Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99 Bombarde —Bomerke 100
Mange av dens arter er store trær med mægtige,
tøndeformet fortykkede stammer, men meget let ved.
Blomsterne er store og smukke, lignende katostens, frugten
oftest en kapsel, der indvendig er sterkt haaret, mens
frøene er glatte. Av de herhenhørende arter skal kun
nævnes boababtræet (se Adansoniə).
Bomba′rde, navn paa de ældste kanoner, som var
av smijern og opbygget av sammensveisede eller (og)
Bombarden fra Gent (15 aarh.).
opkveilede jernstænger, med et paaskruet bakstykke
som optok krudtkammeret. Dette var mindre end løpet,
som i regelen utvidet sig konisk fremover.
Bombardement [-mang]. Herved forstaaes egentlig
heftig beskytning av en fæstning, hvorved man søker
at faa kommandanten til at overgi sig. Benævnelsen b.
har i den senere tid faat en mere almindelig betydning
og anvendes om heftig beskytning i sin almindelighet
av fiendens anlæg av forskjellig slags. Ifølge de paa
Haag-konferansen i 1907 vedtagne konventioner er det
som almindelig regel forbudt at bombardere steder som
ikke forsvares. Det avgjørende er altsaa ikke netop
om stedet er befæstet, naar det kun er forsvaret. Flere
magter har negtet at tiltræde konventionen, hvorfor denne
under Verdenskrigen 1914—18 blev uten større
betydning.
Bombardēr, oprindelig betjeningsmandskapet ved en
bombarde, senere det samme som overkonstabel
(korporal) ved artilleriet. Navnet gik av bruk i midten av
forrige aarh.
Bombardōn, tuba i Es (og F).
Bombasin [-sæng], et glat eller diagonalvævet stof,
oftest av faareuld eller som tidligere ogsaa av silke.
Bomba′st (av middelalderlig lat. bombaæ, bomuld),
ordskvalder, svulstige fraser uten indhold.
Bombastisk, høitravende, svulstig.
Bomba′stus, se Paracelsus.
Bo′mbax, slegt av bombaceæ, med ca. 50 væsentlig i
Sydamerika hjemmehørende arter. Av enkelte av disse,
f. eks. b. malabaricum, brukes frugternes indvendige
haarbeklædning som utstopningsmateriale, «bombaxuld,
silkebomuld».
Bombay [bå′mbei], by i Forindien, ligger paa en ø
ved vestkysten. Næst Kalkutta det brit. Indiens største
by med 979 000 indb. (1911), hvorav 70 pct. er hinduer,
20 pct. muhammedanere, resten kristne (europæere og
blandinger), parser ete. B. har en pragtfuld europæisk
bydel med store bygninger og vakre aapne pladser, men
den indfødte bydel (Black town) har trange, skidne gater
og er meget usund, netop et arnested for pest. Siden
aapningen av Suezkanalen er B.s betydning som
handelsstad vokset sterkt, men den staar dog endnu tilbake for
Kalkutta. En hel del dampskibslinjer forbinder B. med
de vigtigste havner i Europa og Asien, og flere av de
største jernbanelinjer i Indien begynder her. Av
utførselsvarer maa først og fremst nævnes bomuld, dernæst
hvete, ris ete; den samlede værdi av utførselen og
indførselen var i 1917 over 1′/2 milliard kr. B. er sæte
for en guvernør, og her ligger ogsaa et av Indiens største
universiteter. Der utkommer mange aviser i byen,
deriblandt Indiens mest utbredte dagblad. Norsk konsulat.
—B. er hovedstad i en provins av samme navn. Denne
omfatter Indiens vestkyst fra Belutsjistans grænse og
sydover og har et flateindhold av ca. 320 000 km.2 med
19′/2 mill. indb. (1911). Folketallet avtok omkring
aarhundredskiftet sterkt paa grund av pestens herjinger;
mange mennesker er ogsaa omkommet av hungersnød,
da høsten ofte har slaat feil paa grund av tørke. I de
senere aar er det dog begyndt at tilta igjen. I religiøs
henseende er hovedmassen av indb. hinduer (15 mill.),
dernæst muhammedanere (4 mill.), kristne (233 000),
parser (81 000) ete. Den nordlige del av landet omkring
Indus’ delta er et flatt, tørt og ufrugtbart land.
Længere syd ligger der langs kysten en stripe med meget
frugtbart land, som ind mot land begrænses av de
vestlige Ghatsfjelde; indenfor disse danner landet en tør
høislette. Det er mange steder nødvendig at bruke
kunstig vanding paa markerne. Der dyrkes korn (hvete og
ris), bomuld, indigo, sukkerrør etec. Der er temmelig
megen bomuldsindustri; de fleste fabrikker findes i
byen B.
Bombe. 1. B. var tidligere som artilleriprojektil
brukt i form av en rund jernkule fyldt med krudt, og
bragt til at eksplodere ved lunte eller brandrør. B. er
atter under Verdenskrigen kommet til stor anvendelse i
forskjellige former og øiemed: a. som projektiler der
kan utskytes fra skyts, nedslippes fra luftfartøi eller
kastes med maskine eller haandkraft, b. som en i æske,
boks eller hylster av forskjellig form og materiale (blik,
pap o. s. v.) anbragt sprængstofmængde, større eller
mindre, som kan placeres paa steder hvor en
ødelæggende virkning straks eller efter en viss tid ønskes
opnaadd. B. kan bringes til at virke ved brandrør (s. d.),
mekanisk eller kemisk detonator eller ved lunte.
Brandrør og mekanisk detonator anvendes gjerne ved
utskytnings- eller kaste-b., mens der ved placerings-b. anvendes
kemiske og mekaniske detonatorer eller lunte. Disse
sidste kan være saaledes indrettet at de bevirker b.s
virkning efter ganske kort tid og op til 14 dage, hvad
der især er kommet til anvendelse ved spræng- og
brand-b., anbragt i fartøier som ønskes ødelagt. — B.
kan være spræng-b., fyldt med sprængstof op til 500
kg. (til nedslipning fra luftskibe), bran d-b., fyldt f. eks.
med blanding av klorsurt kali og sukker, termit o. 1.,
røk-b. (f. eks. fosfor), ly s-b. (magnesium), gas-—-., fyldt
med stoffer som ved b.s sprængning utvikler gasarter som
virker kvælende, nervedeprimerende, fremkalder taarer
eller nysing o. s. v. For spræng-b.s vedkommende gaar
benævnelsen b. og miner ofte om hinanden. Se forøvrig
Granat, Mine, Projektil. Til utskytning av b.
bruktes tidligere de glatløpede b.-kanoner; nu anvendes
som regel b.-kastere. — 2. (Geol.). Vulkanske b. er
rundagtige, draape- eller eggformede, næve- til hodestore
lavaklumper. De opstaar ved at lava i halvtflytende
tilstand rives med av de fra krateret voldsomt
undvikende dampe og størkner i luften.
Bombesikkert kaldes et hulrum, hvis overdække er
saa sterkt at det ikke kan gjennemslaaes av granater
eller ødelægges ved disses sprængvirkning. De sværeste
rum bygges av armert betong og panserplater.
Skudsikkerhet kan ogsaa tilveiebringes ved tykke
jorddækninger. Før Verdenskrigen regnet man at 3 m. uarmert
betong eller 10 m. jord gav dækning mot de sværeste
projektiler. Under krigen blev rummene ofte lagt 20—
30 m. eller mere under jordoverflaten for at bli
bombesikre.
Bo′mbyx, se Spindere.
Bomerke, ciendomsmerke, en av simple geometriske
tegn sammensat figur, som i tidligere dage anbragtes
paa huse, arbeidsredskaper og husgeraad og ofte tillike
tjente som navnunderskrift og blev anbragt i
underskriverens sigil. Hvorvidt b. fulgte gaarden (buen), slegten
eller personen, er endnu ikke tilstrækkelig utredet, men
man synes nærmest at anta at merket har fulgt
gaarden og dens eier. [Litt.: «Foreningen til Norske Fortids-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
