arter baade paa korn og
græs (hvor de frembringer «hvitaks»), belgplanter etec.,
samt paa potteplanter i drivhuse.. Pæretripsen
(euthrips pyri) giør stor skade paa frugttrærnes knopper
og blomster enkelte steder paa Vestlandet. Under
masseoptræden kan de bli generende ved at slaa sig ned i
mængde paa ansigt og hænder, hvor de bevirker
ubehagelig kløe. Da dette leilighetsvis har indtruffet under
en koleraepidemi, har man med urette sat dem i
forbindelse dermed og kaldt dem «kolerafluer».
Blærehalskjertlen (prostata) har omtrent form og
størrelse som en moden kastanje. Den ligger like
nedenfor urinblæren; idet urinrøret forlater denne, passerer
det gjennem b. Desuten gjennembores den av de to
sædkanaler. Den er bygget som en kjertel og har sin
utførselsgang til urinrøret. Den avsondrer et tyndt,
melkeagtig sekret, som har en karakteristisk lugt og er
en ganske uundværlig del av sædvæsken, idet det er en
betingelse for sædkimernes liv og bevægelighet. B. er
derfor likesaa uundværlig for forplantningen som
testiklerne. B. er ofte sætet for sygdomme, dels for
betændelsesagtige, især gonorrhoiske, og dels for en slags
nydannelse, den hos ældre folk meget utbredte
prostatahypertrofi. Denne bestaar i en ofte meget
betydelig forstørrelse av kjertlen, som foranlediger
vanskelighet for en fuldstændig tømning av blæren og dermed
følgende blærelidelser og kræver indgripende eller meget
besværlig behandling (kateterisation).
Blærekatarr, se Blærebetændelse.
Blæremaneter (siphonophora), orden tilhørende
coelenteraternes dyrerække. Pragtfulde dyrekolonier som
minder om blomsterguirlandere og svømmer frit om i
havet. De dels glasklare, dels livlig farvede enkelte
individer bæres av en fælles stamme. Denne ender
øverst i en luftsæk (D, som betinger koloniens
lodrette stilling i vandet. Individerne viser en uttalt
arbeidsdeling og optræder under følgende hovedformer:
1. Svømmeklokker (s), som har sit leie under
luftsækken og ved sin sammentrækning driver kolonien
rem gjennem vandet. 2. Ernæringspolyper (),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
