Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
95 Bolsjeviker—Bolt 96
Bolsjeviker er navnet paa den radikale, strengt
marxistiske flertalsgruppe av de russiske socialister; i
motsætning til dem stod de mere moderate «mensjeviker»,
mindretallet, som i 1903 skilte sig ut. De fleste av de
gamle socialistiske ledere, først og fremst Plechanow,
sluttet sig til mindretallet (mensjevikerne), mens N. Lenin
alt fra først av spillet den betydeligste rolle blandt
bolsjevikerne. Den vigtigste forskjel mellem de to fløier
indenfor den marxistiske socialisme var den at
mensjevikerne mente at kunne samarbeide med det liberale
bourgeoisi, mens bolsjevikerne alt i tsarismens tid ansaa
dette for en motstander av den sociale revolution.
Tiaaret mellem revolutionen i 1905 og Verdenskrigen bragte
en vældig vekst for den russiske industri og dermed
ogsaa for industriproletariatet og socialismen; men først
efter marsrevolutionen 1917 blev det klart hvor sterkt
masserne, særlig naturligvis i Moskva og Petrograd, var
blit grepet av de socialistiske idéer. Bolsjevikernes ledere
hadde, som saa mange andre russiske revolutionære,
under tsarismen dels sittet i fængsel eller i Sibirien, dels
været nødt til at opholde sig i utlandet; men i løpet av
sommeren 1917 kom de allerfleste av dem tilbake til
Petrograd og Moskva og tok op en vældig propaganda
for sine idéer; ved siden av Lenin traadte nu navnlig
Leon Trotzki frem i første række. Den stigende
fredslængsel over hele Rusland gav socialisterne og da
navnlig den hensynsløseste, mest radikale gruppe øket vind
i seilene, og denne stemning utnyttet bolsjevikernes
ledere med stor dygtighet. Efter Kerenskis mislykkede
sommeroffensiv, som bragte hæren i fuldstændig
opløsning og førte tyskerne stadig længere ind i landet, var
det bare et tidsspørsmaal, naar den borgerlig-radikale
regjering maatte falde og avløses av en socialistisk, og
i begyndelsen av november 1917 blev Kerenski da ogsaa
styrtet av bolsjevikerne. Imidlertid hadde der, for
størstedelen rent spontant og tildels med rot i ældre russiske
organisationsidéer, ved de fleste hæravdelinger og større
industrielle bedrifter dannet sig saakaldte sovjets,
arbeider- og soldatraad, delvis ogsaa bonderaad, som tiltok
sig magten baade i hæren og i industrien, men foreløbig
uten nogen central ledelse. Disse nye organisationer
utnyttet nu bolsjevikerne — vistnok efter Lenins
initiativ — som organ for det «proletariatets diktatur» som
de ansaa nødvendig for at gjennemføre socialismen.
Sovjets fik sig tillagt ikke bare økonomiske og sociale, men
ogsaa politiske opgaver, de enkelte raad organisertes i
distrikts- og guvernementsraad, som igjen blev
sammenkaldt til alrussiske raadskongresser, som blev bærere av
den høieste myndighet i landet, og paa dette grundlag
blev der bygget en forfatning som traadte i kraft 19
juli 1918. Jevnsides med denne politiske organisering
gik socialiseringen baade i industri og jordbruk;
samtidig maatte bolsjevikerne kjæmpe med alle andre
partier i landet, baade de rent kontrarevolutionære
og tidligere revolutionære partier som mensjeviker og
social-revolutionære. Store dele av riket rev sig løs
fra Stor-Rusland, Tyskland tvang bolsjevikerne til en
meget ufordelagtig fred i Brest-Litovsk, og Ruslands
tidligere allierte, ententemagterne, støttet deres
forskjellige fiender militært og økonomisk samtidig med
at de blokerte landet for tilførsel. Under disse
overordentlig vanskelige forhold har bolsjevikregjeringen
utfoldet en vældig energi: motstanden hjemme er slaat
ned med haard haand, tildels med terroristiske midler,
en ny «rød» armé er organisert, de
kontrarevolutionære arméer er slaat over hele linjen, og en utstrakt
motpropaganda sat igang mot de borgerlige partiers
antibolsjevikiske pressevirksomhet over hele den
cCciviliserte verden. Bolsjevikernes idéer — den marxistiske
socialisme gjennemført ved hjælp av proletariatets
diktatur gjennem arbeiderraad og sovjetforfatning — har
spredt sig i de fleste europæiske lande. En saakaldt
«tredje internationale», bygget paa disse idéer, er dannet
og har faat tilslutning fra de socialistiske hovedpartier
i Italien og Norge og fra socialistiske mindretalspartier
i de fleste andre lande. I Ungarn var et styre paa
«bolsjevikisk» grundlag ved magten gjennem adskillige
maaneder indtil aug. 1919, og i Tyskland har en række
«kommunistiske» reisninger fundet sted, hittil dog uten
at ha hat varig held med sig. Den sidste fase i
utviklingen er at ententemagternes blokade av Rusland i
navnet er ophævet, og at der forhandles om at
gjenopta den økonomiske og politiske forbindelse. I
Rusland selv synes den økonomiske organisation at være
blit væsentlig bedre; men endnu har dog
«raadsregjeringen» betydelige vanskeligheter at kjæmpe med,
navnlig i transportvæsenet. Den strenge avspærring har
imidlertid ført til at man endnu (april 1920) ingen klar
oversigt kan ha over situationen i Rusland eller over
utviklingens forløp i de sidste tre aar.
Bolsōn de Mapīmi, Mexico, en av saltsjør og myrer
opfyldt 20 000 km.. stor sænkning (1 000 m. o. h.) i den
nordlige del av høilandet.
Bolsover [bå′lsəvər el. bawzər], England, by i
Derbyshire, 10 km. øst for Chesterfield, 11 200 indb. I
omegnen kulminer og stenbrud.
Bolster, et tætvævet, diagonalvævet tøi av bomuld,
lin eller jute eller blandinger herav; har ofte blaa eller
røde striper og benyttes til træk paa underdyner, puter
og madrasser, hvilke derfor ogsaa selv ofte betegnes som
«bolstre». Fint b. kan ogsaa være jacquardvævet, særlig
med blomstermønster.
Bolsward, Nederlandene, indlandsby i provinsen
Friesland, sydøst for Harlingen, 7 500 indb. Engang medlem
av Hansaforbundet og en meget betydelig by. Lin- og
uldindustri, kvæghandel. Sjelden vakker gotisk kirke.
Bolsøy, herred i Møre fylke (Romsdals amt), 273 km.`,
med 42290 indb. (1918); 15.7 pr. km.A Herredet, som
svarer til B. prestegjeld med B., Røvik og Kleive
sogne, ligger omkring Molde- og Fanefjorden.
Hovedkirken laa indtil for nogen aar siden paa den lille ø Bolsø
(derav herredets navn); ny kirke er nu opført ′paa
fastlandet, straks øst for Molde. Moldes omegn, særlig
partiet langs Fanefjorden (Fanestranden), er kjendt for
sin naturskjønhet. Her ligger en række vakre villaer i
frodige omgivelser. Utsigten sydover med Moldefjorden
i forgrunden og Romsdals og Søndmørs alper i
bakgrunden er storslagen. Langs Fanestranden fører hovedvei
gjennem veldyrkede strøk til gaarden Hjellset, hvor den
deler sig i en gren over Battenfjordseidet og en gjennem
Osdalen. Straks vest for Molde ligger det store Reknes
sanatorium for tuberkuløse, i øst fylkets nye
sindssykeasyl paa gaarden Opdøl. Jordbruk og fiskeri er de
vigtigste næringsveier; der drives ogsaa en del baatbyggeri,
en del istrafik, og nær Molde findes et par fabrikker.
Av arealet opgives 24 km.13 at være aker og eng, 106
km.. skog, 7 km.. ferskvand; resten (136 km.′.) er utmark,
snaufjeld og myr. Der opgives at være 5 507 maal
udyrket til dyrkning skikket jord; 1901—07 opdyrkedes
604 maal. B. sparebank, oprettet 1863. Antagen
indtægt 1917 1 337 000 kr., formue 6 604 000 kr.
Bolt, n. adelsslegt fra den senere middelalder, fik
først i det 14 og 15 aarh. nogen større betydning.
Agmund Bergthorssøn B. var riksraad og dronning
Margretas betrodde mand. Om Amund Sigurdssøn
B., se Amund S. — Aslak Hartvigssøn B., n.
erkebiskop, blev i 1407 biskop i Oslo, aaret efter i
Bergen. I 1428 «postulertes» han til erkebiskop i Nidaros,
mottok 1430 pavens konfirmation herpaa og fik titelen
«det pavelige sætes legat». A. B. istandbragte et register
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
