Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91 Boliviano- Bolmen 92
fastboende smaabønder, hovedsagelig hørende til de
gamle inkafolk kitsjua og aimara, dels lever de som
jægere og fiskere, chiquitos, moxos o. a. i nord,
tupiguarani i syd. De talrike mestiser (cholos) er særlig det
politisk urolige element i
dette av borgerkrige
hjemsøkte land. Oplysningen
staar meget lavt, om der
end i den senere tid er
paaviselige fremskridt. Av
den optalte befolkning i
1900 (1 633 610) hadde
1 086 559 personer i
alderen over syv aar ikke
mottat nogen undervisning. Der
findes flere universiteter,
men de har liten betydning.
Ingen nævneværdig
litteratur. Dagspressen er under
det middelmaadige.
Befolkningen er væsentlig
katolsk, 100 000 hedninger. —
Næringsveier. Landet har mange naturlige
hjælpekilder, men driftsmaate og utnyttelse lar meget tilbake at
ønske. Punaen frembringer byg, poteter og quinoa (av hvis
frø bakes brød), lavere nede modnes hvete, mais og
europæiske havevekster. Den boliv. kautschuk, hvis utvinding
nu er landets vigtigste indtægtskilde, regnes til den fineste
som frembringes; den utskibes fra den brasilianske by Pará.
Kvægholdet er utilstrækkelig, kvæg indføres fra
Argentina. Landets rigdomskilde er bergverksdriften.
Utenfor Nordamerika og Australien er B. jordens største
sølvproducerende omraade (1904: 190 000 kg.). Minerne
ved Potosi, som opdagedes 1545 og gjorde Peru til en
saa værdifuld besiddelse for spanierne, hører til B. Men
hverken sølv- eller (endnu mindre) guldproduktionen
kan maale sig med hvad den har været. En væsentlig
del av sølvet kommer nu fra minerne ved Huanchaca
(sydvest for Potosi, i Østkordiljernes rand). For tiden er
tin den vigtigste eksportvare; som tinproducerende land
kommer B. efter Malaka og leverer nu 1/4 av
verdensproduktionen. Andre forekomster er kobber, vismut,
bly, kviksølv, salt, petroleum. B.s handelsomsætning
opgives for 1915 til ca. 190 mill. bolivianos (utførsel 157
mill., indførsel 33 mill.). 1913 utførtes tin for 68 mill.
bolivianos, kautschuk for 15 mill. bolivianos, sølv for
3 mill. bolivianoss — Færdselsvæsenet er litet
utviklet; i 1917 var 2418 km. jernbaner i drift.
Ovenfor er nævnt jernbanelinjen Oruro—Ascotan, en fortsæt:
telse av linjen Antofagasta—Ascotan i Chile. Andre
linjer er dels under bygning, dels projektert. Utførselen
gaar væsentlig denne vei, altsaa til den chilenske havn
Antofagasta, tildels ogsaa over havnene Arica (Chile) og
Mollendo (Peru), i den senere tid dog ogsaa elveveien
østover (Amazonelven, Parana). De vigtigste byer er
La Paz (1915: 100 097 indb.), Cochachamba (31 000
indb.), Potosi (30 000 indb.), Sucre, Oruro, Tarija, Santa
Cruz, Trinidad, elvehavnene Puerto Suarez og Villa Bella.
I 1899 aapnedes en ny havn, Puerto Alonso, nu kaldt
Acré, ved elven Acré, tilløp til Purus (Amazonelven). —
Forfatning. B. er en demokratisk fristat med 8
departementer, 1 koloniomraade og 1 territorium (Chaco).
Forfatningen blev git 6 aug. 1825, ændret 28 okt. 1880,
ophævet 10 april 1898 og gjenindført 23 okt. 1899.
Præsidenten og 2 vicepræsidenter vælges for fire aar
ved direkte folke-valg. Den lovgivende myndighet har
en kongres i to kamre, senatet og deputeretkammeret.
De 16 senatorer vælges for seks aar, de 75 deputerede
for fire aar. Diæt 500 bolivianos maanedlig, session
høist 3 maaneder, overordentlige sessioner for særlige
Boliviansk indianer.
anliggender. For stemmeret kræves at man kan læse
og skrive. Hovedstaden, som skifter med de politiske
partiers magt, er nu Sucre. — Historie. Det
nuværende B., hvis vestlige del opr. hørte til det gamle
Inkarike, blev 1538 erobret av spanierne og underlagt
vicekongeriket Peru. Fra 1780 dannet B. (under navnet
CCharcas) sammen med Argentina vicekongeriket La
Plata (el. Buenos Aires). Spaniernes styre var som i de
øØvrige kolonier, de indfødte blev undertrykt, og deres
antal formindskedes. 1809 kom oprøret mot spanierne;
det endte med general Sucres seier 9 decbr. 1824, og 6
aug. 1825 samledes en nationalforsamling i Chuquisaca;
Bolivar (s. d.), som staten blev opkaldt efter, gav
forfatningen. Sucre blev den første præsident (1825—28);
han avløstes av general Santa Cruz (1829—39), som 1835
angrtep Peru; freden sluttedes 1842 under Ballivian (1839
—48). Tiden indtil ca. 1884 var optat av indre
partikampe mellem rivaliserende militærpartier, politiske
revolutioner av samme art som i de fleste andre
sydamerikanske stillehavsstater. Mellem B. og Chile utbrøt
grænsestridigheter, som blev bilagt 1866 med
indrømmelser til Chile. Efterat general Daza ved en
militærrevolution hadde tat magten 1876, kom det atter til
rivninger; da han la utførselstold paa salpeter, blokerte
Chile Antofagasta, og straks efter erklærte B. Chile krig
1879 («Salpeter-» el. «Stillehavskrigen»). Bistaat av Peru,
som kom til at bære hele krigsbyrden, vandt Daza frem,
men efter en revolution i La Paz blev han styrtet (1879),
og da Perus flaate var blit beseiret, kom der istand en
vaabenstilstand 1884; først 1905 ratificertes
fredstraktaten: B. maatte avstaa hele kysten med Antofagasta,
men fik ret til at transitere varer til kystbyerne ad en
jernbane som Chile forpligtet sig til at bygge fra La
Paz til Arica. Ogsaa med Brasilien fik B.
grænsestridigheter ang. Acré-distriktet; tvisten blev bilagt 1903
under præsident Pando (1899—1904), hvorved B. mot
skadeserstatning og løfte om jernbane til Madeirafloden
maatte avstaa største delen av provinsen til Brasilien.
Pandos efterfølger Ismael Montes (1904—09 og 1913—
17) bila konflikten med Chile (1905). Vaaren 1917
avbrøt B., likesom flere sydamer. stater, den
diplomatiske forbindelse med Tyskland, især paa grund av
sænkningen av bolivianske statsborgere ombord paa
«Tubantia». Den nuv. (1920) præsident José Gutierrez Guerra
er valgt for perioden aug. 1917—?21.
Boliviāno (eg,. peso b.), myntenhet i Bolivia. B.,
som præges i sølv, svarte oprindelig til en værdi av
5 frc. (kr. 3.60), men dens kurs har været vaklende,
undertiden under det halve av den paalydende værdi.
En b. deles i 100 centavos.
Bolk (balk), i ældre nordisk retssprog betegnelse for
lovavsnit, hvor indbyrdes sammenhængende emner er
behandlet. Balk brukes i Sverige endnu som betegnelse
for landslovens forskjellige hovedavsnit.
Bolkesjø, sanatorium ved et litet vand av samme
navn paa veien mellem Kongsberg og Tinnoset (Tinnsjøen),
Gransherad, Telemark fylke (Bratsberg amt). Fra
sanatoriet vid utsigt, bl. a. sees Gausta, Lifjeld og Blefjeld.
Boll, Reinholdt Fredrik (1825—97), n.
marinemaler, f. i Fredriksværn, utdannet ved Kjøbenhavns
kunstakademi og fra 1850 under veiledning av Vilhelm
Melby. Hans besøk i Düsseldorf i 1855 har ikke hat
nogen indflydelse paa hans kunst. Han har med
forkjærlighet skildret havet og den norske kyst.
Bollandi′ster er et efter Joh. Bolland (1596—1665)
opkaldt jesuitisk selskap som utgir «Acta sanctorum»,
d. e. biografier av helgenerne. I aarene 1643—1794
utkom 53 bind. En ny serie begyndte 1837.
Bolmen, Sverige, største indsiø i Småland, i sydvest,
1831/2 km. avløp Bolmån (tilløp til Lagan). I B. ligger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
