Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
mindesmerkers Bevaring» (1901). Peder Asmundstad,
«Bumerker» (1902), Fred. B. Wallem, «En indledning i
studiet av nordiske bomerker».] — Ogsaa andre
ger-Segl med bomerke fra 1420.
Sande, Vestfold.
Segl med bomerke fra 1366.
Oslo.
manske folk kjender b., se Homeyer, «Die Haus- und
Hofmarken» (1870), hovedverket om emnet.
Bomhoff, Karl Gether (1842—), n. bankmand,
utdannet sig som farmaceut og industrikemiker, og blev
som saadan 1868 knyttet til en fabrik i Dresden. Efter
nogen aars ophold her
og reiser i forskjellige
lande vendte B. tilbake
til Norge og anla i
begyndelsen av 1870-aarene
en fabrik for fremstilling
av jod og kalisalter,
dengang en ny industri hos
os. -Han deltok
efterhaanden i flere andre
industrielle foretagender,
bl. a. nogen aar som
direktør for Trondhjems
mekaniske verksted. Blev
1884 av Stortinget valgt
til direktør for Norges
Bank i Trondhjem; ved
overflytningen av
hovedsætet til Kra.
direktionens formand. I Trond-
(Fot. Karl Anderson.)
kommunale anliggender
Karl Gether Bomhoff. ats anhge
og var 1895—97 en av
dens repræsentanter paa Stortinget. B. har oftere ydet
bidrag til belysning av socialøkonomiske og finansielle
spørsmaal. Formand i bestyrelsen for Carnegies
heltefond i Norge (1912), 1918 formand i statens raadgivende
finansraad, 1920 formand i valutaraadet.
Bommel eller Zalt B., Nederlandene, by i
Gelderland, ved sydbredden av Waal, paa den av Waal og
Maas dannede ø Bommeler Waard, 4000 indb.
Bommesī, diagonalvævet bomuldstøi som ved
Oopkradsning er gjort loddent. 1
Bomolje, se Olivenolje.
Bompenger, se Bom 4.
Bomseil, se Bom 1.
Bomuld er haar paa bomuldsplantens frø. Haarene
er 20—50 mm. lange, 0.02 mm. brede, éncellede.
Cellevæggen bestaar av ren cellulose og er utvendig beklædt
med en hud. Haaret har flatt hulrum og en vreden
form, hvorved det under mikroskopet let kjendes fra
andre spindefibrer. Ved mercerisering, behandling
med sterk natronlut, mister b. overhuden og antar et
silkelignende utseende. Et enkelt haar taaler en
belastning av 2.5—4.5 g. og har en brudlængde (s. d.) av
27 km. for de bedste sorter, men kun 7.5 km. for
ostindisk. De teknisk vigtigste sorter er:z
Nordamerihjem deltok B. i byens
Bomhoff—Bomuld
102
kansk b., deriblandt de
bedste sorter Sea-Island el,
lang Georgia, kort Georgia.
Louissiana, Virginia o. s. v.;
sydamerikansk b. er i
almindelighet meget god,
særlig brasiliansk, tildels ogsaa
middels god; vestindisk
b. er næsten likesaa god som
de forannævnte, men slet
renset; ostindisk b. mindre
god, kort og uren; bengalsk
b. er den mindst gode av
alle sorter; levantiner b.
fra europæisk og asiatisk
Tyrki er middelsgod;
afrikansk b. er av forskjellig
kvalitet. — B.s-høstens
utbytte angit i mill. baller à
200—300 kg. sees av følgende
Bomuld set gjenn. mikroskop.
A bomuldshaar; d vredne partier ;
1 hulrum; s tyk kant; c spids, t
umoden (død) bomuld. — B med
kobberoksydammoniak behandlet
bomuld med sprængt overhud, c.
tabel: C tversnit av bomuldshaar.
Nord Ost ] » | Brasilien] Samlet
Aar. amerika.] indien. [Egy Pten:Jog andre.l utbytte.
= j T] mmein
1880 . | 6 ] 2 [04 1 0.2 9
1890....1 S 8S 0.5 0.3 12
1900....l 1t0—1 El 0.7 -0.9 15
1910.... 12.1 4A.6 1 þ 3 20.7
B. er en av verdensmarkedets hovedartikler og
omsættes især gjennem b.-børserne i New York og
Manchester. — Indførselen til Norge har været i stadig
stigende fra 2.66 mill. kg. i 1895 til 3.03 mill. kg. i 1905,
men prisen pr. kg. har været meget varierende, fra
kr. 0.66 pr. kg. i 1895 til kr. 1.12 pr. kg. i 1904, da
den samlede indførsel utgjorde 2.8 mill. kg. til en værdi
av 3.2 mill. kr. I 1905 var værdien blot 2.66 mill. kr.
trods den større indførselsmængde. B.s
behandling for fremstilling av traad. Allerede paa
dyrkningsstedet skilles b. (haarene) fra frøene ved at b.
i en egrenermaskine rives av frøene, som holdes tilbake
av en rist eller et valsepar. Frøene utgjør ca. 70 pct.
efter vegt. B. sammenpresses til baller, saa at 100 kg.
ved amerikansk b. indtar et rum av 0.3 m.′3, ved
ostindisk b. alene 0.14 m.′²Ģ Behandlingen i fabrikken
foregaar saaledes: 1. Løsgjøring utføres ved at
ballen opdeles lagvis og behandles mellem riflede valser
i en ballebryter. 2. Lagring av de enkelte sorter for
sig og blanding av de sorter som skal sammenarbeides.
3. Rensning for frørester, blade etc. foregaar i en
aapner, hvori b. slaaes av jernpinder mot en rist, som
frødelene passerer, mens b. føres videre av en luftstrøm.
Denne fjerner samtidig støvet ut gjennem en roterende
trommel, hvorpaa b. avlagres for at aftages som et
vatlag. 4. Opdeling. Hertil benyttes en slagmaskine
el. batteur, hvori b. tilføres mellem to valser, som
samtidig holder vatlaget fast saa den ut mellem valserne
førte del kan bearbeides av en slagvinde, som har et
omdreiningstal av 12—1500 pr. min. Herved utsættes
b. for slag av jernlinjaler; langhaaret b. gives 6—8 slag
pr. fremmatet cm. vatlag, korthaaret indtil 24 slag pr.
cm. Herved opdeles b. jevnt og befries ved
luftutsugning for støv. 5. Karding (s. d.). Denne bevirker
adskillelse av de enkelte b.-haar og parallellægning av
disse. B.-vatlaget omdannes paa kardemaskinen til et
tyndt flor som omformes til et baand og avlagres i en
blikkande. 6. Strækning og sammenlægning.
Flere b.-baand føres mellem valsepar som roterer med
forskjellig hastighet, saa baandene strækkes og haarene
lægges parallele, samtidig med at en utjevning foregaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
