Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
Đ
ved foreningen av flere baand til ett. 7. Spinding
(s. d.). For b. benyttes saavel forspindemaskiner som
finspindemaskiner. — I Norge findes 9 b.-spinderier,
tildels med væverier. Det største spinderi har 37 000
spindler. Antal b.s-spindler i verden antoges 1877 at
utgjøre 70 mill., 1895 ca. 94 mill., 1901 111 mill., 1914
over 136 mill. Av disse hadde Spanien 2.2, Japan 2.4,
Italien 4,6, Østerrike-Ungarn 4.9, Indien 6.4, Frankrike
7.4, Rusland 9.1, Tyskland 11.4, de Forenede Stater 31.5,
England 56.0 mill. — Nummereringen av b.-traad er
sedvanlig engelsk. Nummeret angir hvormange hæspler
a 840 yards tilsammen veier et engelsk pund, el.
hvormange længder à 1690 m. tilsammen veier 1 kg. Nr. 60
betegner saaledes at 60 X 1690 -ca. 100 000 m. traad
veier 1 kg.
Bomuldsfløil, se Fløil.
Bomuldsfrøkaker er et biprodukt ved
oljeutpresningen av bomuldsfrø, det er rester av dette frø i
kakeform. Kakerne brukes som fôr, helst findelt som mel.
De betegnes enten som avskalledeel. uavskallede,
eftersom frøet før presningen var berøvet sit skal eller
ikke. Skallene ikke alene forringer kakernes
næringsindhold, men kan endog gjøre dem farlige at benytte,
navnlig ved at fremkalde forstoppelse hos dyret. —
Avskallede b. er et kvælstofrikt, sundt og godt kraftfôr,
som i stor utstrækning især anvendes til melkekjør,
mindre til andre husdyr, ikke til kalver.
Bomuldsfrøolje, cottonolje, vindes ved
utpresning av de avskallede bomuldsfrø og paafølgende
rensning. Det er en straagul olje, hvis smak ligner
olivenoljens, som derfor forfalskes med den; forøvrig brukes
bomuldsoljen til fremstilling av saape og til forskjellig
teknisk bruk. Ved avkjøling utskilles «bomuldsstearin».
Bomuldsgarn, se Garn.
Bomuldsplanten, forskjellige arter av slegten
gossypium, som hører til katostfamilien og særlig adskiller
sig fra katost ved at ha kapsel med talrike frø, hvis
overflate er tæt besat med lange, hvite haar. De arter
gossypium som især dyrkes for
bomuldsutvindingens skyld,
er g. herbaceum, barbadense
og arboreum med sine
forskjellige kulturformer. G.
herbaceum har været dyrket
i Ostindien og Arabien i over
halvtredje tusen aar og
overførtes 1774 til Nordamerika;
en av dens varieteter (g.
religiosum) har gul frøuld
(«nanking»). Bomuldsdyrkning
finder sted overalt i troperne.
Kapselen er tre- el.
femrummet, og naar den springer
op, danner alle de til samme
rum hørende frø en ved de lange sammgenfiltrede haar
sammenhængende masse. De næsten kulerunde frø
indeholder megen fet olje, som utvindes av de avskallede
frø ved presning og gaar i handelen under navn av
bomuldsfrø- el. cottonolje. Resterne efter
oljeutpresningen formes til bomuldsfrøkaker der brukes som
kreaturfôr.
Bomuldsspinding, se Bomuld og Spinding.
Bomuldstøier brukes meget til beklædning. Av
beklædningsg jenstandene i hele verden lages 74 pct. av
bomuld, 20 pct. av uld og bare 6 pct. av andre stoffer.
B. fremstilles i en mængde arter og kvaliteter. Om
vævningen se Vævning. Benyttes bomuld sammen
med uld el. silke, kaldes tøiet halv uldent og halv
silke tøi. Lerretsvævede b. kan være tætte,
halvaapne eller klare. Til tætte b. hører lerret, kjoletøier
3omuldskapsel.
Bomuldsfløil—Bona officia
104
og forklædetøier (flerfarvede), sirts (med paatrykt farve),
kambrik el. kammerduk av traad nr. 36—96 og 2 400
—5 500 traader pr. 1 m. bredde, shirting av traad nr.
16—60 og 1 800—3 200 traader pr. 0.7 m. bredde.
Halvaapneel. klare b. er muselin, mull, linon, batist.
Gazevævede b. er tarlatan, tyll, bobbinet og canevas.
Diagonalvævede b. er bommesi, croisé, drill, mug og
satin (s. d.). Fløilsvævet b. (se Fløil) kaldes
manchesterfløil eller velveteen. Jaquardvævede b. er
damask og piké. Efterbehandling av b. efter
vævningen se Appretur.
Bon [bõ] (fr.; fl. bons), anvisning (eg. bon pour,
god for et visst beløp), særlig paa statskassen el.
statsbank. I Frankrike kom 1824 i bruk bons du tréásor,
skatkammeranvisninger, utstedt av regjeringen med 3,
6 el. 12 maaneders betalingsfrist i tilfælde av
forbigaaende pengemangel, for at kunne dække statens
forpligtelser; de var rentebærende og kunde endosseres.
Lignende gjældsforskrivninger kjendes ogsaa fra andre lande.
Bon, Kap (arab. Ras Addar), Tunis’ nordøstligste
forbjerg, paa halvøen mellem Tunis-bugten og
Hammametbugten, under 37° n. br.
Bōna (lat., flertal av bonum), gods, formue. B.
acquisita, erhvervet gods; b. adventitia, tilkommet gods;
b. dotalia, medgift; b. hereditaria, arvegods; b.
immobilia, urørlig gods; b. mobilia, rørlig gods,
løsøre; b. paraphernalia, gods som hustruen
besidder ut over hvad hun medbragte i egteskapet; b.
vacantia, herreløst gods.
Bona, se Bône. [
Bōna Dēa (lat., «gode gudinde»), hos romerne en
frugtbarhetsgudinde, gift med (el. datter av) Faunus;
hendes tempel i Rom laa paa Aventinerhøien; hendes
hovedfest feiredes i konsuls el. prætors hus under
vestalindernes medvirken; ingen mand maatte være tilstede.
Bōna fiīde, lat., i god tro, ærlig og oprigtig; bona
fides, god tro
Bonaire [bånǣr], ø i Vestindien, en av de smaa
Antiller, øst for Curaçao, utenfor Venezuelas kyst, 335
km.², 6 000 indb. Kvægavl og saltutvinding. Tilhører
Holland.
Bona′ld, Louis Gabriel Ambroise, vicomte
de B. (1754—1840), fr. rom.-kat. filosof. Under
revolutionen flygtet han til Heidelberg, hvor han skrev sit første
betydelige verk: «Théorie du pouvoir politique et
religieux» (3 bd. 1796). Under Napoleon vendte han tilbake
til Frankrike og ledet en tid sammen med
Chateaubriand utgivelsen av det royalistiske tidsskrift «Mercure
de France». Under Bourbonerne blev han betrodd vig
tige embeder og blev pair og vicomte. 1830 vægret
han sig ved at avlægge ed til det nye dynasti og trak
sig tilbake til sit gods, hvor han døde. B. er en av de
betydeligste repræsentanter for den kirkelige og politiske
reaktion. Hans samlede skrifter utkom i Paris 1859
(3 bd.). [Se Victor de Bonald, «De la vie et des écrits
du vicomte de B», 2 utg. 1853. G. Brandes:
«Reaktionen i Frankrike».]
Bōna officīa kaldes i folkeretten en mægling som en
eller flere utenforstaaende stater foretar i en opstaat
strid mellem to magter. Ved flere anledninger er i den
nyere tid tvistigheter mellem stater blit bilagt ved
utenforstaaende magters venskabelige raad og forestillinger.
Mæglingen kan ogsaa gaa ut paa at faa en krig mellem
to stater til at ophøre. Eksempel præsident Roosevelts
b. o. som fremkaldte fredstraktaten i Portsmouth 1905.
Spørsmaalet om internationale stridigheters bilæggelse
ved mægling var gjenstand for drøftelser paa
Haagkonferanserne i 1899 og 1907. Resultatet herav findes i
overenskomst om frcedelig bilæggelse av internationale
stridigheter, tiltraadt av de fleste stater (hvoriblandt og-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
