Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
over erkestolens eiendomme og indtægter, den bekjendte
«Aslak Bolts jordebok», et vigtig historisk kildeskrift.
Av hensyn til sin betydelige handel stillet han sig
venlig til Hanseaterne i Bergen og vilde ikke gaa med paa
energiske forholdsregler mot disse. Sin myndighet over
de øvrige bisper hævdet han ved avholdelse av
provincialsynoder. A. B. spilte ved flere leiligheter en vigtig
politisk rolle. Efter Kristoffer av Bayerns død var han
først med paa at vælge Kristian I til n. konge, men
erklærte straks efter, at han var blit tvunget dertil, og
sluttet sig til Karl Knutsson, som han endog kronet i
Trondhjems domkirke (nov. 1449). Han var da en meget
gammel mand og døde kort efter. [Litt.: L. Daae,
«Christian I’s norske historie» (1879) og «En krønike om
erkebiskopperne» (1897).]
Bolt (tekn.), en cylindrisk maskindel av metal med
hode i den ene ende og stængsel i den anden.
Stængselet kan være en løs skive og en gjennem b. gaaende
pinde el. kile. Skrue-b. har skruegjænger og skruemor
(møtrik), ved hvis dreining fastspændingen av de stykker
som skal holdes sammen ved b., foregaar. B. er glat
(uten gjænger) paa den del som gaar gjennem b.-hullerne.
Bolt (sjøuttr.), fordobling til styrkelse av seilet hvor
dette særlig trænges, i hjørner, ved kanterne, ved revene
(skjøt-b., nok-b., fot-b. o. s v.).
Bolton (B. le Moors [bou′ltn-lə-mūəz]), England, by i
Lancashire, 184 000 indb. B., som ligger paa det store
kulfelt vest for de Penninske Aaser, er en av de vigtigste
av de her liggende fabrikbyer for bomuldsvarer, med
(1900) 5 mill. spindler. Ogsaa tilvirkning av spinde- og
vævemaskiner.
Bo′ltzius, Fredrik August (1836—), sv. prædikant
og helbreder. Efter at ha oplevet et religiøst
gjennembrud optraadte han som prædikant og mente tillike at
kunne helbrede syke som hadde troen, ved bøn og
salvning med olje (jfr. Jak. 5, 14—15). Hans
virksomhet gjorde hans navn berømt i vide kredser og
fremkaldte en ivrig drøftelse. [Se herom C. H. N. Steffen,
«Vittnesbörd om helbregdagörelse genom tron», 2 utg.
1895; E. Thorelius, «Boltzianismen, skandinavisk
kulturbild», Karlstad 1888.]
Boltzmann, Ludwig (1844—1906), østerr. fysiker,
efterhaanden professor ved universiteterne i Graz (1869),
Wien (1873), Graz (1876), München (1889), Wien (1894),
Leipzig (1900) og Wien (1902). Sine arbeider over
kinetisk gasteori samlet han i to bind, som regnes for et
standardverk paa sit omraade. Forøvrig har han
arbeidet med den Maxwell’ske elektrodynamik, samt mekanik.
Efter Helmholtz regnedes han for Tysklands mest
fremragende teoretiske fysiker. Hans «Populåre Schriften»
(1905) er høist originale og aandfulde. Han endte
frivillig sit liv under et ophold i Duino ved Gôrz.
Bolungarvík, Island, vigtig fiskerleie nær Isafjörður.
Foruten den faste befolknings huse findes en stor mængde
boder, hvor de tilreisende fiskere bor i fisketiden. Til
B. søker fiskere fra hele egnen om den store fjord:
Isafjarðardjúp (s. d.).
olus, en jernholdig, finkornet lerart som har været
kjendt og benyttet siden oldtiden. Efter farven og
finhetsgraden har b. hat forskjellige anvendelser. Hvit
b., som især findes i Tyskland og Böhmen, brukes f. eks.
til bortfjerning av fettflekker, til kit og de simplere
sorter som pipeler. Rød b. brukes som polermiddel.
Gul b., navnlig fra Frankrike, brukes som pudsemiddel.
Ved glødning blir farven rød, og stoffet gaar da under
navn av polerrødt. En brun b. er terra di Siena
fra Italien; den har anvendelse som malerfarve. I
oldtiden kaldtes b. tildels terra lemnia. Terra
sigillata var smaa b.-stykker med signetavtryk, som mentes
at ha medicinske egenskaper.
4A — Aschehougs konversationsleksikon. II.
Bolt—Bombaceæ
98
Bolverk betegner i havnebygningen en konstruktion
til støtte av terrænget langs havnelinjen. Materialet er
som oftest træ. B. bygges som en væg, der avsluttes
oventil av en hammer og forankres mot land til
nedrammede pæler. B. av træ er ikke særlig holdbart,
navnlig hvor der findes pæleorm, og man anvender
derfor undertiden b. av jernbetong.
Bolviks el. Volds jernverk ligger ved Voldsfjorden
i Solum herred i Nedre Telemarken. Det blev optat
1692 av assessor Halvor Borse, som s. a. fik privilegier
med 1 mils cirkumference, og var i drift til 1865. Efter
Borse indehaddes verket av hans svigersøn,
konferensraad Herman Leopoldus Løvenskiold, i hvis familie det
forblev til midten av 1840-aarene, da det gik over til
familien Flood, i hvis eie det var til slutten av
1860-aarene. Verket, som hadde betydelige skoger, har senere
været eiet av flere interessentselskaper. Den
herskabelige bebyggelse skriver sig delvis fra Halvor Borses tid.
Bolærne, en gruppe mindre øer i den vestlige del
av Kristianiafjorden utenfor NøtterøȘ. Paa øerne, der er
bevokset med naaleskog, er der gode græsganger; der
bor en del lodser og fiskere.
Bom. 1. (Sjøuttr.). En rund spire til at utspænde
seil eller anden rig med; brukes mest under et seil:
mesan-b., stor-b., læseil-b. o. s. v. B. brukes
særlig ofte om b. under storseilet paa en jagt, seilbaat
m. m.; paa skibe mest om klyverbommen, baugsprydets
fortsættelse. B.-seil, seil med b. under. B.-løfter,
taug fra masten til (mesan)bommens agterende, som b.
kan løftes op med. B.-talje, talje, som støtter en
storb. eller mesan-b. forover under lens, naar bommen er
meget avfiret. — B. er laant fra nedert. og holl. bôm
(boom), træ, træstang, sml. t. Baum. —2. (Gymn.). Kort
b., en planke paa høikant, avrundet oventil. Lang b.,
to sammenlimte planker, fæstet i rænder; flyttes med
haand eller ved balansevegter. Benyttes til
hævbevægelser, sprang, balansering og mange andre øvelser. —
3. Valse i. vævstolen, hvorpaa rendingstraadene
(rendings-b.) eller det vævede stof (tøi-b.) er opviklet. —
4. (Veivæsen.) Til anlæg eller vedlikehold av enkelte
veier og især broer opkræves der en avgift av de
trafikerende. Der er da i almindelighet anbragt et
stængsel (b.), den avgift, som erlægges for passagen, kaldes
som regel b.-penger. I utlandet blev b. tidligere
anvendt meget og brukes paa enkelte steder endnu. I
Norge var der tidligere tillagt enkelte personer ret til
at opkræve saadan avgift ved bestemte offentlige broer.
Disse privilegier er nu bortfaldt, og den gjældende
veilovgivning gir ikke adgang til at paalægge nogen avgift.
Der findes eksempler paa at b.-penger endnu opkræves
i Norge.
Boma, Sydvestafrika, hovedstad i distriktet av samme
navn i Belgisk Kongo, paa nordsiden av Kongos brede
munding, ca. 75 km. fra havet. Da Kongo her er seilbar
for de største skibe, er B. ved siden av Banana
Kongostatens vigtigste handelsby og tillike sæte for dens
regjering. Hadde i 1903 379 hvite indb.
Bomarsund, russ. fæstning paa Alandsøerne; blev
under Krimkrigen angrepet av en engelsk flaate (som
medførte fransk landgangsmandskap) og indtat efter 6
dages beskytning. Ved Pariserfreden 1856 maatte
Rusland gaa ind paa ikke mere at ha befæstede anlæg paa
Alandsøerne.
Bomba, kong, et spottenavn, som kong Ferdinand
II av Begge Sicilier paadrog sig, da han for at kue det
sicilianske oprør lot Messina bombardere 7—9 sept. 1848.
Bombacēæ, silkebomuldstrærne, tropisk, især
sydamerikansk familie omfattende litt over 100 arter, der
alle er trær. Familien er nærbeslegtet med
katostfamilien, hvorunder den ogsaa henføres av nogen forfattere.
Trykt mai 1920.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
